KVARTERET OMKRING PIAZZA NAVONA er så stort og fuldt af et virvar af smågader og krinkelkroge, at en tur herigennem må deles op i 2:

Denne Tur Rundt i Kvarteret VEST FOR og OMKRING Piazza Navona
(Fra Ponte Sant'Angelo mod syd til Via dei Banchi Nuovi, mod øst herfra til Piazza Pasquino, herfra mod nord til Via di Sant'Agnese in Agone, herfra ind på Piazza Navona og Pladsen rundt med uret indtil Via dei Canestrari i syd, til Via San Giuseppe Calazanzio og mod nord ad Corso del Rinascimento til Piazza delle Cinque Lune, mod vest til Piazza di Tor Sanguigna, derfra mod syd til Via di Tor Millina, og mod vest over Piazza del Fico, bag Monte Giordano og Via di Panico til Piazza dei Coronari, herfra igen mod øst, til Via Zanardelli og derpå mod nord til Ponte Umberto I)
og
En Tur Rundt i Kvarteret ØST FOR Piazza Navona
(Fra Ponte Umberto I over Via della Scrofa, mod syd til Corso Vittorio Emanuele II, mod nord herfra over Piazza della Rotonda (Pantheon) til Montecitorio, herfra mod syd over Piazza di Sant'Ignazio til Piazza del Gesù, mod øst til Via del Corso, og mod nord ad denne til Piazza Colonna).

(For en tur rundt i VEST-området i ANTIKKEN --- se her!)

Denne VEST-tur begynder ved Ponte Sant'Angelo (1) , Broen med Bernini's englestatuer, den antikke Pons Aelius, der fra år 134 efter Kristus fører over til Hadrians' Mausolæum, som senere blev omdannet til Castel Sant'Angelo.

Pladsen foran Broen kaldes Piazza di Ponte Sant'Angelo og har eksisteret som knudepunkt for trafikken til Vatikanet fra midten af 1400-tallet, men har sin nuværende form fra slutningen af 1800-tallet, da de store mure langs floden blev bygget mod Tiberens oversvømmelser og de brede flodboulevarder blev anlagt. Fra venstre støder Lungotevere degli Altoviti til (med resterne af Palazzo Altoviti (2) og Middelaldertårnet Torre del Castrum Fajoli (3)) og fra højre Lungotevere Tor di Nona. Fra Pladsen udgår yderligere 3 gader:
- mod vest (og til højre, hvis man står ved Broen og kigger ind mod byen) er det Via Paola, som går mod sydvest og krydser Corso Vittorio Emanuele II, samt fortsætter mod Ponte Principe Amedeo,
- mod øst (og til venstre) er det Via di Panico, som vi møder senere på turen,
- og midtfor går vi nu mod syd ad Via del Banco di Santo Spirito. På højre hjørne mod Pladsen står det i 1940 restaurerede Casa Bonadies (4), som stammer fra 1400-tallet. På venstre hjørne står en elegant 1700-tals ejendom i karréen ud mod Via di Panico. Bygningen var en del af komplekset ved Kirken Santi Celso e Giuliano (5), hvis facade rejser sig til højre. Kirken stammer fra før 1008, men den nuværende bygning er opført i 1735.

På venstre hånd støder efter Kirken sidegyden Vicolo del Curato til, flankeret af kirkekomplekset og på højre side af Palazzo Alberini (7), som blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet. I Palæet overfor giver en buet portåbning adgang til gyden Via dell'Arco dei Banchi. Under Buen (6) findes den ældste overleverede indskrift om en Tiberoversvømmelse i 1277.

Den store ejendom på næste gadehjørne til højre, før den lille gyde Via dell'Arco della Fontanella, er Palazzo Gaddi (8), som blev opført før 1500-tallet, men udvidet i 1530.

Via del Banco di Santo Spirito udvider sig nu mod Largo Tassoni, der længere mod syd smelter sammen med Corso Vittorio Emanuele II. Men inden dette drejer gaden kraftigt mod øst og fortsætter som Via dei Banchi Nuovi. Med det gamle Palazzo della Zecca (9) også kaldet Palazzo del Banco di Santo Spirito midtfor og på den nye gades højre hjørne. I den gamle 1400-tals bygning blev der i 1500-tallet indrettet et møntprægningsværksted ("zecca") og i 1600-tallet en bank.

