Justitsministeriets enorme bygning, der nærmest dækker en hel bydel mellem Via della Seggiola, Via Arenula og Via delle Zoccolette og ved sin opførelse i 1920 blev bygget henover en gammel gade, som fortsatte det forløb fra øst, som derovre var startet af Via di San Bartolomeo dei Vaccinari, har en meget lang facade ud mod Via Arenula. Den midterste del heraf er fremtrukket, mens 2 smallere sidefløje er trukket lidt tilbage, hvilket har levnet plads til et ganske smalt grønt anlæg med et par træer ved sidegaderne.

Palazzo del Ministero della Giustizia, tidligere kaldet Palazzo del Ministero di Grazia e Giustizia, er påbegyndt bygget i 1913, hvor de sidste huse i området blev eksproprieret og nedrevet. Bygningen er tegnet af arkitekten Pio Piacentini og opført i renæssancestil, der også kaldes 1400tals-eklekticisme. Den er i 3 etager (hovedbygningen) og 4 etager med loggia som den femte (sidebygningerne). Byggeriet stod på fra 1914 til 1924 og senere kom udvidelser til i 1932.

Førstesalens vinduer er høje, rektangulære og forsynet med trekantede gavlfelter. En stor indskriftsplade pryder muren under andensalens vinduer, som blot har vandrette overliggere. Frisen under det smukt udskårne og brede tagudhæng er forsynet med relieffer af blomsterguirlander og rosetter. I det hele taget har facaden mange interessante detaljer, blandt andet er der på hvert hjørne af den fremtrædende midterbygning et skjold med den tidligere kongefamilie Savoia's våben.

Muren i stueetagen er forsynet med diamantkvader og 4 ovale nicher med portrætbuster mellem hver af de 3 høje buer, som udgør indgangspartiet. Busterne forestiller allegoriske figurer, der repræsenterer henholdsvis (fra højre) "Retten", "Civilretten", "Strafferetten" og "Loven" (læs mere om busterne her):

Palazzo del Ministero di Giustizia's hovedfacade slutter i syd ved sidegaden Via delle Zoccolette. Ud til denne gade har bygningen først den venstre sidefløj og dernæst en meget lang, buet sidefacade, der følger gaden - og flodens - bue og går helt frem til tværgaden Via del Conservatorio.

Facaden mod Via delle Zoccolette: en høj stenmur i travertin med smedejernsgitter foroven danner grænse mellem gaden og et smalt, grønt anlæg foran palæet. De 2 nederste af bygningens 5 etager har her facaden dækket af store, fint tilhugne stenkvadre - her dog ikke i diamantform - mens resten af facaden er pudset op i en lys okker/rødlig farve. Et langt etageadskillelsesbånd løber under anden- og fjerdesalens vinduer. Vinduerne er i brede, profileredetravertinrammer med vandrette overliggere på andensalen og udskåret overkant på fjerdesalen. På det sjette fag er facaden en anelse fremskudt og hvidpudset. Den øverste etage er her åbnet i en lille terrrasse. I det femte fag herefter sidder en stor indgangsportal i en meget flot diamantskåret kvaderstensramme. Havemuren ud for er her afbrudt af en høj smedejernsgitterlåge. Efter de næste 5 fag følger endnu et let fremhævet og hvidpudset fag med en lille åben terrasse i øverste etage. Det befinder sig omtrent ud for sidegaden Via degli Strengari. Facaden fortsætter herefter sit buede forløb med endnu 10 fag til den afsluttende, 3 fag brede og fremtrukne sidefløj, der har samme stenmønster i de 2 nedre etager og den samme rødligtpudsede mur højere oppe. Vinduerne på andensalen er her afsluttet af trekantede, fremspringende gavlfelter og fjerdesalens vinduer af vandrette overliggere. En femte etage er tilføjet over det fremspringende, udskårne tagudhæng. Sidefløjens hjørne er forsynet med lodrette rækker af kraftige diamantkvadre.

Gadens niveau er faldende mod vest, så Justitspalæets høje kælder er her ved tværgaden Via del Conservatorio blevet meget høj og nærmer sig en lav stueetage.

Den ovenfor nævnte sidefløj er også lidt fremskudt ud mod Via del Conservatorio, hvor den også har 3 fag og samme udseende som mod Via delle Zoccolette. Herefter følger en lang facade på 7 fag med en stor hovedportal i midten. Den smukke trædør er flankeret af 2 halvsøjler med udskårne kapitæler, der bærer nogle lister og en lidt bredere frise under en kraftigt fremspringende vandret overligger. Over denne sidder førstesalens vindue her indrammet af spiralrelieffer mellem 2 kraftige og profilerede konsoller, som bærer en lille stenbalkon. Døren hertil flankeres af søjler og toppes af et brudt, buet gavlfelt, mens resten af vinduerne herope på andensalen blot har vandrette overliggere. Facadens udseende er eller ganske som ud mod Via delle Zoccolette.

Facaden mod Via del Conservatorio ender med en let fremspringende sidefløj i 3 fag og magen til sidefløjen mod Via delle Zoccolette.

En høj mur og et kraftigt smedejernsgitter lukker af for bygningens bagside ud mod et lille anlæg og hjørnehuset mod Via di San Paolo alla Regola. Bagsidefacaden har samme udformning som mod Via delle Zoccolette, samme svage bue og samme udsmykning og fordeling mellem facadestykker og hjørnefløje.

Nabohuset er her Kirken San Paolo alla Regola, hvis bagside vender ud mod Justitspalæets lille baghave.

Palazzo del Ministero della Giustizia's hovedfacade mod Via Arenula ender i nord ved sidegaden Via delle Seggiola. Ud til denne gade har bygningen først den højre sidefløj som beskrevet ovenfor og dernæst en mindre sidefacade mod sidegaden.

Her er først højre sidefløjs hjørne, men her kun i ét fag (mod venstre sidefløjs hjørne i 4 fag). Derefter kommer en tilbagetrukket facade i 5 fag med en smuk indgangsportal i en buet karm af diamantkvadre. Facaden slutter med endnu et fremtrukken sidefløj på 1 fag. Den øverste åbne terrasse er her tillukket med glas. Stenkvadrene på den nederste del af facaden er i diamantform.

Sidefløjen og den følgende korte, let buede bagfacade vender nu ud mod sidegaden Via di Santa Maria in Monticelli. Sidefløjen har 3 fag hertil, mens den følgende facadedel har 5 fag. Den er imidlertid kun i 3 etager og selvom den øverste del har murværket skjult bag okkerfarvet puds, har den nedre del bibeholdt stenkvadermønsteret, dog her uden diamantformen.

Ejendommen ender her med et knæk mod øst og en kort mur med kun 2 fag, som støder vinkelret op til de gamle Middelalderhuse, der som de eneste blev reddet fra nedrivningerne under arbejdet med vejanlæg og nybyggeri. Disse huse støder med bagsiden op til Palæets baghave og til Collegio Siculi, som ligger ved siden af Kirken San Paolo alla Regola, der ligeledes har bagside mod Palazzo del Ministero della Giustizia's bagside.

Litteratur om Palazzo del Ministero della Giustizia:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 131.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. --- side 46, 67, 68, 78..
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Info.roma: Palazzo Ministero della Giustizia.