|
|
|
Confraternita dei Librai / Confraternita dei Librari også kaldet: Venerabile Compagnia di San Tommaso d'Aquino in Santa Barbara de' Librai |
|
I år 1600 oprettede boghandlere, bogtrykkere og bogbindere et samlet religiøst broderskab, et såkaldt Confraterinta eller Compagnia, som de viede til deres skytshelgen San Tommaso d'Aquino og til San Giovanni di Dio, samt senere også til Santa Barbara, da de året efter modtog den lille kirke Santa Barbara, derefter kaldet Santa Barbara dei Librai, til brug som møde- og andagtssted. Primusmotor i oprettelsen af broderskabet var dominikanermunken Giovanni Maria Guanzelli da Brisighella, som var "Maestro del Palazzo Apostolico" og altså tæt på Paven, der på det tidspunkt var Clemens VIII. Det var givetvis Brisighella's indflydelse, som så hurtigt fik Paven til at overlade en kirke til sammenslutningen. I 1605 blev Paul V Pave og han anerkendte også hurtigt broderskabets betydning og viste sin velvilje ved i en bekendtgørelse den 26. Februar 1608 at give sammenslutningen mulighed for hvert år på San Tommaso's festdag at lade frigive en fængslet person. Denne fest afholdtes dengang med megen højtidelighed den 7. Marts. I 1608 opstod der stridigheder i broderskabet, da bogtrykkerne ikke ville være med til at betale de, som de syntes var for store, beløb, der skulle til for at renovere Kirken. Stridighederne endte med, at bogtrykkerne blev smidt ud af broderskabet. Måske har de ikke været helt utilfredse hermed, da de tidligere havde deres egen religiøse sammenslutning, som fra 1566 havde holdt til i Kirken Sant'Agostino. Denne sammenslutning kaldtes Confraterinta della Madonna e dei Quattro Santissimi Dottori della Chiesa degli Stampatori. Selvom det nye broderskab altså var stiftet i år 1600 og medlemmerne allerede i år 1601 havde valgt deres første "Prior", varede det helt til 1636, inden de fik deres første trykte regelsamling, som senere blev tilrettet under Pave Clemens X i 1674. Ved denne lejlighed udvidedes sammenslutningens navn til at være: Compagnia e Università de' Librari di Roma. I 1634 udbrød der ildebrand i nogle værksteder, som lå i de huse, der grænsede op til Kirken. Disse må være blevet ret ødelagte, for efter denne hændelse kunne boghandlernes sammenslutning den 22. Februar 1638 købe området foran Kirken, "helt op til den offentlige vej", for 400 scudi. Under det højre vindue på kirkefacaden ses en indskrift fra 1638 til minde herom. I 1680, lod broderskabet Kirken gennemgribende restaurere. Her betalte bogtrykkeren Zenobio Masotti betalte for arbejdet, der blandt andet inkluderede en ny facade, tegnet af Giuseppe Passeri. Masotti døde i 1688 og hans gravmæle er opsat på den venstre væg i højalterkapellet. Midt i 1800-tallet fulgte en ny renovering ved arkitekten Gaetano Bonoli og kirkebygningen, som vi ser den idag, stammer fra disse indgreb. I løbet af dette århundrede mistede Confraternita dei Librai imidlertid langsomt sin betydning og i 1878 opløstes Broderskabet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|