På gadens venstre side står palæerne Palazzetto Sterbini (10) og Casa Maderno (11). På muren til det første sidder en indskrift fra 1512, men den er flyttet fra et nu nedrevet hus og er opsat her i nyere tid. På det andet sidder en i 1997 opsat mindeplade for arkitekten Carlo Maderno, der boede her fra 1601. På det smalle grå hus i Via dei Banchi Nuovi nr. 15A-16 ses rester af facadedekoration udført i 1906 måske som en kopi af tidligere udsmykning.

I det lille gadekryds, der følger, mødes Via Giovanni Giraud fra højre side med Vicolo della Campanaella fra venstre. Videre fremme støder endnu en gyde til fra venstre: Vicolo di San Giuliano. Her på hjørnet stod engang Kirken San Giuliano in Banchi fra 1100-tallet til 1939. Overfor står på gadens højre side i nr. 37-41 Palazzetto Aldobrandini (12) med en anonym facade fra 1800-tallet. Men ved siden af ligger i nr. 35-36 et smalt gammelt hus med en indskrift i en frise under førstesalens vinduer, som bevidner, at det er bygget af Francesco da Gallerate fra Milano.

For enden af Via dei Banchi Nuovi ligger den store Piazza dell'Orologio med på højre hånd sidegaderne Vicolo Sforza Cesarini og Via dei Filippini på hver side af Palazzo Spada Bennicelli (13) og til venstre Palazzo Capponi Pediconi (14) på hjørnet af sidegaden Via degli Orsini, samt på dennes modsatte side Palazzo Boncompagni Corcos (15), som har hovedfacade og -indgang ud til Via del Governo Vecchio, der fortsætter gadeforløbet mod øst.

Her er hele gadens sydside opdtaget af det store kompleks Palazzo dei Filippini (16), som mod syd er bygget sammen med Oratorio dei Filippini (17) og mod øst med Kirken Santa Maria in Vallicella, også kaldet Chiesa Nuova (18). På bygningens hjørne - overfor Via degli Orsini - sidder et stort gadealter med en fresko af Madonna med Barnet i en kraftig stukramme, båret af 2 stukengle.

Lidt længere fremme i gaden står et smalt 1400-tals hus med gadenumrene 12-13. Ved siden af tilhører den spændende facade med belægning af stenkvadre og rester af loggia i nr. 14-17 et hus fra 1500-tallet (19). Bygningens sidemur vender ud med den smalle gyde Vicolo dell'Avila.

Stadig med Palazzo dei Filippini (16) på højre hånd går vi forbi en ganske lille blindgyde ("Vicolo Cieco"), samt sidegaden Via del Corallo til venstre. Den danner kryds med sidegaden fra højre: Via della Chiesa Nuova. På hushjørnet sidder en oval stukramme med et maleri af Madonna med Barnet og helgenerne Filippo og Carlo Borromeo.

Lidt længere fremme støder endnu en sidegade til: Via del Arco della Chiesa Nuova, og efter det lille yndefulde Palazzo Turci (22) i nr. 123-124 endnu en: Vicolo del Governo Vecchio, hvor der i nr. 52 står et hus med bemalet facade.

Overfor den lille plads foran Palazzo Turci står det store Palazzo Nardini (21) fra 1475 med dets imponerende indgangsportal i nr. 39. Til venstre for denne ses på muren en tavle, der attesterer Compagnia del Salvatore's ejerskab.

Turen fortsætter mod øst gennem Via del Governo Vecchio med sidegaden Vicolo dell'Arco della Chiesa Nuova og en bemalet husfacade (23) heri på højre hånd, forbi Palazzetto Fornari / Casa Sassi (nr. 47-48) på venstre side (24), overfor sidegaden Via Sora, og lidt længere fremme på venstre hånd sidegaden Via di Parione. Heroppe står den gamle kirke San Tommaso in Parione (25) samt Palazzo del Collegio Nardini fra 1475 (26) og overfor: Palazzetto del Pio Sodalizio dei Picini (27).

