|
|
|
--- nu forsvunden Kirke --- - se ved nr. 75 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen - |
|
Denne Kirke, der er viet til Sant'Andrea og givet i Vandsælgernes varetægt, menes idag at have ligget på det sted, hvor Kirken Santa Maria della Pace nu står. Den havde dog i modsætning til nutidens Kirke - facaden vendt mod øst og dermed indgang fra nutidens Vicolo della Pace, der i Middelalderen kaldtes Vicolo degli Acquarechhiari eller Pozzo Bianco. I mange år blandede man oplysningerne om Sant'Andrea de Acquarenariis sammen med oplysninger om Kirken Santa Maria de Acquarenariis og troede, at der var tale om én og samme kirke. Idag mener man imidlertid, at der har været tale om 2 forskellige kirker og at Santa Maria har ligget på det sted, hvor nu Kirken Santa Maria dell'Anima står. Sant'Andrea-Kirken har stået her siden før begyndelsen af 1100-tallet, hvor vi første gang finder den nævnt i notardokumenter i 1115 og dernæst i 1171 som "Sant'Andrea ex Cyclarii" og "cerclariorum", hvilket hentyder til nærheden af "Circus", som man i Middelalderen kaldet ruinerne af Domitians Stadium (nutidens Piazza Navona). I en bulle, som Pave Urban II udsendte i 1186, omtales Kirken som en filial af Kirken San Lorenzo in Damaso. I 1192 overtoges Kirken af vandsælgernes lægbroderskab, Compagnia degli Acquaioli dengang også kaldet Confraternita degli Acquarenari. Sant'Andrea-Kirken fik nu tilnavn efter sine nye ejere og kaldtes blandt andet Sant'Andrea de Acquarizariis. Sådan omtales den i et dokument fra 1278 og i Kirkekataloget fra Torino, som er fra 1302. I slutningen af 1300-tallet blev Kirken omdannet til sognekirke kaldet "Parochia S. Andreae de aquariciariis", mens den i 1400-tallet omtales som Sant'Andrea de Aquarenariis. I Signorili's kirkekatalog fra ca. 1425 står den under dette navn som hørende under Basilica dei Santi Apostoli. Kirken var ganske lille, havde kun ét skib, der startede i en lille søjlegang, som var udsmykket med et maleri af Jomfru Maria. Dette findes idag over Højalteret i Santa Maria della Pace. Til maleriet er der knyttet en særlig historie. I 1480 eller deromkring begyndte fresko'en at bløde. "Rigtigt flydende blod", blev der fortalt. Og dette skete efter at en uheldig spillefugl, som havde mistet alle sine penge - trods det at han havde anråbt Madonna om hjælp - i sin desperation og raseri havde angrebet billedet med sin kniv og tilført det flere rifter. Rygtet om den blødende Madonna spredtes naturligvis hurtigt i kvarteret og en stor menneskemængde samledes ved Kirken, der derefter omtaltes som Santa Maria della Virtù. Selv Pave Sixtus IV søgte til Kirken og bad foran Madonna-billedet for fred i Italien, hvor der i årene før havde været oprør i både Milano og Firenze og hvor en tyrkisk hær netop i 1480 var landet i Syditalien og hvade besat byen Otranto. Hvis freden kom, lovede han at bygge en ny kirke til fresko'en. Da freden endelig kom den 12. December 1482, begav Sixtus IV sig dagen efter til Santa Maria della Virtù og takkede i sine bønner Jomfru Maria for hendes indgriben. Samtidig omdøbte han Kirken til Santa Maria della Pace: Fredens Jomfru Maria. Kort efter at Kirken havde fået sit nye navn, begyndte også nedrivningen og ombygningen til den bygning, som vi idag kender som Kirken Santa Maria della Pace. Og dermed forsvandt den gamle Sant'Andrea-kirkebygning.
Litteratur om Sant'Andrea de Acquarenariis: |