|
|
KORT OM KIRKEN SAN MATTEO:
Det startede med et lille kapel viet til San Matteo, som det fortælles at Pave Anacletus (ca.76 - 90) indrettede i sit eget hus på Esquilin på Colle Oppio på vestsiden af den antikke vej Via Merulana ab Isis et Serapis omkring den nuværende Via Alfieri. Senere, i det 3-4.århundrede, blev det udvidet og ombygget til den lille kirke San Matteo (Apostolo) og efter 410 byggedes der et tilknyttet herberg og hospital for pilgrimme. Kirken blev restaureret flere gange i tidens løb og efter 1499 blev den særligt søgt af romerne på grund af det undergørende Madonna-billede "Madonna del Perpetuo Soccorso", som var blevet hjembragt fra Creta af en romersk købmand. Kirken havde dengang ét skib med en ganske enkel facade med et trekantet gavlfelt og en kampanile midt på venstre side. Senere blev den ombygget og facaden vendt ud mod den nyanlagte Via Gregoriana (nutidens Via Merulana). I 1798 blev kirken ødelagt af Napoleon's hær og "Madonna del Perpetuo Soccorso" blev flyttet. I 1866 overgav Pave Pius IX maleriet til den nybyggede kirke Sant'Alfonso de' Liguori på Via Merulana nr. 31, hvor det stadig kan ses idag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|