Under arbejdet med at anlægge Roms hovedbanestation og sporføringen hertil fandt man i April 1917 et underjordisk anlæg i basilcaform, der omtales som Basilica sotterranea di Porta Maggiore eller Basilica neopitagorica: Den nypythagoræiske basilica.

Idag har man adgang til ruinerne, som ligger ved siden af jernbanen på Piazzale Labicano, fra venstre side af Via Prenestina. Men den oprindelige indgang, som skete fra østsiden ad en lang rampe parallelt med bygningen, er ikke blevet udgravet. Rampen drejede rundt om bygningens hjørne og gik frem til en foranliggende vestibule.

Den udgravede bygning led desværre en del skade af rystelserne fra jernbanen, fra indtrængende vand og ved bombebangreb under Anden Verdenskrig, så der har senere været flere restaureringer og ruinerne er nu indbygget i en kappe af armeret beton.

Herinde kan man se den store basilicabygning på ca. 12 x 9 meter med 3 skibe med hvælvet loft, adskilte af 3 kraftige, firkantede, buebærende piller i hver side, og en halvcirkelformet apsis for enden. Rummets gulv ligger 7,25 meter under gadeniveau og det lå allerede dybt under niveau i Antikken, da komplekset var underjordisk. Belysningen klaredes ved en åbning i loftet i forrummet, men Richardson (se litt.note forneden) skriver, at der alligevel må have været så mørkt, at man havde brug for fakler for at oplyse de høje skibe.

Byggeprocessen var ret speciel. Man gravede dybe skakte i tufstenen, som udgør undergrunden på stedet, og fyldte disse op med cement og stykker af sten. Skaktene blev gravet på de steder, hvor basilica'ens vægge og piller skulle være. Bagefter blev loftet støbt ovenpå jordoverfladen og til sidst, når cementen var størknet og stabil, blev jorden inde i skibene og atriet gravet ud. Cementvægge og piller blev derpå malet og pudset og forsynet med stukdekorationer, relieffer og rammer om malerier. Denne byggemetode gjorde rummet og piller noget uregelmæssige i formen. (Coarelli - se litt.note forneden).

En stor del af udsmykningen er bevaret. Vægge og lofter var med smalle rammer inddelt i kvadratiske og rektangulære felter i forskellige størrelser. Mange af felterne indeholdt dekorationer af forskellig art: relieffer og malerier med diverse motiver taget fra myterne og litteraturen, figurer og masker, samt religiøse objekter fra den hedenske kult. Der er for eksempel flre scener med de dionysiske mysterier.

Øverst i apsis var der et stort maleri af Sappho som kaster sig i havet og modtages af en havmand. Dette motiv tolkes sammen med de øvrige som udtryk for ny-pythagoræerne, som måske har haft mødested her. Det er dog ikke alle forskere, der deler denne mening. Nogle er af den opfattelse, at der ikke har været nogen specifik religiøs mening med bygningen og at dekorationerne kun er ren udsmykning. Komplekset kan så tolkes som gravkompleks eller nymphæum.

Rummene har kun været i brug i relativ kort tid, hvorefter de er blevet fyldt op med jord og begravet. Inden da er alt løst udstyr, samt søjlebaserne, noget der muligvis var en slags tronstol, og måske lamper som har været anbragt i rektangulære nicher i pillerne i hovedskibet, eventuelt også statuer og urner, blevet fjernet. Dog er som nævnt relieffer og malerier i rammer på vægge og loft bevaret, ligesom gulvbelægningen i sorte og hvide mosaiksten. Man mener, at byggeriet er sket i midten af det 1.århundrede efter Kristus og at benyttelsen højst har varet 50 år.

Bay skriver på side 135-137 i sin bog (se litt.note forneden): "kunsten at forme stuk kom til Rom fra Ægypten omkr. 70 f.Kr.; den blomstrede derefter et par århundreder for at uddø under Antoninerne i det 2. årh. eft.Kr. Det er åbenbart, at flere stukkatører har arbejdet i basilikaen på een gang, der er forskelle i udførelsen, men en fælles plan er dog tydelig i inddelingen af fladerne. Det system, vi finder i basilikaen, har været fulgt af stukkatører i Villa Farnese på Augustus' tid (31 f.Kr.-14 eft.Kr.), i Arruntiernes columbarium fra ca. 40 eft.Kr. og i Neros gyldne hus fra 60'erne. Nærmest står det i Villa Farnese og Arruntiernes columbarium, der kun ligger 250 m fra bailikaen.

