Familien Capizucchi - der også staves Capisucchi eller kaldes Capozucca - har en meget gammel oprindelse, der måske skriver sig tilbage til gotiske rødder, da den menes at stamme fra Tyrol eller Østrig. I Rom kendes familien fra midten af 1400-tallet - selvom der også findes enkelte omtaler tidligere. Familiemedlemmerne beklædte mange høje embeder indenfor byens administration, såsom senatorer og conservatorer, men de gjorde sig også gældende indenfor Kirken. Familien blev grever af Poggio Catino, da Biagio Capizucchi købte Catino og Poggio Catino i 1594.

Capizucchi-familien var blandt de indflydelsesrige familier i Rione Campitelli og Rione Sant'Angelo, der var ejere af handelspladser med marmorstenplader i ruinerne af det gamle Portico d'Ottavia, hvor der fra Middelalderen afholdtes fisketorv, Pescheria. Disse pladser lejedes ud til fiskere og fiskehandlere og gav deres ejere en god indtægt.

Familien havde et palæ på Piazza Campitelli nr.3: Palazzo Capizucchi; nogle huse ved Via Lata i kvarteret Macel de' Corvi, og et familiekapel i Kirken Santa Maria in Campitelli. I slutningen af 1500-tallet havde familien desuden en vingård i området nedenfor Aventin- og Testaccio-højene, Vigna Capizucchi, der senere solgtes og kaldtes Vigna Cesarina, beliggende ved siden af Vigna Cavalieri.

Familiens våben har blå bund, hvorover der løber et bredt gyldent bånd fra øverste venstre hjørne til det nederste højre.

Af familiens medlemmer kender vi:

Pietro eller Raimondo Capizucchi omtales som Senator i 1252, men der er tilsyneladende også tvivl, om dette har sin rigtighed.

----- Stephanus Petri Capozucca, altså Stefano Capizucchi, søn af Pietro Capizucchi (måske den ovenfornævnte), underskrev i 1262 et offentlig dokument, som opbevares i arkivet i Kirken Santa Maria in Via Lata.

Cola Capozucchi, der var "Camerlengo della Camera di Roma" i 1325 og gav tilladelse til, at 54 stykker antikt marmor kunne eksporteres for 12 denari for hver.

Roberto Capizucchi var fader til sønnen Giovanni Francesco di Roberto Capizucchi, der blev gift i 1352.

---- Giovanni Francesco di Roberto Capizucchi, der altså var søn af Roberto Capizucchi, blev i 1352 gift med Oddolina dei Conti della Corbora.

Paola Capizucchi, som i 1395 blev gift med Iacobello Mattei.

Nicolello Capizucchi, fader til Giovanni Paolo Capizucchi.

---- Giovanni Paolo di Nicolello Capizucchi, en søn af Nicolello Capizucchi, var blandt Roms Senatorer i 1361. Han var tilsyneladende fader til Jacobello di Gian Paolo Capizucchi. samt til Antonio Capizucchi. Og muligvis også til Cencio di Giovanni Paolo. Giovanni Paolo døde muligvis i 1341.

-------- Jacobello di Gian Paolo Capizucchi, søn af Giovanni Paolo Capizucchi, var Conservatore fra Juli 1375. Måske er det denne Jacobello, der i 1418 købte et stykke jord af Blasius ig Joannes de Tostis fra Rione Ponte. Han var muligvis fader til sønnen Pietro Capizucchi.

-------- Antonio Capizucchi = Antonius Colae Joannis Pauli de Capizucchis de Regione Campitelli, søn af Giovanni Paolo Capizucchi, blev den 16. Januar 1371 gift med Catarina Moroni, en søster til Angelo Lorenzo Moroni..