Næste sidegade til Via del Governo Vecchio er Vicolo Savelli på højre hånd. I gyden står Palazzetto Caccialupi (29) og på gadehjørnet et 1400-tals hus med en nu tilmuret loggia og et løvehovede på hjørnestolpen (nr.106) (28). Ved siden af har nr. 103-105 (30) en noget sammensat facade med rester af bemaling fra 1500-tallet og stukmedaljoner med relieffer fra 1700-tallet. Palæet på venstre hånd er her Palazzo delle Maestre Pie (31). De næste sidegader er: fra nord (venstre) Via del Teatro Pace og fra syd (højre) Vicolo della Cancelleria med i nr. 7-9 Casa Ricci (32). Dette gamle hus blev i slutningen af 1500-tallet tildels bygget sammen med det bagvedliggende Casa Peretti (33), som vender ud mod den næste sidegade Via dei Leutari (nr.23).

Via del Governo Vecchio stopper nu her i Piazza di Pasquino med Kirken Natività di Gesù della Confraternita degli Agonizzanti (34) på venstre side. På vor højre hånd drejer gaden Via di San Pantaleo ned mod Piazza di San Pantaleo med Kirken San Pantaleo (54), og Corso Vittorio Emanuele II (med palæerne Palazzo Massimo "di Pirro" (55) og Palazzo Massimo alle Colonne (56)), og med Palazzo Bonadies Lancellotti (36) på højre side; mens den lille Via di Pasquino løber lige frem for os. Mellem disse 2 gader ses på hushjørnet den statue kaldet Pasquino (35), som har givet Pladsen navn. Palæet bag statuen er Palazzo Braschi (37).

Fra Pladsens venstre hjørne løber Via di Santa Maria dell'Anima mod nord og turen går nu denne vej. Forbi den lange bagside af Palazzo Pamphili (47) på højre side og en ret anonym ejendom på venstre side, inden Palæet i nr. 45 (38), bygget i det sene 1500-tal og forsynet med 2 løver over portalen. Nr. 47 flankeres af en lille gyde, Vicolo de' Cupis, og på højre hånd ses bagsiden af Kirken Sant'Agnese in Agone (46). Længere fremme står Palazzo Maculani (39) med den store portal i nr. 55, og lige derefter - på gadehjørnet - Palazzo Millini (40) med rester af facadebemalingen fra 1491 og familietårnet Tor Millina (40) som hushjørne.

Overfor sidegaden Via di Tor Millina løber mod øst den lille sidegade Via di Sant'Agnese in Agone ned til Piazza Navona, hvor den udmunder mellem Collegio Innocenziano (45) på højre side (ved siden af Kirken Sant'Agnese in Agone (46)) og Palazzo de Cupis (41) til venstre. Lad os tage en kort rundtur på Pladsen: til venstre rejser sig altså den lange facade på Palazzo de' Cupis (41), frem til den lille sidegade Via dei Lorenesi, og den nordlige buede del af Pladsen, hvor Palazzetto del Vignola (42) befinder sig. Over nr. 50 sidder et stort, rektangulært gadealter i en rigt dekoreret stukramme. Maleriet forestiller Madonna med Barnet, der velsigner de forbipasserende.

Nu drejer vi blikket mod syd og spadserer ned gennem Pladsens midte, hvor de 3 berømte fontæner står. Til en start, længst mod nord, Fontana del Nettuno (43) , som først blev fuldført i 1878. Dernæst, midt på Pladsen (efter den lille sidegade Corsia Agonale) Fontana dei Quattro Fiumi (44), billedhuggeren Gianlorenzo Bernini's berømte værk fra 1651. Endelig står der mod syd Fontana del Moro (48). De sidste palæer her på Pladsens østside er forskellige bygninger (50) (51) tilhørende den spanske menighed ("Palazzi degli stabilimenti spagnoli") med menighedens kirke San Giacomo degli Spagnoli (49), nu kaldet Nostra Signora del Sacro Cuore, i midten.

På den modsatte side af Pladsen står det mægtige Palazzo Pamphili (47) og mod syd, bag Via di Pasquino, Palazzo Braschi (37) ved sidegaden Via della Cuccagna, som går ned til Piazza di San Pantaleo med Kirken San Pantaleo (54) ved siden af Palazzo Massimo "di Pirra" (55) og den buede facade på Palazzo Massimo alle Colonne (56), som vender ud mod Corso Vittorio Emanuele.

