|
|
|
Sepulcrum Arruntiorum |
|
Denne urnegrav lå på Esquilinhøjen, lidt sydvest for Via Giolitti, på stykket mellem det såkaldte Tempio di Minerva Medica og Porta Maggiore. Gravpladsen var et kompleks af 3 såkaldte columbarier, urnegrave, hvori L. Arruntius, konsul i år 6 efter Kristus, lod hensætte asken af sine slaver og frigivne. På denne tid lå området udenfor den gamle Serviske Bymur, og da det var forbudt at begrave de døde indenfor murene, var det i Antikken skik at anlægge gravene lige udenfor bymurene, gerne langs de store veje, som førte fra byen ud i oplandet. Den vej, som Arruntius-familiens gravplads lå op til, var den gamle Via Praenestina. Der var også andre grave i området. Lidt længere mod nordøst har man fundet en grav for Statilius-familien og andre grave, hvor man ikke har kunnet klarlægge tilhørsforholdet, er også blevet undersøgt i tidens løb. Gravrummene i Arruntius-familiens urnegrav, som blev fundet i 1732, havde lofter udsmykket med fint udførte stukdekorationer og malerier med scener med figurer, som siges at have mindet om dem, som man stadig kan se i den underjordiske basilica ved Porta Maggiore. Desværre blev anlægget voldsomt ødelagt og allerede i 1838 skal det have været fuldstændigt ruineret. Udseendet kendes dog fra tegninger af Ghezzi, Piranesi og Jean Barbault. Der blev også fundet talrige indskrifter på stedet, blandt andre en over indgangen, hvorpå det var anført, at anlægget var opført af L. Arruntius. Dennes familie opløstes i år 42 og da familiens ejendomme blev konfiskeret, overgik gravområdet til Kejserhuset. Lanciani (se litt.note nedenfor) omtaler fundene således: "1732, Januar: der blev fundet "monumenti Libertorum et familiae L. Arruntii". Fundet blev gjort af Francesco Belardi i en vingård tilhørende Elisabetta de' Bentivoglio, beliggende mellem Minerva Medica og Porta Maggiore."
Litteratur og links om Sepulcrum Arruntiorum: |