Mere om De 3 Oratorier:

ORATORIO DI SANTA BARBARA (kapellet til venstre), indviet til Den Hellige Barbara, hviler på resterne af et antik romersk bygning med et perfekt bevaret tøndehvælvet loft, som man desværre ikke kan bese. I middelalderen byggedes der et kapel ovenpå disse rester og dette blev senere i begyndelsen af det 17.århundrede restaureret under kardinal Cesare Baronio.

Dette kapel kaldes også Oratorio del Triclinio efter det gamle stenbord fra det 3.århundrede efter Kristus, som står midt i rummet. Hertil knytter der sig en legende: San Gregorio plejede personligt at servere middag for 12 af Roms fattige. En dag satte der sig en trettende person ved bordet og alt oplystes af et himmelsk lys, det var en engel! Denne historie er sammen med andre legender fra Gregors liv afbilledet i kapellet på en række smukke fresker fra ca. 1602 af Antonio Viviani.

Freskerne forestiller: "La Madonna appare a San Gregorio" ("Jomfru Maria viser sig for Gregor"), "Sant'Agostino e compagni incontrano il Re Edelberto" ("Den Hellige Augustin og hans følge møder Kong Ethelbert"), "San Gregorio benedice Sant'Agostino e i suoi 40 monaci e consegna loro il Vangelo" ("Gregor velsigner Augustin og hans 40 munke og overgiver den Evangeliet"), "Santa Flavia Domitilla, Sant'Achilleo, San Nereo, Santa Barbara, San Gregorio", "Apparizione dell'Angelo alla mensa dei 12 poveri" ("Englens tilsynekomst ved middagen for de 12 fattige"), "Elezione di Probo ad abate del monastero di Sant'Andrea" ("Probo vælges som abbed for Sant'Andrea-Klosteret") og "Gli schiavi inglesi" ("De engelske slaver").

Kapellet er et aflangt rum, der afsluttes af en meget aflang buet apsis. For enden af denne står en statue af San Gregorio I (=Gregorio Magno), den er af Nicolas Cordier og fra 1602. På en høj base med en større indskrift på midten flankerer 2 rosa marmorsøjler den velsignende Gregor, som sidder i en niche med buet loft, hvorover der er endnu en indskrift, der ender i et trekantet gavlfelt.

På facaden er der indskifterne "Triclinium Pauperum" ("Spisesal for de fattige") over kapellets dør og til højre: "Oratorium S. Barbarae. Ubi et triclinium pauperum".

KAPELLET I MIDTEN, ORATORIO DI SANT'ANDREA, indviet til apostelen Andreas, hviler måske på resterne af San Gregorio's oprindelige kapel, men blev komplet ombygget og ændret i sin grundplan under Kardinal Baronio's restaurering i begyndelsen af 1600-tallet. Kapellet blev genindviet i 1603 og arbejdet videreført under Baronio's efterfølger Kardinal Scipione Borghese. Foran kapellet er der en porticus med 4 antikke søjler i cipollino-marmor, de stammer muligvis fra Oratorio di Santa Barbara, hvor de ifølge en gammel tegning skal have stået på venstre side af bygningen fra det 12-13.århundrede. Det er også muligt, at netop dette kapel oprindeligt var viet til Santa Barbara.

Over indgangsdøren ses indskriften "Oratorium S. Mariae Virg(inis) et S. Andreae Apost., a S. Gregorio erectum iterum restitutum" ("Oratorium for Jomfru Maria og Apostlen Andreas, rejst af Gregor den Store og siden genopbygget"). På hver side er der andre indskrifter, til venstre en, der fortæller om Klosterets rettigheder under Gregor IX, og til højre en fra 1614: "Memoria S. Silviae restituta".

Kapellet er et rektangulært rum uden apsis med en korskranke i marmor, som afgrænser alterområdet. På endevæggen er der et stenalter med 2 grønne marmorsøjler, som bærer en overligger med et buet gavlfelt. På hver side af søjlerne er der sort-hvide fresker af Guido Reni forestillende apostlene Peter og Paulus og mellem søjlerne har Cristoforo Roncalli ("Il Pomarancio") malet "Madonna in gloria e i SS. Andrea e Gregorio".

På hver sidevæg er der i koret øverst et vindue og nedenunder et mindre maleri. Resten af sidevæggen er næsten dækket af eet stort freskomaleri, på den højre væg "Flagellazione di S.Andrea apostolo" ("Apostlen Andreas piskes") af Domenichino fra 1608 og på den venstre væg "La visione del martirio di S.Andrea apostolo" ("Apostlen Andreas' martyrium") af Guido Reni også fra 1608. Begge disse fresker regnes blandt kunstnernes bedste arbejder.

Loftet er i udskåret og forgyldt træ forsynet med Kardinal Scipione Borghese's våben og maleriet "Angeli che reggono la croce di Sant'Andrea" ("Engle med Apostlen Andreas' kors") fra ca.1608.

På indgangsvæggen ses fresken "Santa Silvia, San Gregorio e putti" med Kardinal Borghese's våben, malet af Giovanni Lanfranco i 1608.

Mellem loftet og taget har man for nylig opdaget nogle rester af fresker fra det 11.århundrede: en "Cristo pantocrator benedicente", en velsignende Kristus i en medaljon mellem 2 engle og 2 profeter.

KAPELLET TIL HØJRE, ORATORIO DI SANTA SILVIA, er det eneste, som ikke har middelalderhuse til grund, men blev opført som en helt ny bygning i 1603, fordi Kardinal Baronio ønskede at hædre San Gregorio's moder Santa Silvia. På ydervæggen er der en marmormosaik fra det 14.århundrede og over porten indskriften "Meroria S. Silviae restituta".

I kapellet er der et smukt udskåret træloft med Kardinal Scipione Borghese's våben, idet denne Kardinal fuldførte byggeriet omkring 1608. På endevæggen er der et alter med 2 søjler i rød porfyr, der flankerer en statue af Santa Silvia fra 1603-04 udført af Nicolas Cordier. På hver side af alteret er der fresker i sort-hvid af Sisto Badalocchio. De er udført i 1608 og forestiller David og Esaias. Øverst i den buede apsis er der et smukt maleri af Guido Reni fra 1608-09: "Concerto di angeli". Gud Fader sidder øverst på en sky og betragter sine engle, som afholder en koncert på mange forskellige musikinstrumenter. De er fremstillet, som om de står bag kanten på en lav balkon og kigger ud over denne og ned på beskueren. I midten af billedet står 3 mindre engle med et stykke papir i hånden. De synger måske til englenes musik.