|
Santa Caterina a' Cenci - nu forsvunden Kirke - |
I Via di Santa Maria de' Calderari lå mod vest i området omkring nutidens Via Arenula i 1500-tallet et lille Kloster for franciskanske lægsøstre, de såkaldte "terziarie francescane", i Rom også kaldet "le bizzoche" ("de bigotte /skinhellige kvinder"). Til Klosteret var knyttet en lille Kirke viet til Santa Caterina da Siena. Tilnavnet "a' Cenci", "ved Cenci-familien", fik Kirken fordi den lå tæt ved Cenci-familiens store ejendomskompleks Monte dei Cenci. Klosteret derimod fik tilnavnet "de arcu cenciorum", fordi det lå i nærheden af den såkaldte "Arcus Cenciorum", på italiensk: "Arco dei Cenci", en smal bygning med en stor gennemgangsbue i stueetagen. Denne kan idag ses over Via dell'Arco dei Cenci. Man ved ikke ret meget om hverken Kloster eller Kirke, men de 2 tilnavne sandsynliggør, at bygningerne, der muligvis har været ganske små og beskedne, har ligget mellem Via di Santa Maria dei Calderari og Piazza dei Cenci.
Litteratur om Santa Caterina a' Cenci: |