På østsiden af Via della Cuccagna står Palazzo Lancellotti (52), afgrænset af sidegaden Via della Posta Vecchia, som danner vinkel med Via dei Canestrari. Vi krydser denne og går ned af Via della Posta Vacchi, forbi Vicolo della Cuccagna og Piazza dei Massimi med det meget spændende udsmykkede Palazzo Massimo "Istoriato" (53) og kommer gennem Via di San Giuseppe Calasanzio ud på den trafikerede Corso del Rinascimento, lidt nord for Piazza di Sant'Andrea della Valle (Kirken af samme navn (117) ses syd for gaden) og Largo del Teatro Valle, hvor Palazzo della Valle (57) rejser sig på østsiden og Palazzo Capranica (58) på nordsiden, ved siden af Vicolo del Melone.

Og nu går turen mod nord igen: Ud for Via dei Canestrari fra vest løber mod øst sidegaden og pladsen Largo della Sapienza. I Corso del Rinascimento nr. 40 ligger Statsarkivet (59) og "Cortile di Sant'Ivo". Kirken Sant'Ivo alla Sapienza står gemt bagved denne bygning. På gadens vestside ses bagmuren til den lange række af bygninger, tilhørende den spanske menighed, som vi så på Piazza Navona (51), (50).

Efter Sant'Ivo-bagsiden kommer vi på østsiden til Via degli Staderari, der flankerer først Palazzo Carpegna (60) og dernæst det store Palazzo Madama (61), som huser det italienske Senat og derfor er godt forsynet med vagtposter og afspærringer. En lille gadeudvidelse foran den næste bygning i Komplekset giver plads til et lille torv kaldet Piazza Madama. Overfor går mod vest en lille sidegade, Corsia Agonale, ind til Piazza Navona. Mens sidegaden Via del Salvatore lidt højere oppe løber mod øst.

Videre mod nord støder også sidegaden Via di Santa Giovanna d'Arco til fra øst med (62) Palazzo di San Luigi dei Francesi på højre side og Kirken San Luigi dei Francesi på Pladsen for enden af sidegaden. Samt med Palazzo del Collegio Germanico-Ungarico og Palazzetto Cinque Lune (63) på venstre side ud for Piazza delle Cinque Lune. Lige efter denne bygning løber igen en lille gade mod øst: Via di Sant'Agostino, som går ind til Piazza di Sant'Agostino med Kirken Sant'Agostino (64) og bagved denne Biblioteca Angelica (65).

Men vi drejer i stedet for til venstre på Piazza delle Cinque Lune og fortsætter et lille stykke mod vest over Piazza di Sant'Apollinare med Palazzo di Sant'Apollinare (68) og Kirken Sant'Apollinare (67), samt på den anden side gaden Via Agonale, som løber mod syd til Piazza Navona. Vi er nu nået til Piazza di Tor Sanguigna, hvor man i stueetagen til et palæ på venstre side kan se ruiner fra Domitians Stadium, hvorpå Piazza Navona hviler. Mod nord ses på Pladsens hjørne mod Via Giuseppe Zanardelli den gamle tårnbygning Tor Sanguigna (70) .

Mellem sidegaderne mod syd, Via di di Tor Sanguigna og Largo Febo, og sidegaden mod øst, Via dei Coronari, står Palazzo Grossi Gondi (71) med et stort og pragtfuldt udsmykket gadealter på muren i første sals højde ud mod Piazza di Tor Sanguigna. Vi drejer til venstre for denne bygning. ned til den charmerende lille plads Largo Febo og videre gennem Via di Santa Maria dell'Anima, hvor gaderne Via dei Lorenesi, som kommer fra Piazza Navona i øst, og Vicolo della Pace, som går mod vest, krydses. På nordhjørnet af den første står Kirken San Nicola dei Lorenesi (72), mens Kirken Santa Maria dell'Anima (73) står på den sidstes sydside, ved siden af det såkaldte Casa Sander (74) med den endu ret velbevarede facadebemaling fra 1508.

