,
|
på hjørnet af Largo del Pallaro og Via dei Chiavari Se til højre for nr. 42 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
På hjørnet af Largo del Pallaro nr. 18 og Via dei Chiavari, og overfor muren ind til Convento dei Teatini og Kirken Sant'Andrea della Valle, sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Her drejer det sig om en fresko af Jomfru Maria, men en af de meget tilbedte, som yderligere er forsynet med krone og mange votivgaver, ligesom der altid brænder lys foran billedet. Fresken er anbragt i en kunstfærdig dekoreret ramme mellem 2 vinduer i husvæggen. En bred, buet karm bærer den rektangulære ramme, der har smalle, fremspringende sider i flere niveauer og toppes af et højt, svungent gavlfelt under en bred, fremspringende, buet gesims. Gavlfeltets indre er bemalet som var det marmor. Maleriet er som nævnt en fresko. Jomfru Maria er iført en rød kjole med et hvidt slør over hovedet, som hun bukker let. Hun er opslugt af bøn og hun vender hænderne anråbende mod himmelen.
Litteratur om Edicola med Madonna coronata: |