|
Balneum Micinae |
I det område, hvor Piazza Paganica ligger idag, lå der tilsyneladende i Middelalderen en badstue ("balneum") tilhørende en kvinde kaldet Donna Imiza. Hendes navn er med tiden blevet forvansket til Imizina, Mizina og Miccina, og således senere blevet til et stednavn, betegnet Balneum Micinae eller Balneum Dominae Miccinae. Ifølge Hülsen (se litt.note forneden) må Donna Miccina have levet i 1000- eller 1100-tallet i det område, hvor ruinerne af det antikke Circus Flaminius og de omgivende bygninger har stået. Men den fornemme dame må også have haft ejendomme andre steder i byen, for tilnavnet går igen i Kirken Santa Maria in Curte Domnae Micinae, der lå omkring den forsvundne Piazza Montanara. En tradition fortæller, at helgenen San Valentino i sin tid boede i kvarteret omkring nutidens Piazza Paganica og at det er på hans bolig, at der senere (i hvert fald før 1186) rejstes en Kirke ved navn San Valentino de Balneo Miccinae, San Valentino Banio Mizino, eller San Valentino de piscina. Disse gamle tilnavne, som også nogle gange fejlagtigt er skrevet San Valentino de Romomixino, skal ifølge Hülsen (se litt.note forneden) henføres til et badehus, tilhørende en kvinde kaldet Donna Imiza, hvis navn med tiden er blevet forvansket til Imizina, Mizina og Miccina, og beliggende ved ruinerne af det gamle Theatrum Balbi omkring nutidens Piazza Paganica. Anlægget, der senere blev til et stednavn, kaldtes Balneum Micinae eller Balneum Dominae Miccinae. I løbet af 1400-tallet forsvandt den gamle betegnelse, men mindet om badeanlægget bestod og Kirken kaldtes nu San Valentino de Piscina.
Litteratur om Balneum Micinae: |