ANNAS ROM GUIDE
Case dei Capizucchi

Familien Capizucchi havde omkring 1551, som det kan ses af Bufalinis kort fra dette år, nogle ejendomme kaldet Case dei Capizucchi på det område, der idag dækkes af Piazza Venezia's sydvestlige del lidt nordøst for trappen op til Vittorio Emanuele-monumentet.

Ejendommen lå op til den gamle Via Flaminia, senere kaldet Via Lata, nutidens Via del Corso, mellem området Macel de' Corvi (mod syd) og Vicolo dei Frangipane (mod nord).

I 1700-tallet kaldtes gaden på dette sted Ripresa dei Barberi, fordi de rytterløse heste, som løb væddeløb nedad Corso'en, efter løbet blev indfanget her.

På et tidspunkt før 1748 overtog Paracciani-familien, som i 1600-tallet havde slået sig ned i Rom, Capizucchi-husene og lod opføre familie-palæet Palazzo Paracciani Nepoti på stedet.


Litteratur om Case dei Capizucchi:
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi, del 8: side 89, 99.


Plan over Forumdalen
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop. Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 9.4.2007