|
|
|
|
|
Ifølge Codice topografico var der i Kejsertidens Rom mange højt placerede embedsmænd, som bar navnet Cornutus, og en gade på Quirinalhøjens sydvestside, nutidens Via XXIV Maggio, bar i Middelalderen navnet Vicus de Cornutis efter en ejendom, "Palacium Cornutorum", som denne familie havde - enten i ruinerne af Constantins Termer på østsiden af gaden - eller i ruinerne af Serapis-Templet på vestsiden af gaden og nedad højens skråning. Ordet "cornutus" betyder "forsynet med horn" og Magister Gregorius har i sin "Rom-guide" fra omkring 1230 denne forklaring om navnet: "(Familien var) store og kendte i Rom, og da de var hovmodige og voldsomme over for såvel fjender som medborgere, kaldte borgerne dem for "de hornede"" (Worm side 45). Af familiens medlemmer og andre med navnet Cornutus kan nævnes: M. Caecilius Cornutus, omkring 60-50 før Kristus til engang efter år 20 før Kristus, var Arval-præst i årene 21 og 20 før Kristus. Han var far til M. Caecilius M.f. Cornutus. M. Caecilius M.f. Cornutus, søn af M. Caecilius Cornutus, levede mellem slutningen af 20'erne før Kristus og år 24 efter Kristus og var Arval-præst efter sin far. Han nævnes som curator locorum publicorum på indskrifterne ILS 5940 og 5941. Han begik selvmord, da han blev anklaget for majestætsfornærmelse mod Kejser Tiberius. (Tacitus) Lucius Annaeus Cornutus, født i år 20 efter Kristus i Leptis, var slave og blev frigivet af Seneca eller dennes familie og underviste derpå i retorik og filosofi. Han blev sendt i eksil, muligivis efter Piso-sammensværgelsen mod Kejser Nero i år 65. "Cornuti medico": i Kirken San Salvatore de Cornutis, der mellem 1205 og 1615 lå hvor nu Palazzo Rospigliosi ligger lidt nord for Via Mazzarino, var der iflg. Delli en gravsten for en vis "Cornuti medico" (Lægen Cornuti), Litteratur om Cornutus-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|