ANNAS ROM GUIDE
Hus i Via dei Savelli nr. 10-11

I nr.10-11 i Via dei Savelli ligger et af denne bydels mange huse med facademalerier.

Udsmykningen stammer fra 1500-tallet og består af friser og felter fyldt med dekorative slyngede former, guirlander og grottesker, alt sammen udført i den graffiti-teknik, der var meget på mode på dette tidspunkt. Kunstneren er ukendt.

Dekorationen blev endog meget stærkt restaureret, måske nærmest helt ommalet i 1907, men man mener dog at man her fulgte sporene af den gamle bemaling.

Selve bygningen er rimelig bred med 4 fag vinduer og 2 etager med en næsten udekoreret stueetage. Indgangsdøren findes i husets højre side, men der er yderligere 2 mindre døre, som fører ind til butikslokaler. I venstre side sidder et højt, tilgitret, ret stort vindue uden ramme. Facaden fremstår her i stueetagen i meget dårlig stand, med manglende puds og udsmykning. Her er kun enkelte rester af en "diamant-dekoration" mellem dørene.

Over stueetagen løber en smal gesims, båret på en række små, enkelt udførte konsoller. Under førstesalens vinduer løber der ligeledes en smal gesims, her uden konsoller. Melllem gesimserne løber en bred, dekoreret frise. Her er guirlander, overflødighedshorn og Medusa-hoveder.

Vinduerne er på førstesalen høje med enkle rammer og flade overliggere, andensalens er knap så høje, i enkle rammer uden overliggere, men med små svungne smedejernsbalkoner.

Foto  af Hus i Via dei Savelli nr.10-11

Tagudhænget er bredt og hviler på konsoller af samme type som dem der bærer stueetagens gesims.

I felterne mellem vínduerne optræder der 2 udviskede våbenskjold. I det ene kan man se en søjle i det nederste felt, mens der er 3 liljer i det øverste felt. Baggrunden i felterne er stribet - på langs i det nederste felt og på tværs i det øverste - se foto af dette. I det andet våbenskjold skal der være indridset ordet "Labor" (latin = "arbejde, anstrengelse").

Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11
Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11
Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11
Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11
Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11
Foto af Hus i Via dei Savelli nr.10-11

--- Se flere fotos af Huset i Via dei Savelli nr.10-11 ---


Litteratur om Hus i Via dei Savelli nr. 10-11:
Guide Rionali di Roma. Roma, Fratelli Palombi Editori.
- Rione VI, Parione, Parte 1: side 100.
Le case romane con facciate graffite e dipinte. Roma, Palazzo Braschi, 1960. (Amici dei Musei di Roma): Catalogo a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini.
- side 59, 60.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.3.2009 og sidst opdateret d. 2.8.2019