-------- Cencio di Giovanni Paolo Capizucchi, søn af Giovanni Paolo Capizucchi, sandsynligvis den ovennævnte Senator fra 1361, blev fader til Heunufrius Capizucchi. Måske er det også ham, der var fader til Cristoforo Capizucchi. Cencio lånte 10 floriner til Paulutij Fransmodi i 1359, hvilket man kan læse af et dokument i Santa Maria in Via Lata, hvor han benævnes: "Cincius Joannis Pauli Capisucchi de Regione Campitelli".

------------------- Heunufrius Cincii Iohannis Pauli Capozuccha, som åbenbart var søn af Cencio Capizucchi, der igen var søn af Giovanni Paolo Capizucchi (måske den ovenfornævnte Senator i 1361?). Heunufrius anføres at være adelsmand fra Rione Campitelli i et dokument fra 4. Marts 1409, hvor han er en af de 2 "camerlenghi", der stod for karnevals-festlighederne ved Monte Testaccio.

------------------- Cristoforo Capizucchi, søn af ovennævnte Cencio, som i begyndelsen-midten af 1400-tallet - måske omkring 1460 - blev gift med Anastasia Porcari, datter af Cencio Porcari. Cristoforo døde først, mens Anastasia døde i 1477 og blev begravet i Kirken Santa Maria in Campitelli. Parret havde datteren Ludovica, som senere blev begravet ved siden af sin moder. Cristoforo omtales også: Cristoforo Lelli Cincii de Capozucchis.

--------------------------------- Ludovica Capizucchi, datter af Cristoforo Capizucchi og Anastasia Porcari, blev efter sin død i begravet i Kirken Santa Maria in Campitelli ved siden af sin moder. Hun findes omtalt i "Libro degli anniversari della Società del Salvatore", listen over de årlige sjælemesser, som det religiøse broderskab "Società del Salvatore" lod afholde. Til dette formål havde Ludovica efterladt broderskabet 50 floriner i det testamente, hun lod skrive i 1478-1479. Måske var det denne Ludovica, der omkring 1430 var blevet gift med Luca Paluzzi.

Settimia Capizucchi blev i 1411 gift med Egidio Conte della Corbora.

Pietro Capizucchi (Petrus de Capozucchis) var fader til sønnen Ludovico, der døde i 1419. Pietro var muligvis søn af Iacobello / Giacopello Capizucchi.

---- Ludovico Capizucchi blev gift med en Iacoba / Giacoma og fader til døtrene Paolina og Ceccolella, samt vist nok også til sønnen Pietro. Det er muligvis denne Ludovico, hvis gravsten fandtes i den gamle, nu nedrevne, Kirke Santa Maria in Campitelli med følgende tekst: "Vir Nobili Progenie natus Ludovicus Petri de Capozucchis, moribus et virtutibus decoratus, et vitae probitatis de hoc praesenti saeculo transmigravit Anno Dni MCCCCXIX, menis Novembris die XXVI ad cujus memoriam Petrus ejus filius, fieri fecit hoc opus": "Den ædelt fødte adelsmand Ludovicus, søn af Pterus de Capozucchis, udstyret med sæder og dyder ... døde i det Herrens År 1419, den 26. November. Hans søn Petrus lod udføre dette værk til hans minde". På gravstenen var også et relief med den afdøde liggende på en pude ved siden af familiens våben.

