er en mindre smal sidegade mellem den brede, trafikerede Viale Alessandro Manzoni og den lidt roligere, men lige så brede Via Statilia på Esquilinhøjen. Via Luzzatti løber her næsten parallelt med Via di Santa Croce in Gerusalemme.

Gaden starter i nordvest ved Viale Manzoni og løber i sydøstlig retning. Midtvejs støder en lille sidegade, Via Ettore Perrone, til fra sydvest, inden Via Luzzatti fuldender sit løb i sydøst i Via Statilia.

Gadens navn skyldes statsmanden Luigi Luzzatti (1841-1927).

Fra Via Luzzatti nr. 2 kan man få adgang til Aureliernes gravkammer ("Ipogeo degli Aureli") fra det 3. århundrede før Kristus. Man skal dog først have ansøgt herom hos Pontificia Commissione di Archeologia sacra. (Ansøgning skal foretages skriftligt og min. 20 dage før besøget. Desuden skal der betales et beløb for adgangen - Læs mere her på Vatikanets side (engelsk tekst))

EN TUR GENNEM GADEN:

Udmundingen i Viale Alessandro Manzoni er markeret af 2 mindre beboelsesejendomme på 3-4 etager og omgivet af grønne træer. Huset i nr. 1 på sydsiden er en pudsig bygning. Det er udført i grå sten af forskellige typer, har kraftige små kvadratiske stenkvadre, nærmest en slags "brosten", rundt om hjørnevinduerne i stueetagen, mens grofttilhuggede lodrette friser flankerer 1.- og 2.salens vinduer. De to sider, med hver 1 fag, er ganske let tilbagetrukket i forhold til midterfacaden, som har en række helt smalle vinduer i hver side og mellem disse nederst et stort og højt vindue, derover et noget lavere under et relief af noget, der ligner en blomsteropsats med krummelurer, og øverst et ganske lavt, bredt vindue. Midtervinduerne er anbragt forskudt i forhold til etagerne og de øvrige vinduer. Over midterpartiet er der en høj, men vandret afskåret gavl med 3 vinduer, bagved hvilke der gemmer sig nærmest en lille villa med tagterrasser på alle sider.

Huset overfor, som er gadens nr. 2, er en lav 3-etagers beboelsesejendom, med gul, pudset facade, udsmykket af stenkvadre og hvide stukgesimser og vinduesrammer i forskellige former. Ved siden af denne ejendom er der en gitterport og det er her, man kan få adgang til Aureliernes gravkammer.

Det følgende hus her på nordsiden er en lang 2-etagers bygning med facade i 2 nuancer rødokkerfarvet puds fordelt i forskellige bløde buede mønstre om vinduer og døre. Her er et smukt smedejernsgitter ind til haven og omkring de smalle hjørnebalkoner på førstesalen. Huset har 7 fag og fylder dermed godt i gaden. Indgangsdøren i midten er omgivet af en stukramme med krummelurer og ovenover et Medusahovede.

Overfor på sydsiden ligger i nr. 3 Hotel Luzzatti i en ligeledes 7 fag lang ejendom, der dog ikke er så ornamenteret som den overfor. Her er en enkel pudset facade med grå vinduesrammer i sten med vandrette overliggere, eller med smalle, flade søjler på begge sider. Grå bånd løber vandret over facaden mellem etagerne, men det midterste fag skiller sig ud ved at træde en lille smule længere ud i gadebilledet og over den enkle portal i nr.5 at være forsynet med et lille terracottarelief af Madonna med Barnet. Et par små kønne marmorbalkoner rager ud fra 2 af førstesalens vinduer.

Nr. 7 er nærmest en lille villa med en smal forhave bag et stenstakit. Facaden er opdelt i vandrette striber med skiftevis grov struktur puds og hvide stukfelter mellem vinduer og det meget fremspringende tag, hvorover der gemmer sig en ekstra etage. I de hvide felter er der en række runde relieffer, mens det midterste - over indgangsdøren i nr. 11 - er forsynet med et lille terracottarelief af Josef med Jesus-Barnet. Ejendommen huser et kollegium og pensionat for unge, kvindelige studenrende, Istituto San Giuseppe, og styres af Ordenen Congregazione delle Suore di San Giuseppe di Torino. Josef hedder på italiensk: San Giuseppe.

Den modsatte ejendom i nr. 8 på gadens nordside er et moderne elementbyggeri med mange vinduer i den gule facade, der er 7 elementer lang. Men ved siden af ligger en lille perle, gemt i en smal have med høje træer. Huset har 3-4 etager og en lidt uregelmæssig facon med nogle dele trukket tilbage og andre skudt frem. Facaden er i puds med vandrette og lodrette stukfriser og dekoration af ovale og firkantede rammer. Vinduerne øverst er indsat i buer og det hele gør et hyggeligt ndntryk, ligesom der er gjort noget ud af det ornamenterede stakit omkring grunden.

Vi vender os atter mod højre side (sydsiden), hvor nr. 13 er en kedsommelig 3-4 etagers betonklods med meget bar mur og kun et enkelt vindue med dør og altan ud til gaden. Til gengæld er bygningen lidt dybere med 4 fag vinduer ud mod sidegrundene. Og igen en lille overbygning bag en tagterrasse på toppen.

Herefter kommer der i numrene 15-25 nogle mindre "rækkehuse" i blot 2-3 etager med enkle stukdekorerede og pudsede facader. Nr. 19-21 har en sjov buet dobbeltportal med ovale vinduer over de 2 døre. Nr. 19 huser hotellet Albergo Espana. Efter en lille have og indkørsel fortsætter en lignende "rækkehus"-bebyggelse indtil sidegaden Via Ettore Perrone. I hjørneejendommen ligger Hotel La Villetta.

Gadens modsatte side ligner nærmest en villavej, her ligger en lang række mindre ejendomme omgivet af smalle haver med træer, grønne hække og pergolaer. De er i 2-3 etager, flere med beplantede tagterrasser. Facaderne er fantasifuldt dekorerede, alle forskellige, med vandrette friser af forskellige slags sten, eller stukdekorationer om vinduer og døre. Smukke små balkoner og karnapper, udskårne søjler og konsoller, stukrelieffer - og i nr. 14-16, der kaldes Villina Giulietta, en indskriftstavle til minde om dengang Kong Vittorio Emanuele III var på besøg i kvarteret i 1925, da den nybebyggede gade blev indviet. (Chi era costui)

Resten af gaden har på begge sider samme type bebyggelse. Her er hvide og gule sten, groftpudsede mure i matchende kulører, lystpudsede ejendomme med farvede vinduesrammer, søjler og tagterrasser, balkoner og altaner, alt bag smalle forhaver med masser af grønt. Et charmerende roligt kvarter, hvor storbyens larm og uro forekommer fjern. Måske er det netop derfor, at så mange hoteller har indrettet sig her, til og med den sidste lidt højere bygning på nordsiden huser et sådant: Hotel Daniela.

Via Luigi Luzzatti munder ud i Via Statilia overfor de imponerende rester af Acquedotto Neroniano, som med visse afbrydelser kan følges herfra og ned til Piazza della Navicella på Monte Celio.

Litteratur om Via Luigi Luzzatti:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 152.
Info.roma: Via Luigi Luzzatti.