Videre mod syd til sidegaden Via di Tor Millina, hvor vi drejer til højre og nu fortsætter turen mod vest med Palazzo Millini (40) med dets gamle tårn, Tor Millina (40), på det venstre hjørne. På muren over døren i nr. 22 sidder et lille gadealter, som er mørkt af ælde. Huset i nr. 25 fik facaden renoveret og udsmykket i 1600-tallet efter et 100 år gammelt forlæg. Kort efter Via del Teatro Pace, som støder til fra syd, kommer en gren af Via della Pace fra nord, hvor Kirken Santa Maria della Pace (75) ligger for enden sammen med sit Kloster, Convento di Santa Maria della Pace.

Den nordlige gren af Via della Pace kaldes også Via di Parione og denne gade fortsætter mod syd med på venstre hånd Palazzetto del Pio Sodalizio dei Piceni (27), også kendt som Casa di Sisto V, hvor hvor Pavens niece Flavia Peretti boede. Hovedindgangen ligger i nr. 7 overfor den lille sidegade Via della Fossa (20), hvor huset i nr.14-17 nok er en omvej værd, da facaden endnu har bevaret betragtelige rester af bemaling. Det stammer sikkert fra starten af 1500-tallet.

Men tilbage til Via di Tor Millina, der nu går over i den vestgående Via della Pace. Herudtil ligger Palazzo Gambirasi (76) , hvis ældste dele stammer fra 1400-tallet og blandt andet består i nogle døre ud til Vicolo degli Osti, som er en ganske lille, smal gyde, der går op til Piazza di Montevecchio og Via dell'Arco della Pace. Midtvejs støder en anden lille sidegade til: Vicolo di Montevecchio (77) med på venstresiden 3 spændende bygninger: i nr. 1 er der under en balkon indmuret et fragment af en antik frise, i nr. 3A ses en facade af kraftige, gamle stenkvadre fra 1500-tallet, i nr. 4 - ud for Piazza di Montevecchio - er der en smuk portal i et 1500-tals hus, mens nr. 5-7 er Palazzetto Chiovenda (78).

Vi vender nu om og fortsætter ad Via della Pace, som efter Piazza del Fico går over i Vicolo delle Vacche, indtil denne møder den sydvestfrakommende Via di Monte Giordano, hvorefter Vicolo delle Vacche fortætter mod nord som Via della Vetrina med Palazzo Tanari (nr. 19-21) på venstre side (80).

Men vi holder mod venstre og går ned ad Via di Monte Giordano med Palazzo Avila (nr.2) (79) som det første palæ på venstre hånd, inden sidegaden Vicolo del Fico. Herefter møder vi i nr. 7-9 det såkaldte "Casa di Teodore Ameyden" fra begyndelsen af 1500-tallet. Overfor dette lille charmerende palæ går en brolagt og stejlt stigende gyde, Vicolo del Montonaccio ("gyden til det frygtelige bjerg"), op mod det store kompleks Palazzo del Monte Giordano (81), som dækker en ellers noget umotiveret højtop her midt i det lave flodbredsområde. Man mener, at denne høj er dannet af det affald, som man således skaffede sig af med fra den nærliggende lille Tiberhavn. Fra slutningen af 1200-tallet har Orsini-famailien haft deres hovedsæde her, nærmest i en befæstet borg, hvorfra de kunne kontrollere færdsel i floden og på landjorden omkring. Mens de gennem århundreder udvidede og forbedrede borgen, byggede til i højde og bredde, forskønnede og fornyede. Der er ikke adgang til ejendommen, men man kan godt gå op ad den stejle gyde og fornemme kompleksets storhed. Og man kan forstætte ad Via di Monte Giordano og følge højens runding og Orsini-familiens byggeri - i ældre og nyere udgave og i mere eller mindre velholdt form.

Forbi på venstre side Vicolo dell'Avila, der nede ved Via del Governo Vecchio har et smukt eksempel på et 1500-tals huse (19), og derpå Via degli Orsini med Palazzo Capponi Pediconi (14) på venstre side. Overfor denne gade åbner sig - i det ellers ret utilnærmelige Orsini-kompleks - den brede hovedindkørsel, som gennem høje portbuer med gitterlåger stiger op mod selve beboelsens hovedindgang i en stor indre gårdsplads med en flot fontæne i et grønt anlæg (81).

