På det sted ved Via dei Santi Quattro på Monte Celio, hvor kirken Santi Quattro Coronati ligger, lå i den første kristne tid et privathus, hvor der (muligvis i en stor halvcirkelformet sal) var indrettet et af de første bedehuse, "Titulus Aemilianae", hvoraf der desværre ikke kan ses nogen rester idag.

Navnet stammer måske fra den fromme ejer af ejendommen og vi hører for første gang om det på Pave Melchiades' tid (310-314).

Senere byggedes her en kirke, som indviedes til de fire martyrkronede helgener (I Santi Quattro Coronati), desværre kender vi ikke meget til overgangen fra titulus til kirke, som skulle have fundet sted i løbet af det 6. århundrede, da man finder det nye navn under synoden i 595; men allerede i 499 var de første præster fra denne menighed sammen med præster fra 29 andre bedehuse medunderskrivere ved den romerske synode, som Pave Symmachus udskrev under Kejser Theoderiks styre for på fredelig måde at regulere pavevalget, der på det tidspunkt var forbitret af de blodige kampe mellem de forskellige partier.