Kirken San Norberto sul Viminale, eller San Norberto all'Esquilino, findes ikke idag, den blev nedrevet, da Via del Viminale blev anlagt i 1880'erne. Kirken lå på det sted, hvor nutidens Via Agostino Depretis og Via del Viminale mødes og hvor der i 1927 blev bygget en biograf.

San Norberto blev grundlagt på den daværende Via Sistina i 1627 af Pave Urban VIII, som overgav kirken og det tilhørende kloster til Præmonstratenser-Ordenen, der beholdt det til begyndelsen af det 19.århundrede. Herefter overgik det i 1833 til nonnerne "Le Figlie del Calvario", som havde 20 nonner boende i klosteret, der også havde en optagelsesskole til Ordenen, der som sit formål havde at hjælpe 500 fattige pigebørn.

Kirken, der var viet til Præmonstratensernes grundlægger San Norberto, var ganske lille med kun et skib, men den besad mange relikvier. Ved indgangen var der 2 urner med resterne af martyrerne Santi Giustino e Musicino.

På højre væg hang maleriet "Onorio II approva l'Ordine di San Norberto" ("Pave Honorius II bekræfter San Norberto's Orden") og på det højre alter "Apparizione della Vergine a Sant'Armando" ("Jomfru Maria viser sig for Sant'Armando") af Stefano Pozzi.

I apsis var hang en "Sant'Agostino concede la regola a San Norberto" ("Sant'Agostino overgiver Ordensreglerne til San Norberto") og en "Conversione di San Norberto" ("San Norberto's omvendelse") og over højalteret stod marmorskulpturen "La Vergine appare a San Norberto" ("Jomfru Maria viser sig for San Norberto").

På venstre væg hang "San Norberto in Preghiera" ("San Norberto i Bøn")og på alteret helgenerne Adriano og Giacomo af Stefano Pozzi.

Indgangsportalen var meget enkel, den bestod af en port i klostermuren, flankeret af 4 flade søjler med en balkon ovenover. Over døren var der et tilgitret vindue og herover holdt 2 englebørn en oval ramme med et relief af San Norberto.

Komplekset blev nedrevet efter 1870, kort før de overforliggende kirker Santa Maria della Sanità og San Paolo Primo Eremita.

Litteratur om San Norberto:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 344.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII, Castro Pretorio. Del 1: side 124f.
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 92f.