---------- Paolina di Ludovico Capizucchi, som var datter af Ludovico Capizucchi og hustruen Iacoba, som hun og søsteren Ceccolla senere arvede. Paolina blev før 1446 gift med Giuliano di Antonio Porcari. Han døde i 1446 og ønskede i sit testamente, at Paolina sammen med svigermoderen Caterina skulle have ansvaret for deres mindreårige børn, blandt andre sønnerne Francesco og Giacomo Porcari. . - Søstrene købte sammen i 1464 et hus i Rione Ripa på Piazza di Ponte Santa Maria. Paolina købte desuden i 1468 tre huse i Rione Pigna af Battista og Cola Porcari. Da hun i 1484-1488 - efter sønnen Francesco's død - foretog skifte med sine børn og børnebørn, sønnesønnerne Mario, Giulio og Vincenzo Porcari, samt sønnedatteren Laura, der blev gift med Tommaso Sasso degli Amateschi, beholdt hun selv et hus i Rione Campitelli, mens de mandlige arvinger fik 3 huse i Rione Ripa. Til Laura efterlod Paolina derimod perler, koraller og sølvtøj. Sine andre kvindelige arvinger, døtrene Camilla, gift med Valeriano Frangipane,Cristofora og Renza, samt deres døtre, betænkte Paolina med dele af sin rige linnedbeholdning, smykker og forskellige personlige effekter, som hun tilsyneladende allerede havde lånt til de unge mennesker.
Det var også Paolina, der sammen med svigerdatteren Antonina Astalli lod udfærdige en meget detaljeret liste over inventar og tilstand af deres ejendom. Modigliani ("I Porcari s.92") beskriver det således. "et interessant og talende vidnesbyrd om de økonomiske og arvelige forhold for en romersk adelsfamilie i midten af 1400-tallet, hvor finansielle forhold blandedes med kulturelle interesse i en pudsig balancegang mellem gammelt og nyt. Her levede slagtedyrene og fragmenter af romerske statuer sammen". Udover de ovennævnte huse havde familien også en hølade ved nutidens Via delle Botteghe Oscure og en anden i Rione Parione, samt et landhus i Castiglione udenfor Porta Sant'Agnese, 2 vingårde og dyrehold, hølader, landbrugsredskaber, samt tilgodehavender hos 2 romerske slagtere. For ikke at tale om sølvtøj, ædelsten, stoffer, gamle og nye møbler, malerier, 25 bøger, statuer og fragmenter i marmor i Francesco's studereværelse. Paolina døde omkring 1494 og efterlod sin tjenestepige Johanna en nederdel i grønt klæde. Desuden fordelte hun i sit testamente en større sum penge til velgørenhed: 25 floriner til Ospedale della Consolazione og 25 til Ospedale dell'Annunziata, samt 25 til Congregazione della beata Francesca in Tor de' Specchi og penge til at afholde 100 messer i Santa Maria sopra Minerva, hvor hun også ønskede at blive begravet "prope sepulturam quondam Francisci de Porcariis eius filii...", altså ved siden af sønnen Francesco's grav. Penge til vokslys tænkte hun også på og sjælemesser i flere andre kirker blev ligeledes bestilt: i Santa Maria del Popolo og Santa Maria in Aracoeli. Endelig gav hun en sølvkalk til Kirken San Giovanni della Pigna.
Paolina's fromhed skyldtes ikke mindst, at hun selv havde oplevet 2 mirakuløse helbredelser på nærmeste hold. I Februar måned havde hendes 10-årige datter Camailla fået en finger i klemme i en dør og det gik så galt, at et stykke af fingeren faldt af. Trods det, at man begravede stykket, ville fingeren ikke læges og man frygtede, at barnet skulle miste hele hånden, hvorfor Camilla bad til den salige Francesca Bussa (den senere helgeninde Santa Francesca Romana) - og straks begyndte hånden at læges og neglen voksede videre, somom intet var hændt. Juledag 1450 blev sønnen Francesco ramt i hovedet af et stenkast og lægerne kæmpede forgæves for at redde hans liv. Han regnedes allerede for døden nær, havde høj feber og kastede op, da Paolina hensank i bøn til den salige Francesca og lovede at skænke hendes grav et billede i voks. Næppe havde hun udtalt sit løfte, før feberen forsvandt og kort efter heledes Francesco's sår.

-------- Ceccolella di Ludovico Capizucchi, som var datter af Ludovico Capizucchi og hustruen Iacoba, som hun arvede sammen med sin søter Paolina. Ceccolella blev gift med Pietro Margani og moder til børnene Stefano Margani og Girolama, der blev gift med Filippo della Valle. Hun døde i 1488. - Søstrene købte sammen i 1464 et hus i Rione Ripa på Piazza di Ponte Santa Maria. Det er muligvis Ceccolella, der også nogle steder kaldes Cecca, et kælenavn for Francesca, som nævnes som Pietro Margani's hustru i 1460.

