|
|
|
Via del Consolato Se til højre for nr. 79 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via del Consolato er en lille blindtarm af en gade, som ligger bagved den i 1940 anlagte Via Acciaioli og mellem Corso Vittorio Emanuele II og Piazza dell'Oro. Gaden har navn efter det "Consolato Fiorentino", som Pave Leo X (1513-1521) tillod tilflytterne fra Firenze at oprette her sammen med deres eget fængsel og domstolslokale. Gaden starter i øst ud for Corso Vittorio Emanuele II og svingbanen fra Via Acciaioli. Oppe fra disse højereliggende strøg fører en bred trappe med 11 trin ned til den blinde gade nedenunder. Det første stykke af gadens nordside udgøres af lang teglstensmur i højde med det ovenforliggende gadeniveau. Bagved muren, der afsluttes foroven af en række lave sten"kasser" forbundet med et enkelt støbejernsgitter, gemmer sig det lille grønne anlæg med træer og en statue af Terenzio Mamiani della Rovere. Overfor står mod syd det høje og lidt bastante Palazzo De Rossi, der har 2 indgange og 8 fag mod Via del Consolato, samt hele 8 fag og en hovedindgang i nr. 308 i Corso Vittorio Emanuele II, samt 5 fag mod sidegaden Via dei Cimatori. Bygningen, som stammer fra 1600-tallet, er i 4 høje etager under et meget bredt, fremspringende og kunstfærdigt udskåret tagudhæng, udsmykket med blade og rosetter. Facaden er forneden - i stueetagen og om den høje kælder - dækket af kvadersten, som også danner rækker mellem førstesalens vinduer og fortsætter op i "søjler" langs husets hjørner. Vinduerne i stueetagen er høje og tilgitrede. De bæres af små udskårne konsoller under vandrette karme og afsluttes af vandrette overliggere. Første- og andensalens vinduer er ligeledes høje, men uden konsoller. På førstesalen har de vandrette overliggere, mens andensalens er omkranset af profilerede og svungne stukrammer, der toppes af relieffer af stjerner. Trediesalens vinduer er mindre og kvadratiske, samt indsat i profilerede rammer. Ejendommen til højre herfor har været en selvstændig bygning, men lader til at være blevet inkorporeret i Palæet, da man har forsøgt at få vinduesrækkerne - der her er ret forskellige - til at følge hovedfacadens linier. Således har stueetagern - der her består af 2 etager - et indridset stenmønster i den lyse puds, der dækker facaden. Hvad der svarer til Palæets førstesal udgøres også her af 2 lavere etager, hvor vinduerne forneden er lidt højere end dem ovenover. Flere af dem er forøvrigt tilmurede. Ejendommens 2 øverste etager svarer nogenlunde til Palæets. Alle vinduer på etagerne er i smalle, profilerede rammer uden anden dekoration. Også tagudhænget her er uden udsmykning. Bygningen har ingen indgangsdøre, så indgang må ske gennem Palæets højre dør, der fører ind til en smuk indre gårdsplads, hvor man for enden kan se en høj, udskåret niche med buet overkant. Den rummer en mindre fontæne, der krones af en skulptur, måske en faun. Bygningen til højre, som har en smuk gammel kvaderstensportal og husnummer 9, er i 3 etager og kun 2 fag, der er anbragt i hver sin side af facaden. Denne er pudset op i en mørk okker farve og forsynet med brede vandrette stuklister under første- og andensalens vinduer. Alle vinduer er indsat i profilerede stukrammer og førstesalens toppes af vandrette overliggere. Det fremspringende tagudhæng er udskåret med blade og andre motiver. Denne ejendom ligger overfor den korte gyde Vicolo dell'Oro, der fra Via Acciaioli i nord fører ned til Via del Consolato. Hjørnehuset her er en nyere ejendom i 4 etager med tagterrasse. På hjørnet sidder under førstesals højde et Madonnabillede i en stor stukramme ovenpå en firkantet konsol båret af et udskåret englehovede. Billedet viser her Den Hellige Familie, Jomfru Maria med Josef og Jesus-Barnet. Mod gyden er der 3 brede fag i den mørktokkerfarvede og pudsede facade, som er dekoreret med lysere felter og friser mellem de høje vinduer. I stueetagen har facaden