Bemalede huse : Facciate dipinte

Skikken med at udsmykke facaden på sit hus med et smukt maleri - eller måske flere - findes mange steder og det er ikke let at vide, hvor den er opstået. Måske spontant flere steder? Måske af skikken med at hænge vævede gobeliner ud fra vinduerne på festdagene?

I Italien stammer den måske fra området omkring Venedig, hvorfra den bredte sig til byer som Treviso, Padova og Trento og senere til Firenze og byer i Midtitalien, hvor den dog ikke fik den store udbredelse.

Det fik den derimod i Rom med Renæssancens trang til liv, fest og farver. Paven vendte tilbage til Den Evige Stad, der langsomt "genopstod af forfaldet", byggeriet eksploderede, nye kirker, nye palæer, rige familier tiltrukket af pavehoffet ønskede sig nye, standsmæssige palæer, selv mindre prominente personer kunne snart tillade sig den luksus at lade deres bopæl forbedre og udsmykke.

I slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet blev det en sand mode at lade husfacaderne bemale, nogle blot med enkelte mindre malerier, et våbenskjold, en enkelt fresko, en lille frise - andre med hele serier af malerier med lange, sammenhængende fortællinger over antikke temaer, adskilte af friser med grottesker, vaser, blomsterguirlander. Nogle ejendomme var dekoreret fra bund til top med disse malerier, som beundredes meget i samtiden og ofte blev aftegnet og kopieret.

Ikke mindre end 200 ejendomme med facadeusmykning fandtes der i Rom i disse år og en lang række kunstnere blev særligt berømte for deres facademalerier: Baldassarre Peruzzi, Polidoro da Caravaggio, Maturino da Firenze, Perin del Vaga med flere. Desværre der der ikke ret meget tilbage af al denne herlighed, allerhøjst en snes stykker, lidt flere hvis man medtager facader med et enkelt våbenskjold påmalet. Der findes dog stadig nogle meget seværdige udsmykninger, for eksempel Palazzo Milesi i Via Maschera d'Oro og Palazzo Ricci på Piazza de' Ricci.

MOTIVERNE:

var ofte mytologiske og historiske scener, episoder fra Det Gamle Testamente, krigsscener, måske lange sammenhængende fortællinger over antikke temaer, adskilte af friser med grottesker, vaser, blomsterguirlander.

TEKNIKKERNE:

Teknikken i disse malerier var dels fresker i farver, dels i chiaroscuro.og ofte felter i "graffiti" med geometriske og arkitektoniske former.

Når graffiti-teknikken anvendtes, lagde man først et lag mørtel af en særlig beskaffenhed på muren. I mørtelen var blandet en større mængde af brændte strå for at opnå en mørk farve. Ovenpå dette lag lagdes et lag hvidt kalk, hvorpå kunstnerne tegnede de ønskede motiver. Håndværkerne mejslede herpå det hvide lag væk efter motivet, så den ønskede sort-hvide (tegning opstod.

Chiaroscuro (= lys mørk = clairobscur) brugtes til ved hjælp af flere nuacner indenfor samme farve - hvid, grå, sort eller gul i flere toner, som især brugtes af Pirro Ligorio - at få motivet til at fremstå som relief..

Fresker fremstilledes i klare farver af især Raffaello, Baldassarre Peruzzi og Perin del Vaga.