ANNAS ROM GUIDE
Fontana Casa Florenzi

Denne fontæne eksisterer ikke længere, men i 16- og 1700-tallet havde den plads op af havemuren ind til Florenzi-familiens ejendom, Casa Florenzi, på den side der vendte ud mod Via Magnanapoli, lige før denne krydsede den gade, som gik op mod Kirken San Silvestro og Quirinalhøjen, den gang kaldet Monte Cavallo.

Fontænen lå lige over for Kirken Santa Caterina da Siena, men da senere pladsen Largo Magnanapoli blev anlagt som knudepunkt for de udvidede og nynivellerede gader, som idag bærer navnene Via XXIV Maggio, Via Nazionale og Via IV Novembre, forsvandt Casa Florenzi's have og dermed også havemuren og fontænen.

Fontænen bestod i sin tid af en bagvæg med forskellige buer og dekorationer. Midt på denne var der en dekoreret flise med en hane, som spyede vand ned i et halvcirkelformet bassin, som de kan ses af tidens kobberstik af Giovanni Battista Falda og Giuseppe Vasi.


Litteratur om Fontana Casa Florenzi:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4 / Angela Negro: side 54-56, 67.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Pocino, Willy: Le fontane di Roma.. Roma, Newton & Compton editori, 1996. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 229).
- side 202.


---- Se kort over Via IV Novembre ----- Læs om Via IV Novembre's historie -----

Google Map over området:


View Larger Map


Detailkort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Kort over tur- området
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 24.5.2008