-------- Pietro Capizuchi, der omkring 1445 ægtede Lella Paluzzi Albertoni. Denne Pietro var vist nok søn af Ludovcio Capizucchi og hustruen Iacoba. Pietro og Lella blev forældre til sønnen Battista Capizucchi.

------------------- Battista Capizucchi, der omkring 1460 giftede sig med Paolo Santacroce's datter Margarita, var vist nok søn af Pietro Capizucchi og Lella Paluzzi Albertoni og fader til Pietro Ludovico Capizucchi.

Paulus Iacobelli Nuccioli de Capozuchis = Paolo Capizucchi, søn af Iacobello Capizucchi, der sandsynligvis var søn af Nucciolo Capizucchi. Paolo boede i Rione Campitelli og deltog i 1464 i processionen med det hellige billede af Kristus ved Festa dell'Assunzione. Paolo var blandt bærerne på anden strækning, mellem Kirken Santa Maria Nova og Torre di Subura.

Vannozza Capizucchi blev omkring 1447 gift med Battista degli Arcioni.

Gregoria Capizucchi, der var født omkring 1447 og døde i 1463 som blot 16-årig, men allerede gift med Antonio Albertoni. Hun blev begravet i den senere nedrevne kirke Santa Maria in Campitelli og hendes gravsten fulgte med over i den nyopførte Santa Maria in Campitelli, hvor den kan ses i familiens kapel, Cappella di San Paolo, det fjerde kapel i Kirkens venstre side. Teksten på Gregoria's gravsten lød: "Gregoriae de Capizucchis honestissimae et generosae Romanae Antonius Albertonus suae plecrarissimae uxori egregie merenti posuit. Vixit annos XVI obijt MCCCCLXIII. Omnibus cara" : "For Gregoria Capizucchi, den hæderligste og mest gavmilde romerinde. Antonius Albertonus satte dette for sin (elskede) hustru for hendes store dyder. Hun levede 16 år, døde i 1463. Hun var kær for alle."

Elisabetta dei Capizucchi blev omkring 1450 gift med Valeriano Muti.

Palozia Capizucchi blev i 1460 gift med Girolamo Altieri.

Sigismonda Capizucchi, som var enke efter Gaspare Capocci, blev omkring 1470 gift med Riccardo degli Annibaldi della Molara.

Antonio Capizucchi, præst ved Kirken Santa Maria Maggiore i 1480.

Lelio Capizucchi ægtede omkring 1480 Tarquinia Capo di Ferro.

Francesco Capizucchi var præst ved Peterskirken omkring 1480.

Pietro Ludovico Capizucchi = Petrus Ludovicus de Capizucchis, som i 1484 for Rione Campitelli deltog i processionen med det hellige billede af Kristus ved Festa dell'Assunzione. Pietro Ludovico var blandt bærerne på første strækning, fra Cappella del Sancto Sanctorum til Kirken Santa Maria Nova. I 1488 deltog Pietro Ludovico atter i processionens første strækning for Rione Campitelli. Pietro Ludovico's hustru hed Livia og efter hans død i 1496 arvede hun den sten på fiskemarkedet, som familien udlejede til en god pris. Pietro Ludovico, der vist nok var søn af Battista Capizucchi og Margarita Santacroce, blev i 1474 gift første gang med Lucia Cesarini og anden gang med ovennævnte Livia Paola Mazzatosta.

