Sant'Antonio da Padova, uddybende

I 1885 forlod munkene af ordenen "I Frati Minori" endeligt deres tidligere sæde ved Santa Maria in Aracoeli, det berømte Torre di Paolo III, der blev revet ned i begyndelsen af 1886 for at rejse det kolossale Monumento a Vittorio Emanuele II.

De flyttede da ud i nærheden af Lateranet og ind i et nybygget kloster med tilhørende kirke, som de viede til Sant'Antonio da Padova. Kirken er tegnet af den romerske arkitekt Luca Carimini, som færdiggjorde den i 1886. Dele af det tilhørende præstekollegium er bygget af Enrico Campa som sæde for Pontificio Ateneo Antoniano, mens andre dele er af arkitekterne Mario Paniconi og Giulio Pediconi.

Området udgjorde tidligere en del af den store 1600-tals ejendom Villa Giustiniani (= Villa Massimo, Villa Lancellotti), som langsomt blev udstykket i disse år.

Foran kirken er der 1 trappe fra hver side op til en portico med 6 doriske søjler og 5 buer. Over buerne er der på facaden, der er af teglsten og travertin, 5 høje vinduer med en halvbue foroven, der afspejler buerne nedenunder. Vinduerne har glasruder af Cesare Giuliani. Efter en frise snævrer facaden ind til de 3 midterste buer, hvorover der er 3 vinduer, det midterste er cirkelrundt, mens de 2 på siderne er som vinduerne nedenunder. Øverst oppe sidder der et marmorkors. Mellem trapperne er der nedgang til krypten. Kampanilen, som er udsmykket med maiolicaplader, slutter i et spidst tårn.

Oprindeligt stod kirken mere frit end idag, hvor kollegiet og klosteret er bygget til ved siderne og en udvidelse af vejkrydset Via Merulana, Viale Manzoni i 1928-30 formindskede også friarealet omkring bygningen.

Fra porticoen er der 3 døre ind i kirken, den midterste har smukt udskårne søjler ved siderne og et buet gavlfelt med en medaljon med "Sant'Antonio mellem engle". Kirkens indre er i 3 skibe opdelt af granitsøjler, joniske i den nederste del og korinthiske i den øverste, hvor et matroneum er indrettet til kor. Over indgangsdøren er der et matroneum med 4 mindre søjler. Hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og dækket af buer. I hvert sideskib er der 5 små firkantede kapeller, som også er tegnet af Caramini, de er udsmykket med malerier af forskellige kunstnere fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20.århundrede, interessante som repræsentanter for den nazarenske kunstretning på den tid.

For enden højre sideskib ligger "Cappella di Sant'Antonio" og for enden af det venstre "Cappella del Santissimo Sacramento".

Krypten ligger i gadeplan i hele kirkens bredde og følger selve kirkens plan med opdeling i 3 skibe ved 2 rækker travertinsøjler, apsis og en sidegang brugt som sakristi.