|
Palazzo del Ministero della Giustizia BUSTERNE PÅ FACADEN |
På facaden af det store Justitsministeriepalæ ved Via Arenula sidder 4 rondeller med buster af allegoriske figurer, der repræsenterer henholdsvis (fra højre) "Retten", "Civilretten", "Strafferetten" og "Loven":
De er udført i 1919 af den romerske billedhuggerinde Fausta Vittoria Mengarini, der blandt andet er mester for Monumentet for de faldne i Borgo samt for adskillige buster i marmor og bronze. Busten yderst til venstre forestiller "Loven" og blev modelleret efter en 17-årig dameskrædderelev, Vincenza Mari, som kunstneren stoppede på gaden, fordi hun var slået af den unge kvindes klassiske træk. Hvem der har stået model til de øvrige buster, vides tilsyneladende ikke.
Litteratur om Palazzo del Ministero della Giustizia - Buster: |