Paolo Capizucchi, der var født i 1479 og døde i 1539, var præst ved Peterskirken, Biskop af Nicastro og Kardinal. I Juni 1521 var Paolo sammen med Kardinal Cesarini eksekutor af Francesco Leni's testamente. Paolo boede i Rione Ponte og havde også hverv som "Auditore del Palazzo Apostolico": Dommer ved den kirkelige domstol. Måske nåede han også at blive eksekutor for Mattia Leni's testamente, som blev skrevet den 19. September 1529. Paolo blev begravet i Santa Maria Maggiore.

En anden Paolo Capizucchi var Conservatore i Rom i 1512.

Giovanni Antonio (Giannantonio) Capizucchi, der var født i 1516 og døde i 1569, var præst ved Peterskirken, Biskop af Lodi og Kardinal ved Kirken San Pancrazio og senere ved San Clemente, hvor han også blev begravet og hvor hans gravsten i hvid marmor, som bestiltes af slægtningen Geronimo Capizucchi, nu er opsat i det venstre sideskib.

Marcello Capisucchi, der var Caporione for Rione Campitelli fra 1.April 1530; Conservatore fra 1. April 1533, repræsenterende Campidoglio; Caporione igen i 1536 hvor han fra 1.Januar repræsenterede Rione Campitelli; Conservatore påny fra 1. Januar 1540 for Rione Campitelli og det samme fra 1.Januar 1547. Fra 1. januar 1553 var Marcello Capisucchi fra Rione Campitelli valgt til Priore dei Caporioni, mens han fra 1.Oktober 1562 fungerede som Conservatore. Der anføres her, at han repræsenterede Rione Monti. I 1533 blev Marcello gift med Lavinia Incoronati, en datter af Bernardino Incoronati og Cornelia Conti. I 1556 beordrede de ansvarlige for veje og gader, at "gaden eller den åben plads" foran Marcello's hus ved nutidens Piazza Campitelli skulle udvides og pålagde beboerne ved Pladsen en afgift til dette formål.

Lelio Capisucchi, der var Caporione for Rione Pigna fra den 1. Juli 1537.

Emilio Capizucchi blev i 1534 gift med Lucretia Crescenzi.

Fausta Capizucchi blev omkring 1534 gift med Domitio Cecchini, som var fader til den senere Kardinal Domenico Cecchini.

Laura Capizucchi ægtede i 1536 Lorenzo Chigi.

Bruto Capizucchi, som var gift med Sigismonda Tebaldi, der den 15. Oktober 1543 købte et hus omkring nutidens Viale di San Gregorio af Girolamo Maffei for 60 scudi. Bruto var antagelig død før dette tidspunkt.

Lucrezia Capizucchi, som i 1548 blev Cesare Tomarozzi's hustru.

Battista Capizucchi giftede sig omkring 1548 med Silvestro Baldeschi fra Perugia.

Antimo Capisucchi fra Rione Pigna, der var Caporione fra den 1. Januar 1545.

Domenico Capizucchi, der fra 1.April 1547 var Caporione for Rione Pigna og havde samme hverv fra 1. Januar 1551, samt fra den 1. Oktober 1555.

Sicinio Capisucchi fra Rione Pigna, der var Conservatore fra 1. April 1556, blev 1. Januar 1576 valgt til Priore dei Caporioni. Han blev i 1563 gift med Faustina Madaleni.

Lucrezia Capizucchi, som blev gift med Cesare Stati, en søn af Cristoforo Stati og dennes anden hustru Quintilia Paluzzi Albertoni. Cesare arvede i 1561 Palazzo Stati Cenci Maccarani Brazzà på Piazza Sant'Eustachio, som han derpå solgte til Monsignor Cristoforo Cenci for12.000 scudi.

Livia Capizucchi blev omkring 1570 gift med Bernardo Aldobrandini, en broder til Pave Clemens VIII.

Cencio Capizucchi fik post i den allierede hær, der deltog i Slaget ved Lepanto i 1571. Det er muligvis denne Cencio, der fra 1. Januar 1564 var Caporione for Rione Colonna. I 1562 lod han foretage udgravninger efter store marmorsten ved Claudius-Buen, hvor han også fandt flere med navne på slægtninge til Claudius.

