ANNAS ROM GUIDE
De Syv Valfartskirker

I 1552 indførte San Filippo Neri skikken med at gå rundt til fods til Roms syv valfartskirker.

Skikken var dog ikke hlet ny, i århundreder havde pilgrimme spadseret rundt i Rom for at besøge de vigtigste kirker og med Jubelårenes indførsel var en spadseretur rundt til i hvert fald de 4 største kirker blevet pålagt den, som ville have fuldt aflad for sine synder.

Men San Filippo gjorde turen til en religiøs øvelse for alle, ikke blot for pilgrimme eller tilrejsende, men for romerne selv, for alle dem, som de nye vækkelser gav trang til en pause, en fordybelse, en bøn og en afbigt.

Med start i Basilica di San Pietro fortsatte man til San Paolo fuori Le Mura, San Sebastiano, San Giovanni in Laterano, Santa Croce in Gerusalemme, San Lorenzo fuori le Mura og Santa Maria Maggiore.

Fra den tid stammer en skik, som først sluttede i 1895: Når de troende skærtorsdag gik rundturen til de syv kirker og ved middagstid efter at have besøgt San Sebastiano nåede til Villa Mattei, den nuværende Villa Celimontana, åbnede Mattei-familien parken for den trætte og sultne flok, som her fik lov at hvile sig og af San Filippo's ordensbrødre fik et måltid mad bestående af brød, vin, salami, ost, et æg og 2 æbler.

 


Litteratur om De Syv Valfartskirker:
Cerulli, Donatella: Il giro delle Sette Chiese. - Roma: Edizioni Mediterranee, 1999. (Guida storico-turistica)
Coen, Paolo: Le sette chiese. (Roma Tascabile). (Tascabili Economici Newton). Roma, Newton Compton editori, 5. edizione, 1999.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 193
Tidsskriftet Sfinx. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet.
- 1983, nr.1, side 12-18: Jørgen Kjærgaard: På pilgrimsfærd til Roms syv valfartskirker.
- 2000, nr.2, side 49-54: Tønnes Bekker-Nielsen: De syv kirker.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 84

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger/links
Restauranter
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er senest opdateret d. 21.2.2013