indridset stenmønster i lyst puds. Mod Via del Consolato er der 2 fag, men på flere etager er nogle vinduer tilmuret. I stueetagen er der her 2 høje buer med indgange, der bærer numrene 21 og 22. Husene til venstre, som danner hjørnehus mod Piazza dell'Oro, overfor Kirken San Giovanni dei Fiorentini, er de såkaldte "Case dei Fiorentini" fra 1400-tallet. Der er tale om nogle sammenbyggede gamle huse. Her først et 2-fags hus i 3 etager og dernæst hjørnehuset i 4 etager og 4 fag ud mod Via del Consolato, hvor der i stueetagen er nogle firkantede vinduer og en indgang i en stenbue. Alle vinduerne på etagerne er indsat i lyse stukbuer. Smalle, fremspringende, vandrette lister løber under vinduerne som etageadskillere. På muren over andensalen er der flere steder opsat små relieffer af Firenze's mærke: liljen. På sydsiden af Via del Consolato står der ligeledes ned mod hjørnet af Pladsen en række gamle huse fra 1500-tallet. Først et 3-fags hus med numrene 11, 12 og 13. Det har 4 etager med høje vinduer i enkle stukrammer og smalle vandrette etageadskillelsesfriser over den mørkt okkerfarvede, pudsede facade. Ved siden af står det såkaldte Casa Sangalletti, der består af en sammenbygning af: til venstre et hus med 3 fag og 4 etager, men højden på etagerne er lidt anderledes end på nabohuset. Nederst er der en høj stueetage med indgang i nr. 14 i en stor, flot kvaderstensbue til venstre for et lille rundt glughul. Til højre herfor sidder der, over en meget bred vindueskarm båret af mindre stenkonsoller, et højt buet vindue. Førstesalen har 3 vinduesbuer i rammer af stenkvadre. Et lille til venstre og 2 store til højre. Andenetagen har en lille bue til venstre og 2 rektangulære, høje, rammeløse vinduer til højre. Øverst er der 3 mindre vinduer. HISTORIEN: I Antikken blev dette sted, hvor nu Via del Consolato løber, gennemskåret af den gamle paradegade Via Triumphalis, der løb i nordvestlig retning mod Pons Neronianus, i et forløb helt nede fra bymidten og Marcellus-Teatret. Syd for Via del Consolato lå langs med floden et stort område kaldet Trigarium, som man mener strakte sig nede fra Via delle Prigioni og Vicolo del Malpasso og mod nord til omkring midt på Piazza dell'Oro og midt i kirkebygningen. Trigarium lå med den nordlige del lige i udkanten af et endnu større område kaldet Tarentum. Og her i Tarentum stod så, lige nordøst for Trigarium, et større tempelkompleks, som bestod af 2 templer forbundet med en bue. Man mener, at der længst mod syd var tale om Aedes Ditis, hvor en lukket tempelbygning stod indenfor et stort søjleomkranset område i retning syd-nordøst og beliggende på Piazza dell'Oro, der hvor Via Acciaioli gennemskærer Pladsen og busterminalen begynder. I Middelalderen byggedes så de gamle huse, som stadig står i vestenden af Vicolo del Consolato. Før den brede hovedfærdselsåre Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt, bredte Via del Consolato sig længere mod øst og omtrent til den anden side af hovedgaden. Nord for gaden skal der i Antikken have stået det såkaldte Secretarium Neronis og senere byggedes her - engang før slutningen af 1100-tallet - en lille kirke, der viedes til Sant'Orsola og oprindelig kaldtes S. Ursi de Ponte, fordi den lå tæt ved Ponte Sant'Angelo. Gaden lå for enden af den fra nordøst kommende lille gyde Vicolo di Sant'Orsola, i området lige syd for Corso Vittorio Emanuele og frem til Vicolo dell'Oro. Med en firkantet apsis ind over det sted, hvor Antikkens Via Triumphalis løb. Sant'Orsola blev revet ned i 1888, da Corso Vittorio Emanuele II og Largo Tassoni skulle anlægges. Og ved samme tid forkortedes altså Via del Consolato og blev vel ved denne lejlighed forsynet med trappen op til hovedstrøget. I det hele taget blev området meget ændret, der blev planeret her og der og gadeniveauerne ændret, blandt andet ved anlægget af de høje Tibermure og de brede flodboulevarder.
Litteratur om Via del Consolato: |