Girolamo Capisucchi fra Rione Pigna, der fra 1. Oktober var Caporione i 1573. Det er muligvis denne, der benævnt Geronimo, i 1574 ægtede Cintia Cenci, datter af Valerio Cenci. (Girolamo og Geronimo er begge former for navnet Hieronymus)

Artemisia Capizucchi blev i 1574 gift med G.B. Ubertini og moder til sønnen Lelio Ubertini.

Lucrezia Capizucci ægtede i 1576 ægtede Andrea Laudati og blev moder til sønnen Francesco Laudati.

Laudomia Bassa de' Capozucchi, som tilsyneladende ejede en vingård udenfor bymuren, måske udenfor Porta del Popolo, ifølge et dokument fra Juli 1579.

Emilio Capisucchi fra Rione Sant'Eustachio, der fra 1. Januar 1580, samt fra 1. Juli 1596 var Caporione.

Simone Capisucchi fra Rione Sant'Angelo, der fra 1. Januar 1593 var Caporione for Rione Sant'Angelo og fra den 1. Januar 1597 bestred samme hverv for Rione Pigna.

I byen Castelnuovo di Porto udenfor Rom fortæller man om den gamle landevejskro Osteria della Posta, der stadig ligger ved Via Flaminia uden for byen, at en ung præst af Capizucchi-familien i 1598 havde forelsket sig i en ung romerinde ved navn Pompilia, der var ulykkelig gift med en adelsmand fra Arezzo. Sammen flygtede de fra Arezzo og blev under et ophold i kroen opdaget og straffet. Præsten blev sendt i kloster under klausur og Pompilia blev senere dræbt i Rom af en lejemorder. Nærmere studium af kilderne viser dog, at det ikke drejer sig om et medlem af Capizucchi-familien, men om et medlem af den aretinske Caponsacchi-familie. Resten af historien er imidlertid mere eller mindre sand, som man kan læse på de følgende sider om Pompilia og hendes tragiske endeligt eller i den engelske digter Robert Brownings værk: The Ring and the Book.

Papirio Camillo Capizucchi var sergent ved Pavestatens hær i slutningen af 1500-tallet. Papirio Camillo levede fra 1537-1597. Efter hans død satte hans brødre Mario, Biagio og Orazio et gravmæle for ham i Kirken Santa Croce i Siena.

Biagio Capizucchi var general ved Pavestatens hær i begyndelsen af 1600-tallet. Det var muligvis denne Biagio, der i 1580 valgtes til priore dei Caporioni for Rione Ripa. Biagio var vist nok broder til Papirio Camillio, for hvem han i 1597 sammen med de øvrige brødre Marius og Horatius Capizucchi satte et gravmæle i Siena, i Kirken Santa Croce. Familien blev grever af Poggio Catino, da Biagio Capizucchi købte Catino og Poggio Catino i 1594. Biagio levede fra 1546 til 1619.

Mario Capisucchi, som fra 1. januar 1563 var Caporione, blev fra 1. Juli 1571 valgt til Priore dei Caporioni. Han omtales her som værende fra Rione Campitelli, ligesom da han den 1. Juli 1576 atter vælges ttil Caporione. Det er antagelig denne Mario, der i 1566 ægtede Ortensia Capranica, datter af Angelo Capranica og Martia del Bufalo. Måske var det ham, der var broder til Papirio Camillo, der døde i 1597, hvorefter Mario sammen med de de øvrige brødre Blasius (Biagio) og Horatius (Orazio) Capizucchi satte et gravmæle i Siena, i Kirken Santa Croce. Det var antagelig denne Mario Capizucchi, som lod opføre Palazzo Capizucchi, der liggerpå østsiden af nutidens Piazza Campitelli. Mario og Ortensia blev forældre til døtrene Livia og Cinthia, der begge blev nonner i Monastero di San Sisto all'Appia.