Og Via di Monte Giordano fortsætter lidt endnu, til den efter gyden Vicolo di San Giuliano går over i Via di Panico. Palazzo di Monte Giordano (81) slutter ved den smalle gyde Vicolo Domizio og lidt efter møder vi på venstre hånd aidegaden Vicolo della Campanella, som på højre hjørne har en charmerende gammel ejendom med en søjle og rester af en bue indmuret i facaden. Ved et lille torv midtvejs deler gyden sig og fortsætter dels mod syd og dels mod nordvest op til Vicolo di San Celso med på hjørnet kapellet Oratorio della Confraternita del Santissimo Sacramento (82). På hjørnet ved nr.18 ses en meget smuk stukramme om et lille Madonna-billede.

Resterne af et andet gadealter ses på hjørnet af Via di Panico ohg Vicolo di San Celso, hvor der også er indmuret en lille kasse, hvori man kan lægge sine bidrag til "Elemosine per San Filippo Neri" ("Almisser til San Filippo Neri").

Via di Panico passerer - efter sidegaden fra vest: Vicolo del Curato - den store Piazza di Coronari, hvorudtil man på muren over nr. 29 kan se svage rester efter en kronet Madonna i gadealtermaleriet. Gaden fortsætter op til Piazza di Panico, som ligger øst for Piazza di Ponte Sant'Angelo, som er beskrevet først på turen.

Men vi vender nu igen næsen mod øst og går gennem den lange lige Via dei Coronari, som løber til højre for ejendommen på Pladsens østside: Palazzo Vecchiarelli (84), som på sin venstre side har en anden gade mod øst: Via dei Vecchiarelli. Denne fører ned til Piazza di San Salvatore in Lauro, som også kan tilgås fra Via dei Coronari længere henne.

På vejen passerer vi på højre side et smalt, gammelt hus, fra 1500-tallet (83), som siges at være erhvervet af eksekutorerne af maleren Rafael's testamente, for derpå at forære det til Kirken i Pantheon, hvor maleren ønskede at blive begravet.

På hjørnet af Via Domizio ses en meget stor opsætning omkring det berømte Madonna-billede, som kaldes "Immagine di Ponte" (85) - Billedet ved Broen - og som har givet navn til hele kvarteret: "Rione V Ponte". Den store tempellignende ramme skal være udført i 1523 og maleriet skal være lavet af Perin del Vaga og forestille "Incoronazione della Vergina": "Madonna's kroning". Efter næsten helt at være forsvundet, blev det kraftigt restaureret i 1968.

Næsten overfor står i nr. 148-149 "Casa di Prospero Mochi", "Prospero Mochi's hus" (86). Ejeren døde i midten af 1500-tallet. Hans motto står skrevet over den smukt udskårne portal. Huset ved siden af (nr. 150-153) er derimod fra 1400-tallet. På den modsatte side af gaden står det såkaldte "Casa della Misericordia" (87) fra 1700-tallet (nr. 104-105).

Lidt længere fremme står i venstre side et af de 2 huse, som kaldes "Casa di Fiammetta" (88) (det andet findes meget længere mod øst ved Piazza Fiammetta). Dette er et lille, smalt hus fra begyndelsen af 1400-tallet, med ganske få vinduer og gadenumrene 156-157.

Herefter møder vi på højre hånd den lille blindgyde Via dei Gabrielli overfor den store, åbne plads Piazza di San Salvatore in Lauro, hvor to 1700-tals palæer danner baggrund. Det ene husende Scuola A. Braschi (90) , det andet det tidligere Accademia di Santa Cecilia (91). Og hvor Kirken San Salvatore in Lauro (89), ved siden af den lille fontæne, står længere fremme med front mod os. Overfor den sidste del af Pladsen er der en anden blindgyde mod syd: Via di San Simone, hvor man for enden og på toppen af en høj trappe kan se den tidligere Kirke Santi Simone e Giuda (92). Som stigningerne i disse 2 sidegyder viser, befinder vi os her på bagsiden af Monte Giordano (81), der netop ejedes af Gabrielli-familien i 1688-1888.