Bygningen har ligget udenfor byen, tæt ved nogle store haver og gravanlæg. Dens plads udenfor byskellet og det, at den har været delvis skjult under jordens overflade, taler for, at den er blevet brugt til en mysteriekult; offerdyrenes art ligeledes (s.131: ved udgravningen fandt man knogler af en pattegris), idet sonings- og renselsesofre var meget almindelige i mysteriedyrkelsen, men sjældne i anden gudekult. Dertil kommer så den billedverden, der præsenteres i basilikaen, ....

Mern basilikaen fik ikke lov til at bestå ret længe. Den er blevet plyndret og lukket kort efter sin opførelse. Der er spor af, at katastrofen er indtruffet, inden stukkatørerne var færdige med deres arbejde, og dertil kommer, at der ikke er spor af røgsværte fra lamperne. Ødelæggelsen viser sig i apsiden, hvor bænken er blevet fjernet, i jernkramperne på pillerne og i de nævnte spor af altre eller sæder på gulvet.

Man har sat ødelæggelsen i forbindelse med en senatsbeslutning fra året 52 om, "at alle de, som almindeligt kaldes matematici", skal udjages af Italien. Med navnet matematici benævnte man nypythagoræerne, og bygningen skulle da have været et samlingssted for disse.

Et par hundrede meter fra basilikaen lå gravsteder for den statiliske slægt, d.v..s. dens slaver og frigivne. Her er bl.a. fundet en smuk marmorurne med mysteriebilleder, der nu befinder sig i Termemuseet i Rom. Den romerske historieskriver Tacitus (omkr. 100 eft.Kr.) fortæller, at kejser Claudius' hustru Agrippina anklagede T. Statilius Taurus, der havde været konsul i året 44 eft.Kr., for overtroisk dyrkelse i trolddomsøjemed, fordi hun ville have fat på hans ejendom. Han dræbte sig selv i 53, før senatet fældede dom i hans sag. Der er intet i vejen for, at Statilierne kan have ejet grunden, hvorpå basilikaen ligger, selv om der gik en offentlig vandledning igennem den. Vi kan antage, at den nye basilika er bygget af T. Statilius Taurus til brug for en mysteriekult omkr. år 50 eft. Kr., og at den er blevet ødelagt i forbindelse med retssagen imod ham."

EN KORT GENNEMGANG AF RUMMENE OG DERES UDSMYKNING:

Det næsten kvadratiske forrum har gulvbelægning i hvide mosaiksten med 2 friser af sorte sten. I loftet, som er udsmykket med flerfarvede stukdekorationer, er der en lysåbning. I stukrammerne kan ses relieffer af en baccant på en panter og en erot med en amfora, samt forskellige ornamenter. Ifølge Bay (side 144 - se litt.note forneden) skulle der her også være en maske af Jupiter-Amon.

Den rige vægudsmykning er desværre næsten fuldstændig forsvundet. Her var en sokkel med rød bund og firkantede malerier af dyr og landskaber, og over soklen 10 høje, firkantede rammer med blandt andet stiliserede landskaber og tempelbygninger. Ovenover var der en række kvadratiske rammer med tritoner og en frise med planter, endnu en række rammer med nymfer og baccanter og øverst oppe under loftet en frise med guirlander på rød bund.

Selve basilica-rummet har gulvbelægning i hvide mosaiksten med kantfriser i sorte sten langs vægge og rundt om murpillerne. Væggene er kalket og har en bred rød stribe på det nederste stykke. Resten er dækket af stukrammer og -relieffer. Den øverste række viser forskellige figurer opstillet på statuebaser. Der har oprindeligt været 8 af disse relieffer. For enden af hovedskibet er der en halvcirkelformet apsis og på hver side af denne er der stukrelieffer af kvinder med åbne arme og blomster i hænderne (som symboliserer Håbet), samt landskabsscener med et Tempel for Artemis. Øverst i apsis ses som nævnt resterne af et stort maleri af Sappho som kaster sig i havet og modtages af en havmand, og under dette en vinget sejrsgudinde. Scenerne symboliserer sejren over døden.

På en af murpillerne kan man se resterne af et bemalet stukrelief af Herkules, der siddende modtager Hesperidernes æbler. Under buerne mellem hovedskib og sidesksibe ses relieffer af vingede sejrsgudinder.

