ANNAS ROM GUIDE
Le Paolotte - Nonneorden

"Le Paolotte" kaldes nonnerne af den religiøse orden "Ordine di San Francesco di Paola".

Ordenen er oprettet af San Francesco di Paola som "Ordine dei Minimi", også kaldet "I Paolini", "Paulaner-munkene". I 1536 påtænkte man at bygge en kirke til denne orden på Colle OppioKirken San Francesco di Paola, og i 1645 gav Olimpia Aldobrandini-Pamphili 20.000 scudi til Ordine dei Minimi, så de i 1650 kunne lade Orazio Torriani opføre en kirke.

I 1722 ville en rig præst, Don Francesco Narici, grundlægge et kloster for Le Paolotte og han købte et hus på Colle Oppio til dette formål. 3 år efter måtte han imidlertid opgive sit forehavende og nonnerne flyttede hen i Klosteret ved Santa Prassede.

I 1731 fik de 1.000 scudi af Monsignor Del Zaro og købte derpå et hus i Via in Selci. Dette hus blev senere nedrevet og nu blev der i årene 1746-1780 bygget både en kirke (Santi Gioacchino e Anna) og et kloster på stedet. Det var under dette byggeri, at man fandt den berømte "skat", som har givet navn til den nærliggende trappegade Via Monte Polacco.

Bøger/links om Rom
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d. 12.6.2005