---- Livia Capizucchi, datter af Mario Capizucchi og Ortensia Capranica og søster til Cinthia Capizucchi, blev nonne i Monastero di San Sisto all'Appia.

---- Cinthia Capizucchi, datter af Mario Capizucchi og Ortensia Capranica og søster til Livia Capizucchi, blev nonne i Monastero di San Sisto all'Appia den 4. Maj 1595 medbringende 1000 scudi i medgift. I 11646 bestred hun hvervet som Priora for Klosteret.

Orazio Capizucchi (Horatius Capizucchi) var i 1620 kannik ved Peterskirken.

Papirio Capizucchi, der i 1620 med tilføjelsen "Pigna" bestred hvervet som Priore dei Caporioni fra den 1. Juli. Han var også Caporione for Rione Trastevere fra 1. Januar 1649, for Rione Colonna fra 1. Juli 1650 og for Rione Borgo fra 1. April 1653. der kan dog være tale om en fader og søn eller onkel og nevø.

Bruto Capisucchi var fra 1. Oktober 1600 Caporione for Rione Pigna.

Roberto Capisucchi fra Rione Campitelli, som fra 1. April 1608 var Conservatore, betegnes som værende fra Rione Ripa, da han den 1. Januar 1612 atter bliver Conservatore. I 1616 bestred han - atter med tilføjelsen "Campitelli" -hvervet som Priore dei Caporioni fra den 1. Januar. Samme benævnelse fik han, da han fra 1. April 1618 atter virkede som Conservatore.

Cinthia Capizucchi, der i 1615 blev gift med Camillo Conti.

Tarquinia Capizucchi blev i 1621 gift med Annibale della Somaglia.

Paolo Capizucchi blev i 1596 Greve af Poggio Catino. Han var gift med Olimpia Mattei i sit første ægteskab og i det andet med Ortensia Mariscotti med hvem han blev fader til sønnen Raimondo Capizucchi, der fødtes i 1616 og blev Domenikaner-munk og underviste i teologi. Paolo døde i 1620. Ikke mindre end 6 af hans døtre blev nonner i romerske klostre. I 1614 solgte Paolo grevskabet Poggio Catino til Olgiati-familien.

----- Kardinal Raimondo Capizucchi var født i 1630 og døde i 1691. Det drejer sig måske om Paolo Capizucchi's søn, som er nævnt ovenfor. I 1691 deltog han i det lange konklave efter Pave Alexander VIII's død, men den 13. April var han nødt til at forlade konklavet på grund af sygdom og den 22. April døde han, inden Pave Innocens XII blev valgt. Kardinalen kunne i 1685 åbne Cappella di San Paolo, det 4. kapel i venstre side i Kirken Santa Maria in Campitelli, som han havde ladet Mattia de Rossi udsmykke for 4000 scudi. Kardinal Raimondo ligger begravet her sammen med forskellige andre familiemedlemmner, blandt andre hans moder Ortensia Marescotti, samt søsteren Santa Giacinta Marescotti.

Dette kapel åbnedes i 1685 af Kardinal Raimondo Capizucchi, der for 4000 scudi havde ladet Mattis de Rossi udsmykke rummet. I hver side af kapellet er der opsat store gravmæler i rødt marmor. Nederst en sarkofag og derover en indskrift med ramme i form af en pyramide. I disse grave hviler forskellige medlemmer af Capizucchifamilien, blandt andre Kardinal Raimondo og hans moder Ortensia Marescotti,samt søsteren Santa Giacinta Marescotti. I gulvet er der en gravsten for Kardialens adopterede nevø Alessandro Capizucchi Sforza og ved indgangen til Kapellet sidder 2 gravsten fra den gamle Kirke for Kardinal Ludovico Capizucchi, der døde i 1419, og Gregoria Capizucchi, der døde i 1463 som blot 16-årig - men allerede hustru til Antonio Albertoni!
Altertvalen er malet af Ludovico Gemignani og forestiller Paulus' omvendelse ("Conversione di San Paolo").

