cop. Leif Larsson

På Piazza Benedetto Cairoli står Kirken San Carlo ai Catinari med sin høje og rene facade, tegnet af Giovan Battista Soria og opført i 1636-1638. Men Kirkens historie er meget ældre, da den har overtaget funktionen fra en i hvert fald 500 år ældre Kirke, som første gang nævnes i en bulle, som Pave Urban III udsendte i 1186. Dengang var Kirken viet til San Biagio og kaldtes San Biagio dell'Anello eller San Biagio de Oliva. Den hørte da ind under den nærliggende Kirke San Lorenzo in Damaso.

San Biagio dell'Anello lå ud mod en lille plads med samme navn, som åbnede sig der, hvor nutidens gader Vicolo dei Chiodaroli (der dengang kaldtes Via dei Chiavari) og Via del Monte della Farina (dengang benævnt Via del Crocifisso) mødes. I sidegaden Via di Sant'Anna sidder i nr. 4 til minde om den forsvundne bygning en indskrift med teksten: "S.Blasius de Annulo" .

Den 30. Marts 1575 havde den i 1533 godkendte religiøse orden, Congregazione dei Chierici Regolari di San Paolo, også kaldet Barnabiterne, overtaget den lille Kirke. De lod foretage en restaurering af bygningen, men havde planer om at bygge en meget større kirke, som de ville vie til deres velgører San Carlo Borromeo. Derfor opkøbte de flere ejendomme i nabolaget og endte med at overlade den gamle San Biagio til Theatinerne ved Sant'Andrea della Valle - i bytte for en jordlod ved Piazza Catinaria, hvor de mellem 1612 og 1650 lod opføre Kirken San Carlo ai Catinari. Denne Kirke var i starten også viet til San Biagio og den ring, som opbevaredes i den gamle Kirke og som mentes at have tilhørt San Biagio, tog Barnabiterne med over i deres nye Kirke, som i 1616 af Pave Paul V havde fået overdraget værdigheden som Kardinal-titelkirke.

Og dette var så starten på vor tids San Carlo ai Catinari, som blev opført i peridoen 1612-1620 efter en tegning af arkitekten Rosato Rosati.

I de følgende år (1627-1646) blev Kirken rigt udsmykket og i 1722 stod den fuldstændigt færdig og kunne indvies.

I Kirken findes et smukt trækrucifiks fra 1700-tallet, mange fresker og malerier fra 1600- og 1700-tallet af blandt andre Mattia Preti, Giovanni Lanfranco, Pietro da Cortona og Guido Reni. Desuden er der i det 3 kapel i højre side en niche med et meget tilbedt Madonna-billede, som er en kopi fra 1732 efter en original malet af Scipione Pulzone. Det anses for at have mirakuløse evner og kaldes Madonna della Divina Provvidenza.

I Kirken fejres især San Biagio, hvis festdag er den 3. Februar, Sant'Antonio M. Zaccaria, der var grundlægger af Barnabiter-Ordenen og fejres den 5. Juli, San Carlo Borromeo den 4. November, Madonna-billedet Maria Santissima della Divina Provvidenza, som fejres den tredie søndag i November måned.

Kirkens tilnavn skyldes dens beliggenhed i et område, hvor bødkere og krukkemagere arbejdede og udfærdigede deres kar og vandfade (på italiensk: catini).