|
i Via Luigi Luzzatti nr. 5 |
På en husmur i Via Luigi Luzzatti nr.5 sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Det drejer sig her om et glaseret majolika-relief af Jomfru Maria med Jesus-Barnet i armene. Figurerne er hvide med gyldne glorier på en bå baggrund. Det hele indsat i en lille niche med en bue foroven. Rundt om nichen er der en smal ramme med blomsterranker i forskellige farver. Maria står med let bøjet hovede over Barnet, som rækker en hånd frem for at velsigne beskueren. Relieffet er opsat på muren over indgangen til nr.5 i højde med husets førstesal. Det vides ikke, hvornår relieffet er fremstillet, men husene i gaden er opført i begyndelsen af 1900-tallet, så måske stammer relieffet fra samme tid.
|