|
|
|
Palazzo De Rossi - Via del Consolato nr.6 - Se nr. 79 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen
|
|
En af de ejendomme, der blev sparet, da Via del Consolato blev "amputeret" af gennemskæringen til Corso Vittorio Emanuele II og Via Acciaioli, var Palazzo De Rossi, som i 1700-tallet ejedes af en familie, der kaldtes De Rossi della Pigna, fordi de ejede huse på det sted, hvor nu Kirken Il Gesù står. I familien var der både en kardinal og medlemmer, der udøvede høje hverv indenfor Kommunen såsom senatorer og conservatorer. Senere overgik Palazzo De Rossi imidlertid til andre ejere og kaldes derfor nu også for Palazzo De Rossi Malvezzi eller Palazzo Malvezzi Campeggi. Palæet, der har indgang fra Via del Consolato i nummer 6 og en indkørsel lidt længere fremme, stammer fra 1600-tallet, hvor det blev opført af Aldobrandini-familien, for senere at overgå til Altoviti-slægten. Der er ialt 7 fag i 4 etager under et smukt udskåret, fremspringende tagudhæng. I stueetagen er facaden dækket af groft tilhuggede stenkvadre, som fortsætter op langs bygningens hjørner og i en bred frise mellem førstesalens vinduer. Facaden er heroppe pudset op i en lys gylden farve og under andensalens vinduer løber 2 smalle, vandrette lister. I stueetagen er der i hver side en portbue. Til venstre indrammer den en indgangsdør, mens den til højre åbner for en bredere indkørsel til en stor indre gårdsplads. For enden af denne står - i en høj, udskåret nichebue - en murfontæne, hvor en statue af satyren Silén hælder vand ned i et kar (se foto fra RomeArtLover). Statuen skulle være en kopi af en, der kan ses i Villa Borghese (se foto fra RomeArtLover). Vinduerne i stueetagen er høje og tilgitrede. Deres karme bæres af udskårne konsoller over flade søjler, der til venstre sidder over nogle høje kældervinduer. Rammerne er profilerede og toppes af let skrånende, vandrette overliggere. Førstesalens vinduer har samme slags overliggere, båret af små udskårne konsoller. Andensalens vinduer er høje, mens trediesalens er mindre og kvadratiske. Begge steder er de indsat i kraftigt profilerede rammer. Over disse er der på andensalen anbragt små relieffer af stjerner. Også i tagudhængets friser er der heraldiske symboler, såsom liljer, stjerner og løvehoveder, samt en hel række udskårne rosetter (se foto fra Borgato.be). Palæets bagside vender ud mod parallelgaden Via dei Cimatori, hvor denne facade gemmer sig bag en smuk og høj mur, der skærmer den private have med store gamle træer for nysgerrige blikke. I begyndelsen af 1800-tallet overtoges Palæet af familien Panvini Rosati, inden det købtes af de nuværende ejere, der lod det restaurere i 1922. På dette tidspunkt tilføjedes til højre for den gamle facade en ny bygning eller i hvert fald en ny facade i 4 fag, som på ingen måde kan matche den oprindelige. Den er uden indgange (tilgangen sker fra porten til venstre), ganske prunkløs, og med kun ganske få dekorative elementer. Stuen og førstesalen - der modsvarer den gamle bygnings stueetage - har i facadens puds fået indridset en stenmønster. Desuden har man forsøgt at samle de 2 facader ved at lade den gamle bygnings brede bånd under førstesalens vinduer fortsætte som et bredt, udekoreret bånd under de nye andensals vinduer. Disse er høje og i let profilerede rammer, mens trediesalens vinduer er kvadratiske og i helt enkle smalle rammer. Over disse løber - som på facaden til venstre - en smal frise, men da den sidder noget højere oppe end den gamle, giver det ikke rigtigt et samlende indtryk. De 2 øverste etager (fjerde- og fremtesalen) har som i den gamle bygning henholdsvis høje, rektangulære og mindre, kvadratiske vinduer - alle i enkle stukrammer. Tagudhænget har profil og størrelse omtrent som på det gamle hus, men er på det nye helt uden udskæringer og dekoration.
Litteratur om Palazzo De Rossi: |