|
|
1830-1890 Luca Carimini blev uddannet i et mindre stenhugger- og billedhuggerværksted, hvor han udførte ornamenter og udsmykninger i sten. Som 16-årig blev han ansat hos tidens mest ansete romerske stenhugger, Pietro Romaggi, og begyndte her at udhugge større ting og selv at tegne nogle af sine modeller. Fra gravsten avancerede han til kapeller og derpå til arkitekt og han tegnede mange af de nye bygninger, der blev opført i Rom under "bygge-boomet" i slutningen af 1800-tallet. Til eget brug byggede han sit familie-palæ Palazzo Carimini på Via Nazionale overfor Palazzo delle Esposizioni. I Via di San Vitale stod han i 1887 for palæet, der huser "Pontificio Collegio Canadese", der ligger ud mod Via delle Quattro Fontane. Til Piazza San Pietro in Vincoli tegnede Carimini "Istituto delle Piccole Suore dei Poveri" med en tilhørende lille kirke. Efter ønske af Mary Elizabeth Field, der var Prinsesse af Brancaccio leverede han også planerne for Palazzo Brancaccio ved Via Merulana. Palæet stod færdigt i 1894. På Via Merulana er også Kirken Sant'Antonio da Padova, der blev bygget i 1886 sammen med det tilstødende Kloster, tegnet af Luca Carimini, der også tegnede de fem små kapeller i hver af kirkens sideskibe. I årene 1867-1875 stod han for restaureringen af Kirken Santa Maria di Loreto ved Piazza Venezia og han tegnede sammen med Giuseppe Sacconi præsteboligen hertil ud mod Via dei Fornari. På Lungotevere dei Mellini ligger Palazzo Blumensthil bygget af Carimini i 1888-89 i 1400-tals-stil. En stil han i det hele taget benyttede meget. Af andre af Luca Carimini's værker i Rom kan nævnes: Bygninger: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|