Legenden fortæller, at Barbara var en meget smuk jomfru, hvis fader, Dioscurus, låste hende inde i et tårn for at afskrække hendes mange bejlere.

Da faderen opdagede, at Barbara var blevet kristen, ville han slå hende ihjel, men hun reddede sig på mirakuløs vis. Da meldte han hende til myndighederne, som underkastede hende tortur. Hun nægtede at afsværge sin kristne tro og hendes fader blev nu beordret at dræbe hende, hvad han gjorde for derefter straks at blive ramt af et lyn og reduceret til en askehob.

De forskellige fortællinger varierer med hensyn til tid og sted, fra 235 til 313, Ægypten, Rom, Toscana eller andre steder, ifølge nogle beretninger brevvekslede hun med Origines (185-254).

Legenden er først dukket op i det 7.århundrede og er måske blot en from fortælling uden hold i virkeligheden, for der er intet bevis på Santa Barbara's eksistens.

Ikke desto mindre voksede dyrkelsen af hende fra det 9.århundrede og hun påkaldes som værn mod lynnedslag og er skytshelgen for folk, der arbejder med krudt. Ifølge en af legenderne stammede hun fra Catania på Sicilien, hvor hun skal have afværget et vulkanudbrud.

I Rom har der i tidens løb været mange kirker og kapeller viet til Santa Barbara. Blandt disse kan nævnes Kirken Santa Barbara dei Librai, som stadig findes idag ved Via dei Giubbonari, en nu forsvunden Basilica di Santa Barbara ved Via Tiburtina, en Santa Barbara in Suburra, et Kapel for Santa Barbara på Celio-højen. Desuden findes der en nyere Kirke Santa Barbara i Via Settingiano nr.5, i forstaden Appio-Claudio.

Santa Barbara fremstilles med attributterne: et befæstet tårn med 3 vinduer, en påfuglepen,en kanon og kanonkugler, alterkalk med hostie, med sin fader og sine bødler for fødderne.

Santa Barbara fejres den 4. december.