|
Federico Seismit-Doda - italiensk statsmand 1825-1893 |
Federico Seismit-Doda fødtes i Ragusa i Dalmatien den 1. Oktober 1825. Familien var venetisk, boende i det Dalmatien, som hørte under Østrig-Ungarn. Federico's forældre var glødende patrioter og videregav denne fædrelandskærlighed til Italien til deres børn. Federico studerede filosofi og fra 1843 jura ved Universitetet i Padova. Men ved siden af dyrkede han poesi, teater og politisk debat, hvilket fik det østrigske politi til at holde øje med ham. I 1847 blev han arresteret og sat i arrest i Trieste. I 1848 undslap han og rejste til Venedig, der havde rejst sig i oprør mod det østrigske herredømme. Federico Seismit-Doda måtte derpå drage til udlandet. Han boede en tid i Frankrig og derpå i Belgien. Senere rejste han til Firenze og i 1849 til Rom, hvor han deltog i forsvaret for Republikken. Igen måtte han rejse udenlands, denne gang til Grækenland, men omsider slog han sig i 1850 ned i Piemonte, hvor han arbejdede som journalist. Han opgav dog ikke sit politiske engagement og endte i 1865 som deputeret for Venstre og blev i 1878-1879, samt i 1889 Finansminister. Den 8. Maj 1893 døde Federico Seismit-Doda i Rom. Straks efter hans død begyndte man at tale om at rejse et monument for ham. I 1903 gav Kommunen tilladelse til at opstille dette på den nyligt anlagte Piazza Benedetto Cairoli, men sagen trak i langdrag og først 1918 blev statuen, støbt i bronze af billedhuggeren Eugenio Maccagnani, godkendt for derefter at blive rejst uden større ceremoni en aften i Marts måned 1919. Statuen står stadig i den nordlige del af det grønne anlæg tæt på Via Arenula og Kirken San Carlo ai Catinari.
Litteratur om Federico Seismit-Doda: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|