Den ottekantede hjørnebygning fra de gamle Diocletian's Termer ligger idag ud til Piazza della Repubblica mellem gaderne Via Pietro Barbieri og Via Parigi. Den kaldes ofte "Ex-Planetario", fordi den i tidens løb har fungeret som planetarium, men den har nu også været anvendt til ganske mange andre formål igennem årene.

Idag er bygningen del af Museo Nazionale Romano og huser skulpturer, som stammer fra de romerske termeanlæg, blandt andre "Siddende Nævekæmper", "Il Pugile delle Terme" fra midten af det 1.århundrede før Kristus, og "Hellenistisk Hersker", den såkaldte "Termehersker", "Il Principe" fra det 2.århundrede før Kristus. Begge er fundet ved Constantin's Termer.

BYGNINGENS HISTORIE:

Det ottekantede hjørnerum har muligvis oprindeligt været et af de mindre "frigidarier", koldtvandsbade. Der var sådan en ottekantet bygning i hvert hjørne af det centrale termekompleks og fra gamle tegninger ved vi, at der omtrent midt i dette rum stod et stort sekskantet bassin. Samme system anvendtes i Caracalla's Termer i hjørnerummene i tilknytning til gymnastiksalene.

Det er dog også muligt, at rummet har været anvendt til gennemgangsrum og det har sandsynligvis haft nogle store vinduer til at give lys og muligvis også solvarme, for man har ikke fundet spor af andre opvarmningsmuligheder.

Her var 5 døre, 2 som under vinduerne gik ud til haveanlægget udenfor, 2 som vendte ud mod gymnastiksalen, der lå mellem nutidens Via Pietro Barbieri og Via Parigi, hvor man stadig kan se væggen og apsis derfra, og den sidste dør som gik ind til ind til de opvarmede rum omkring "caldariet" til højre (det rum som nu er forsvundet, men det er i apsis hertil at indgangen til Kirken Santa Maria degli Angeli er indrettet).

Nutidens indgang til "planetariet" fra Via Giuseppe Romita, der er indrettet i en stor bue, var oprindelig en af de store buede vinduer, som vendte mod syd og vest.

Endnu i første halvdel af 1500-tallet stod kummen på sin plads i rummet.

Senere blev rummet en tid del af de Pavelige kornmagasiner, som Pave Gregor XIII (1572-1585) oprettede i rummene til højre og som man allerede i 1577 besluttede at udvide med hjørnerummet, som man kaldte "Il Granaro Tondo" ("Det Runde Kornmagasin") og lejede af munkene ved Santa Maria degli Angeli. Ligesom i de andre kornmagasiner opbyggede man 2 etageadskillelser, hvoraf man kan se spor i ydervæggene.

I 1816 var det ikke mere nødvendigt at anvende termeanlægget som kornmagasin og rummet blev derefter en del af "Pio Istituto Giovanile di Carità", fattighjemmet for de unge, som senere fik navnet "Pia Casa d'Industria e del Lavoro". I stueetagen indrettedes køkken og på de to øvre etager kapeller for helholdsvis mænd og kvinder.

I slutningen af det 19.århundrede blev bygningen anvendt til skole og der indrettedes en gymnastiksal til "Scuola Normale di Ginnastica", men den blev revet ned ifølge loven af 1907, som dekreterede fritlæggelse af hele termeanlægget.

I forbindelse med arkæologiudstillingen i 1911 overgik bygningen til Den Italienske Stat og trods dennes erklærede målsætning om at anvende bygningerne til museum blev rummet i 1913 udlejet til biografbrug. I en række år fungerede "Sala della Minerva" med gratis filmfremvisninger, men efter 1921 blev den ombygget til betalingsbiograf.

I 1923 overtog Undervisningsministeriet bygningen og anbragte her en samling antikke afstøbninger, men i 1928 blev den indrettet til planetarium med undervisningssigte. Ved denne lejlighed undergik bygningen diverse ændringer, der opsattes en ekstra kuppel af lærred udspændt på et jernstativ, der stod på gulvet for ikke at ødelægge de gamle vægge. Et kæmpestort fremvisningsapparat stod midt i rummet mellem stolerækkerne til publikum. Indgangspartiet blev tillempet den fascistiske smag: doriske søjler bærer en overligger med to ørnestatuer.

Efter Anden Verdenskrig's slutning blev bygningen atter anvendt til biograf og fra 1944 atter til planetariefilm. I 1948 blev det nødvendigt at reparere og forny kuplen og nye renoveringer måtte til i 1955, men først i 1974 ophørte de sidste forestillinger og i 1979 overtog "Soprintendenza Archeologica di Roma" bygningen for at indrette den til museum.

Ved denne indretning ønskede man at bevare stedets historie, således kan man her se rester af bygninger fra det 1.århundrede efter Kristus, altså fra før Termerne blev opført, Termebygningen med de gamle hvælvede lofter, Kormagasinets søjler og etageadskillelser, Planetarie-opbygningen, og heri har der siden 1991 været opstillet statuer fra de forskellige termeanlæg i Rom.

De berømteste statuer kommer fra Constantin's Termer, det drejer sig om "Principe Ellenistico" og "Pugilatore Seduto", men her findes også statuer fra Caracalla's Termer: "Doriforo" og "Heracles", kopier af Polykletos' berømte bronze-originaler samt flere andre. Fra Diocletian's Termer stammer blandt andre "Afrodite Cnidia", fra Trajan's Termer "Apollo Liceo", fra Terme di Cirene: "Afrodite di Cirene".

Litteratur om Planetario:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione XVIII Castro Pretorio, del 3. 2000.
- side 56ff.
Hintzen-Bohlen, Brigitte: Kunst & Arkitektur Rom. Könemann, 2001.
- side 280f.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 334
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 192.
Tidsskriftet Bell'Italia. no.197, Settembre 2002:
- side 84ff.