|
|
"I Canonici Premonstratensi" er en kannike-orden, som blev grundlagt i 1120 af San Norberto, Norbert af Xanten, ved Prémontré nær Laon. San Norberto valgte at lade sin orden følge en revideret udgave af Augustinerne's ordensregel, for eksempel må Præmonstratenserne ikke spise kød og de skal leve som munke samtidig med at de udføre præstegerning. I 1126 godkendte Pave Honorius II Ordenen og i 1198 fik de ret til at fungere som sognepræster og Ordenens klostre kom til at fungere som præsteseminarier. Ordenen bredte sig meget, på et tidspunkt fandtes der 3000 Præmonstratenser-klostre, heraf 7 i Danmark! Der oprettedes også en Orden for Præmonstratenser-nonner og en Orden for lægfolk. Ordensdragten er hvid og Ordensnavnet forkortes: OPraem. I 1627 lod Pave Urban VIII bygge en kirke på Viminalhøjen, San Norberto, som han sammen med det tilhørende kloster overgav til Præmonstratenser-ordenen, der beholdt det til begyndelsen af det 19.århundrede. Litteratur om Præmonstratenserne: Kirke og Kristendom Leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt. Gyldendals Bogklubber, 2001. - side 323. Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . - Rione XVIII, Castro Pretorio. Del 1: side 124f. Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998. - side 92f. |
|
|
|
|
|
|
|
|