Et hus tilhørende den romerske slægt Cornutus eller Cornuti menes at have været indrettet i ruinerne af Constantin's Termer eller det overfor liggende Serapis-Tempel ved nutidens Via XXIV Maggio, der i Middelalderen netop bar navnet Vicus de Cornutis.

Huset omtales i Magister Gregorius' "Rom-guide" fra omkring 1230. Han omtaler ejendommen lige efter beskrivelsen af marmor-statuegruppen af Dioskurerne, der også dengang stod på Quirinalhøjens top, nutidens Piazza del Quirinale, dog ikke på præcis samme sted.

Magister Gregorius skriver, her i Erik Worms oversættelse (note 2): "Om Cornuternes palads: Nær ved disse statuer ligger Cornuternes palads. En stor og meget høj bygning, der rummer mange statuer, alle udstyret med horn. Blandt disse er der én skulptur, der er langt større end de øvrige. Den kaldes "Den sandede Jupiter". Men jeg mener, man bør have større tiltro til dem, der fortæller, at Cornuterne var en familie, som byggede paladset: de var store og kendte i Rom, og da de var hovmodige og voldsomme over for såvel fjender som medborgere, kaldte borgerne dem for "de hornede"". ("cornuti" betyder "forsynet med horn")(Worm side 45).

Originalteksten lyder iflg. Codice topografico della città di Roma (note 1): "De Palatio Cornutorum. 14. Prope has est palacium Cornutorum ampla quidem et altissima domus, in qua quidem multae ymagines sunt, set omnes cornutae. Inter quas quaedam ymago quae longe ceteris maior est: Iupiter arenosus dicitur.
Set alii, quibus magis credendum arbotror, dicunt: Cornutos quandam familiam fuisse qui illud palatium aedificaverunt: hii autem in urbe viri magni et clari; quoniam in hostes et cives superbi fuere et feroces, Cornuti sunt a civibus appellati."

Codice topografico (note 1) anfører desuden, at der i Kejsertiden var mange højt placerede embedsmænd, som bar navnet Cornutus, og at nogle hornede statuer sagtens kunne stamme fra huset eller områdets ruiner. Jupiter arenosus, skal her forstås som Jupiter Ammon, der nogle gange fremstilles som vædder med snoede horn og derfor godt kan have været familiens skytsgud. En fejltydning af Gudens navn har henført det til det græske ord "ammos", der betyder "sand", og oversættelsen til latin er så blevet "arenosus": "sandet".

Litteratur om Palazzo dei Cornuti:
(1) Codice topografico della Città di Roma / a cura di R. Valentini e G. Zucchetti. Roma, Istituto Storico Italiano per il Medoevo. Vol. III. 1946.
- side 154-155.
(2) Magister Gregorius' beretning om Roms underværker / en lærd brites optegnelser fra et ophold i Rom omkring år 1200 / oversat fra latin med indledning og kommentar af Erik Worm. Århus, Tidsskriftet Sfinx, 1988.
- side 44-45
(3) Pellegrinaggi a Roma / a cura di Massimo Miglio. Roma, Città Nuova Editrice, 1999.
- side 104-105.