På indgangsvæggen er der på hver side stukrelieffer med landskabsscener og et Tempel for Dionysos.

Hovedskibets loft er opdelt i 3 zoner, der hver især har et centralt og større relief omgivet af mindre rammer. Det store relief nærmest indgangen viser en af Dioskurerne, som røver en Leukippide, dernæst ses Ganymedes' rov - her udført af en vinget genius i stedet for den vanlige ørn - og vist nok atter bortførelsen af en Leukippide, men en stor del af dette relief mangler. (Bay (side 154 - se litt.note forneden) mener, at det forestillede Ariadne bortført af Bacchus). De mindre relieffer rundt om de centrale viser på venstre side og tættest ved indgangen: Kalkas og Iphigenia, Paris og Helena (eller Hermes og Euridike), Orestes og Iphigenia (eller Odysseus og Helena), samt tættest på apsis stjernebilledet Tvillingerne. På højre side og tættest ved indgangen ses: Herkules og Athene, Jason og Medea, Herkules og Hesione, samt tættest på apsis stjernebilledet Tyren. Ind i mellem disse relieffer er der andre med scener fra dagligdagen (ud for midten af loftet ses til venstre et bryllup og til højre en lærer som underviser) og mytologien, billeder af guder (blandt andre 4 af guden Attis med de frygiske hue) og masker, samt andre dekorative elementer.

Sideskibenes lofter er indelt i 3 smalle rækker på langs. Den midterste række lidt bredere og med større relieffelter, mens rækkerne mod vægge og buerne mod midterskibet har smallere, rektangulære felter. Endnu en række med 9 relieffer, 5 brede og 4 smalle, ses øverst på væggene. De indeholder vingede griffer og sfinxer. Nederst på væggene er der felter med arkitekturlandskaber.

I højre sideskibs loft ses i midterrækkens 8 felter fra indgangen: en Nereide, et Medusa-hovede, muligvis en vinget sejrsgudinde, endnu en Nereide, en Medusa og en sejrsgudinde, samt til slut et Medusahovede og en Nereide. Siderækkerne viser forskellige religiøse scener. Ved indgangen ses i begge rækker Apollon og Marsyas. Derpå til venstre Phaedra og Hippolytos. Midterfeltet til højre viser Agaves dans, mens det til venstre viser en kultscene ved et alter. Efter nogle religiøse objekter ses til sidst kultscener, til højre for slangekult og til venstre Liknon-kult.

I venstre sideskibs loft ses i midterrækkens 9 felter fra indgangen: en Medusa, en Nereide, en Medusa, en Baccant, en Medusa, en Baccant, en Medusa, en Nereide og til slut endnu en Medusa. Siderækkerne viser forskellige religiøse scener. Ved indgangen ses på begge sider grupper af religiøse figurer, hvorefter der er 2 scener med eroter. Derpå følger i højre side Adriadnes tråd, mens der til venstre ses en kultscene med et gedekid. Midterreliefferne viser religiøse scener, hvorpå man til højre kan se Hermes og Alchestes, og til venstre Orestes og Polissena. Ednu et par eroter og som sidste relief til højre ses Danaiderne, mens der til venstre vises en kultscene.

Litteratur og links om Basilica sotterranea di Porta Maggiore:
Bay, Sv. Aage: Det underjordiske Rom. Odense Universitetsforlag, 1973.
- side 128-188. NB: Heri er også gengivet en lang række af reliefferne og planer over dekorationerne.!
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 248-251.
Pavia, Carlo: Guida di Roma sotterranea. Gangemi Editore, 1999 (2.ed.).
- side 114-117.
Pavia, Carlo: Roma sotterranea e segreta. Testo di Claudio Mocchegiani Carpano. Introduzione di Sabatino Moscati. 1. edizione. Milano, Arnoldo Mondadori Editore, 1985.
- side 84-87 (fotos), 116-117 (tekst).
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 340.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 57.
Staccioli, Romolo A.: Acquedotti, fontane e terme di Roma antica. Newton & Compton Editori, 2002.
- side 160-162.
060608 / Roma Capitale: Basilica sotterranea di Porta Maggiore, cd. Neopitagorica (med engelsk tekst).
Astrambienteturismo Roma: La Basilica Sotterranea di Porta Maggiore. - Her kan ses nogle fotos af reliefferne.
Google billeder af Basilica sorterranea.