Efter Via dei Coronari nr. 59 ses udmundingen af sidegaden Via della Vetrina og lidt længere fremme, efter nr. 52, påny en navnløs blindgyde, der for enden giver adgang til Palazzo Sala Fioravanti (93) og mod øst har sidefacaden til den næste bygning: Palazzo Del Drago (gadenumre 33-44) (94). På gadens modsatte side står den lange sidefacade til Palazzo Lancellotti (nr. 94-203) (95). Bygningen er forsynet med flere af kvarterets mange små gadealtre: over nr. 199 sidder en meget stor tempelopbygget ramme med et mindre maleri og på hushjørnet ud til sidegaden Via dei Lancellotti, hvor Palæet har sin hovedindgang, sidder et maleri i oval ramme omgivet af et stort relief med solstråler og engle.

Ved siden af udvider gaden sig mod nord i Piazza di San Simeone og vi tager en lille afstikker herind. Gennem Via dei Lancellotti, hvor der også på Palazzo Lancellotti's nordvest hjørne (95) sidder et stort gadealter. Palæets nordside vender ud mod den aflange Piazza Lancellotti, som ligger mellem Lancellotti-familiens hovedpalæ og det mindre Palazzetto Lancellotti (98) mod nord, mellem gaderne Vicolo degli Amatriciani (til venstre) og Via dell'Arco di Parma (til højre). Ejendommens bagside vender ud mod den smalle gade Via Tor di Nona, som løber lidt lavere og parallelt med Tiberboulevarden Lungotevere Tor di Nona.

Overfor Piazza Lancellotti står Kirken San Simeone Profeta (99), som er omtalt allerede i 1186. På hushjørnet sidder også her et lille Madonna-billede i en lille tilgitret niche. Mod øst går gaden Via della Maschera d'Oro med på venstre hånd i nr. 21 Palazzo Gaddi Cesi og til højre i nr. 9 en bemalet husfacade (100) og i nr. 7 Palazzo Milesi (101), der også har en bevaret facadedekoration.

Ad sidegaden Vicolo di San Simeone kommer man forbi Via dei Tre Archi, der løber under flere buer ("archi") og anses for at være Roms smalleste gyde, og tilbage til Via dei Coronari overfor den fra sydkommende Vicolo del Montevecchio med Palazzo dell'Antico Monte di Pietà (96) på højre hjørne og Palazzetto Bonaventura (97) på venstre hjørne (gadenumre 26-29).

Turen fortsætter stadig mod øst ad Via dei Coronari, forbi Via dell'Arco della Pace på højre side og Via dei Tre Archi på venstre. Denne gyde løber egentlig parallelt med Via dei Coronari og Via della Maschera d'Oro - fra Vicolo di San Simeone i vest til Vicolo di San Trifone i øst. Men den laver altså også en lille sideafstikker her ned til Via dei Coronari.

Fra højre kommer nu Vicolo della Volpe med Casa Lucci Mancini i nr. 10-12 (103), inden næste sidegade fra syd: Vicolo di Febo. Karréen herefter huser i nr. 1-7 palæet Palazzo Grossi Gondi (71). Og hermed er vi ude på Piazza di Tor Sanguigna med den brede trafikerede Via Zanardelli, som går mod nord op til Ponte Umberto I (106).

I stedet for at følge den støjende trafik op til Floden, følger vi blot med et lille stykke, inden vi - overfor Palazzo Altemps (69) - drejer til venstre ind på Piazza Fiammetta. På højre side har vi Palazzo Ruiz med indgang i nr. 16A (105) og til venstre er der i nr. 11 indgang til Palazzo Sampieri (104). For enden vider gaden sig ud til en rigtig plads og her står det andet af de 2 huse, som kaldes Casa di Fiammetta (102) (det første mødte vi længere mod vest overfor Vicolo di San Simone). Det kønne hus i nr. 16 stammer fra 1400-tallet. Til venstre for det løber Via della Maschera d'Oro med sidegaden Vicolo di San Trifone, som går mod syd til Via dei Tre Archi. I hvert fald én af buerne ses tydeligt herfra.

Til højre for Casa di Fiammetta (102) løber mod nord Via degli Acquasparta og bag huset gyden Arco degli Acquasparta. Disse gader er nyanlagte, ligesom de fleste huse omkring er nybyggede, da hele området omlagdes mellem 1888 og 1906.

Via degli Acquasparta munder ud i Piazza di Ponte Umberto I og vor tur er hermed til ende.