|
|
|
|
|
Dette religøse broderskab, Confraternita di Santa Maria del Pianto, som dyrkede og beskyttede det mirakuløse Madonna-billede Santa Maria del Pianto, Grådens Madonna, blev oprettet efter, at Jomfru Maria på billedet den 10. Januar 1546 havde udgydt tårer som følge en drabet på en ung mand. Begivenheden fandt sted ved den mur, hvorpå freskomaleriet oprindeligt hang, antagelig i ruinerne af Portico d'Ottavia. Drabet var så meget desto mere begrædeligt, fordi de unge mænd var venner, der kom i skænderi foran Madonna-billedet. I håndgemænget lykkedes det den ene at vælte modstanderen på jorden, hvorpå han trak sin dolk for at stikke ham. Men den faldne råbte skrækslagen op og bad om nåde i Madonna's navn. Vennen blev grebet af anger og lod kniven falde, men hans offer greb den hurtigt og stak til, så den anden døde. Det var jo en grufuld historie og Madonna, der havde grebet ind til fordel for den, der nu var morder, brast i voldsom gråd. En spansk præst, som overværede optrinet, tørrede straks tårerne op med sit lommetørklæde, som billedets senere beskyttere erhvervede og som nu opbevares sammen med Madonna-billedet. Billedet er et freskomaleri fra 1400-tallet, som forestiller en tronende Madonna af typen Hodighitria. På skødet har hun Jesus-Barnet, der holder en fugl i sin hånd. Den grædende Madonna vakte naturligvis stor opstandelse og folk strømmede hurtigt til for at bede ved dette mirakuløse billede. Derfor blev det skåret ned af muren og den 13. April 1546 flyttet til den nærliggende lille kirke San Salvatore de Cacabariis, som stod omtrent der, hvor den i 1608-1612 opførte kirke Santa Maria del Pianto står idag. Nogle af de mange troende, der tilbad Madonna del Pianto, samlede sig nu i et religiøst broderskab med det formål at beskytte og passe det mirakuløse billede og det alter, hvor det fik plads. Broderskabet fik senere tilladelse til at bygge et kapel til billedet og dette stod færdigt den 23. Marts 1547. Her kunne fresken indsættes i en ramme, som sagføreren Niccolò Acciaiolo bestilte udført i fresko og stuk af Perino del Vaga. I 1562 ophøjede Pave Pius IV broderskabet til Ærkebroderskab med navnet Arciconfraternita della Madonna Santissima del Pianto di Roma. Ærkebroderskabets formål var - udover at passe det mirakuløse billede - at hjælpe syge og nødlidende i deres hjem, til hvilket formål medlemmerne ansatte en læge og en apoteker i hvert af Roms kvarterer. Desværre opstod der til stadighed uenighed og stridigheder blandt broderskabets medlemmer og Pave Benedikt XIV lod det derfor lukke i 1746, hvorefter de få midler, der var i boet, overgik til et andet broderskab, nemlig Arciconfraternita della Dottrina Cristiana.
Litteratur om Confraternita di Santa Maria del Pianto: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|