Rent faktisk har der i Rom været ikke mindre end 3 gader med navnet Via Gregoriana, således kaldet fordi de blev anlagt under Pave Gregor XIII (1572-1585).
Af de 3 gader, som også kunne omtales som Strada Gregoriana, eksisterer kun én idag, nemlig en lille gade mellem Via Capo le Case og Piazza Trinità dei Monti. Den vil blive behandlet andetsteds i Annas Rom Guide.
En Via Gregoriana i Trastevere-kvarteret lå overfor Kirken San Giovanni dei Genovesi.
Og endelig var der en fin ny, bred og komfortabel vej, der svarer til den nuværende Via Merulana. Den blev anlagt af Gregor XIII til Jubelåret 1575 ved at føre en gammel snoet vej, kaldet Via Tabernola, i et fuldstændigt lige og bredt spor mellem kirkerne Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano for at lette pilgrimmenes vandringer og for at undgå "trafikpropper" og skærmydsler.
Der var nu allerede inden dette sket forbedringer af den gamle, snoede og bakkede Via Tabernola, således som Fra Mariano da Firenze i 1518 beskriver den i sin Itinerarium Urbis Romae. Under Pius IV (1559-1565) havde man allerede foretaget nogle - men tilsyneladende mindre - forbedringer af kortere strækninger. Paven havde bevilget 2200 scudi til dette arbejde, der skal have fundet sted i 1565 og være fortsat under Pave Pius V i perioden 1565-1568. Under den sidste periode måtte der yderligere midler til, nemlig 2458 scudi.
Efter at Gregor XIII var blevet Pave, blev arbejdet med udbedringen af Via Tabernola sat i gang igen. Grunden var det kommende Jubelår, hvor man ventede store mængder af rejsende til Rom, og det var vigtigt, at disse kunne komme rundt til de forskellige pilgrimskirker, og at kirkerne var i stand til at modtage så mange besøgende. Dette gjaldt især de kirker, som var forsynet med "hellige porte" ("porte sante"), og derfor blev også indgangspartiet til Santa Maria Maggiore, som knejsede for enden af den nye, brede vej, ombygget.
Pilgrimsruten omfattede Santa Maria Maggiore, San Giovanni in Laterano, San Paolo fuori le Mura og Peterskirken. Denne rute blev offentliggjort i et edikt den 20. Maj 1574, hvori der også blev lovet fuldt aflad for alle, der besøgte de fire kirker.
Via Tabernola blev udvidet og vejføringen blev rettet ind, således at den kom til at forløbe som en ret linie mellem de to førstnævnte kirker. Derimod blev der på dette tidspunkt ikke gjort noget ved de mange bakker og terrænets forskellige niveuer. Den "nye" vej kom til at bære Pavens navn og kaldes Via Gregoriana.
På Mario Cartaro's kort fra 1576 ses den nye lige vej ganske tydelligt:
Efter Mario Cartaro's Kort over Rom 1576 - for nummerforklaring klik her!
Det lader dog til, at den nye vej ikke var ganske færdiganlagt i 1581, hvor Prospero Boccapaduli, der på dette tidspunkt var "Maestro delle Strade" (det vil sige ansvarlige for gader og veje i Roms administration), modtog et brev med en forespørgsel fra en vis Marcello Nero (eller: del Negro), som gerne ville vide om vejarbejdet var afsluttet eller hvor langt det egentlig var kommet.
I 1587 lod Pave Sixtus V foretage forskellige forbedringer af Via Gregoriana. Det var et større arbejde, der her blev iværksat, for formålet var at nivellere vejen, så man ikke skulle ned ad bakke og op ad bakke under forløbet. Der blev gravet jord væk og fyldt jord på, så faldet fra Piazza di Santa Maria Maggiore ned mod Via Labicana og stigningen herfra op mod Piazza di San Giovanni in Laterano blev udjævnet. Men også selve vejførslen blev ændret en smule, således at det sidste stykke kom til at flugte med den obelisk, som var ved at blive opsat på pladsen foran Kirkens sideindgang og Benediktionsloggia'en.
Simoncini (se litt.note nedenfor) anfører, at grunden til dette vejarbejde også var, at hovedlandevejen mod Napoli nu afgik fra Porta San Giovanni, efter at Paven havde beordret en gennemgribende sanering og dræning af De Pontinske Sumpe syd for byen. "Dette vejarbejde gjorde nu den gamle Via Appia farbar på stykket gennem Kirkestaten til Gaeta", som det blev kundgjort i nyhedsmeddelelsen "Avviso di Roma" den 19. April 1586.
Sixtus V lod også den nyplanerede vej beplante med vejtræer og han ændrede dens navn, da den nu ikke længere skulle hædre hans forgænger Gregor XIII, til Via Merulana, da det område, som vejen førte ned til, fra gammel tid bar navnet "Prata Meruli" efter det antikke Domus Meruli, som lå her på stedet.
---------- Læs mere om Via Merulana efter 1587 ----------
eller læs om vejen i tidligere tider:
---------- Den antikke Via Merulana ab Isis et Serapis ----------- Middelalderens Via Tabernola ----------
Litteratur om Via Gregoriana:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 467, 576.
Gamrath, Helge: Roma sancta renovata. Studi sull'urbanistica di Roma nella seconda metà del sec. XVI con particolare riferimento al pontificato di Sisto V (1585-1590). "L'Erma" di Bretschneider, 1987.
- side 42, 65, 68, 75, 76, 82, 85f., 121.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV : Esquilino. side 80.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23 + 30.
Lugli, Piero Maria: Urbanistica di Roma : trenta planimetrie per trenta secoli di storia. Roma, Bardi Editore, 1998.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 198, 213, 214, 229, 244, 271-272, 273, 291, 313, 319, 372.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 53, note 166 og dis.12 (ill.).
Simoncini, Giorgio: "Roma restaurata" : rinnovamento urbano al tempo di Sisto V. Leo S. Olschki Editore, 1990. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, I).
- side 5, 45, 66.