---- Francesco Capisucchi bestred hvervet som Conservatore fire gange: fra den 1. Oktober 1650 for Rione Campo Marzio, fra 1. April 1653 for Rione Ponte, fra 1. Januar 1662 for Rione Monti og fra 1. januar 1678 for Rione Trevi. Han skal være født i 1605 som søn af Paolo Capizucchi og død i 1678 som inkarneret ungkarl. Da hans fader havde solgt familiens grevskab, ejede Francesco tilsyneladende kun baroniet Fabro.

Nonnerne Maria Grazia og Flavia (eller Flaminia) Domitilla Capizucchi bekostede i årene 1637-1640 gulvbelægningen i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Via Panisperna i Rom. Det er udført af Alessandro Loreto med geometriske figurer i forskellige marmorsorter. Familiens våben ses i en medaljon midt i gulvfladen.

Francesco Maria Capisucchi fra Rione Monti, som fra 1. januar 1691 valgtes til Priore dei Caporioni.

Mario Capizucchi, i 1701 var Priore dei Caporioni fra den 1. April og i 1706 bestred hvervet som Conservatore fra den 1.Januar til den 31. Marts.

Den Mario Capizucchi som døde i 1760, var sandsynligvis en anden end den ovennævnte. Det er muligvis denne Mario, som også benævnes Mario Capizucchi Marescotti. Han blev omkring år 1700 gift med Cassandra Sacchetti (??-1754), en datter af Giovanni Battista Sacchetti og Caterina Acciaioli. Han blev tilsyneladende fader til børnene Alessandro Capizucchi (1711-1785) og Prudenzia Capizucchi.

Alessandro Capizucchi døde i 1785. Det er antagelig denne Alessandro, der 3 gange bestred hvervet som Conservatore: fra den 1. Oktober 1771, fra den 1. Januar 1779 og igen fra den 1. Oktober 1782.

Galeazzo Capizucchi døde i 1804.

Alessandro Capizucchi døde i 1813 som den sidste af familien.

Litteratur om Capizucchi-familien:
Ait, Ivana e Manuel Vaquero Piñeiro: Dai casali alla fabbrica di San Pietro: i Leni: uomini d'affari del Rinascimento. (Pubblicazioni degli Archivi di Stato, Saggi 59). Roma, "Roma nel Rinascimento", 2000.
- side 45, 47, 49, 63. ----XXXXXXXXxxx
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 243-252. -------XXXXXXXXxxxx
Dominicis, Claudio de: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle familglie dirigenti (secc. X-XIX). - Roma : Fondazione Marco Besso, 2009. (Collana di storia ed arte, IV).
- side 17, 27, 59, 61, 62, 63, 65, 73, 74, 79, 80, 81, 84, 89, 97, 98, 99, 116, 119, 121, 123, 124, 126, 127, 130,, 131, 135, 136, 137, 139, 145, 147, 149, 156, 158, 171, 173, 191, 195, 295. ---XXXXXX
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 230. ----XXXXX
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. --- side 26, 28, 136. ----XXXXX
Volume Secondo: 1531-1549. 1990. --- side 28, 44, 227. -----XXXXXXX
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 86, 193, 282. ----XXXXXXX
Volume Quarto: 1566-1605. 1992. --- side 22, 33, 41. -----XXXXXXX
Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 1, 81, 88, 91, 92, 93, 116, 117, 123, 157, 158, 174, 179, 184, 185, 191, 211, 219, 220, 231, 232, 234, 235, 237, 247, 252, 257, 262, 268, 288, 307, 308, 351, 352, 353, 355, 380, 412, 415. ------ XXXXXXXxxxx
Modigliani, Anna: Mercati, botteghe e spazi di commercio a Roma tra Medioevo ed età moderne. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1994.
- side 75. ------XXXXXXxxx
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 187f. ----XXXXXX