|
|
1522-ca.1604/5 Girolamo eller Gerolamo Simoncelli stammede på sin moders side fra den indflydelsesrige del Monte-familie og hans morbroder blev Pave under navnet Julius III. Girolamo's moder Cristofora blev gift med Antonio Simoncelli fra Orvieto, Greve af Castel Piero. Fra deres ældste søn Simoncello Simoncelli del Monte nedstammer grenen "Simoncelli del Monte". Girolamo blev født i Orvieto i 1522 og efter at hans morbroder var blevet Pave i 1550, blev Girolamo Kardinal i 1553 og Kardinal-Diakon ved Kirken Santi Cosma e Damiano, Titulær-Kardinal ved Kirkerne Santa Prisca og Santa Prassede og senere ved Kirken Santa Maria in Trastevere. I 1554 blev han udnævnt til Biskop i Orvieto og besad dette embede til 1560 og igen fra 1570 til sin død. I 1560 var han Biskop i Albano og i 1600 i Frascati. I 1603 søgte han at blive Biskop i Porto og ikke længe herefter døde han i Rom i 1605. I gennem sit lange liv opnåede Girolamo Simoncelli at deltage i ikke færre end 10 konklaver og virke som kardinal under 11 paver, nemlig: Julius III (1550-1555), Marcellus II (1555), Paul IV (1555-1559), Pius IV (1559-1565), Pius V (1566-1572), Gregor XIII (1572-1585), Sixtus V (1585-1590), Urban VII (1590), Gregor XIV (1590-1591), Innocens IX (1591), Clemens VIII (1592-1605). Læs om Girolamo Simoncelli: på Diocesi Tuscolana: I Cardinali Vescovi residenti a Frascati. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|