ANNAS ROM GUIDE

Liceo Classico Statale Pilo Albertelli

Via Daniele Manin 72


Gymnasieskolen Pilo Albertelli er en statslig skole med klassisksproglig studieretning, der også kaldes Istituto Pilo Albertelli.

Navnet skyldes en tidligere lærer ved skolen, Pilo Albertelli, der bekæmpede fascismen og nazismen under Anden Verdenskrig og derfor blev skudt den 24. Marts 1944 sammen med andre 335 fanger under blodbadet i Le Fosse Ardeatine.

Skolen blev - i årene umiddelbart efter at Rom var blevet en del af det nye, samlede Kongerige Italien - oprettet i 1879 under navnet "Terzo Liceo Regio", "Det Tredie Kongelige Gymnasium", men i 1881 anmodede skolen Kongen om at få lov til i stedet at kalde sig "Liceo Umberto I". Efter Anden Verdenskrig ville man så hædre den tidligere lærer. Samtidig blev den italienske konge og landet blev i stedet en Republik. Skolen fik derfor nu navnet Liceo Classico Statale Pilo Albertelli.

Skolen ligger med indgang i Via Daniele Manin nr.72 i et hjørnehus ud mod Via dell'Esquilino. Ejendommen var blandt de første, som blev bygget i dette område, der efter Roms "ophøjelse" til Italiens hovedstad var blevet udstykket til nyt beboelseskvarter, kaldet Quartiere Esquilino.

Mange prominente skikkelser indenfor videnskab og kultur i Italien har fået deres uddannelse på denne skole. Blandt andre Enrico Fermi, der i 1938 fik Nobelprisen i fysik, Enrico Persico, der blev professor i teoretisk fysik, forfatterne Ugo Ojetti og Carlo Cassola, litteraturhistorikeren Carlo Salinari og instruktøren Ettore Scola.



Litteratur om Liceo Classico Statale Pilo Albertelli:
Via Cavour. Una strada della nuova Roma. A cura di Giuseppe Cuccia. Roma, Palombi Editori, 2003.
- side 69.
Liceo Classico "Pilo Albertelli" : La storia.


Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 9.5.2011 og sidst opdateret d. 9.6.2011