|
|
|
Via della Consolazione Se ovenfor nr. 21A og 21B på Kort over Velabro-Turen |
|
Via della Consolazione er en lang gade, som løber i Velabrodalen - i kvarteret Rione Campitelli - nedenfor Capitolhøjens sydøstskråning mellem Piazza della Consolazione i syd og (Via del) Foro Romano i nord. Den følger i store træk forløbet af den antikke gade Vicus Iugarius. Gaden har ingen sidegader og kun bebyggelse på østsiden, da al tidligere bebyggelse op af Capitolhøjens skråning blev fjernet ved højens fritlæggelse i 1930'erne-1940'erne. Via della Consolazione har navn efter det Madonna-billede, som idag står på Kirken Santa Maria della Consolazione's højalter og kaldes Madonna della Consolazione : Trøstens Madonna. Historien bag dette billede, der i 1385 blev malet på muren til en hølade tilhørende Mattei-familien, som ejede grunden mod øst, lyder således: Dette år testamenterede en dødsdømt mand 2 guldfloriner til udførelsen af et sådant Maria-billede, der kunne være til trøst for de dødsdømte, som her førtes til galgestedet ved Capitol. Senere (i 1470) opførtes en lille kirke omkring billedet for at beskytte det - og endnu senere, i slutningen af 1500-tallet, byggedes den store kirke, som stadig står med sin venstre mur mod gaden: Santa Maria della Consolazione. EN TUR GENNEM VIA DELLA CONSOLAZIONE: - fra Piazza della Consolazione i syd og mod nord: Hvor Via della Consolazione starter efter Piazza della Consolazione er der på gadens vestside - som ellers er dækket af Capitols skråning med frodig vegetation afbrudt af ruiner - en trappe, som snoer sig op ad skråningen: Via di Monte Caprino. Efter trappen følger på denne side en lang støttemur langs højen, frem til fodgængerfeltet ud for indgangen til det gamle Hospital på gadens modsatte side, mens der på vestsiden her er en åbning, hvori en kørevej fører op ad skråningen. Vejen kaldes Via di Monte Tarpeo, da klippen på dette område menes at have været den antikke Rupe Tarpea, hvorfra dødsdømte kastedes i døden. For enden af Via della Consolazione ses indhegningen om det udgravede Forum Romanum, her med ruinerne af den gamle Basilica Iulia (hvor engang kirken Santa Maria in Cannapara skal have ligget). Tværgaden, der her går mod højre og øst, kaldes (Via del) Foro Romano. Her ses som hjørneejendom en del af det senere samlede Ospedale della Consolazione, hvis lange bygning engang heroppe tilhørte et andet lille hospital kaldet Ospedale di Santa Maria delle Grazie, hvortil der var knyttet en lille kirke Santa Maria delle Grazie. De nu tilmurede indgangsportaler til disse institutioner kan ses i gavlen mod Foro Romano. - Tilbage mod syd med den østlige bebyggelse på venstre hånd: Først ses om nævnt den lange hospitalsbygning, engang bestående af først Ospedale di Santa Maria delle Grazie og derpå Ospedale della Consolazione. Fra 1506 hørte hele bygningen til Ospedale della Consolazione, men idag anvendes den som politistation. På hjørnet sidder en stor indskriftssten til minde om en tilladelse, som Pave Alexander VII gav til med lænker at afspærre gaden om natten: "Alexandro VII P.O.M. - Qui - ut corporum valentudini paterna charitate consuleret - quemadmodum pastorali solicitudine - pro animarum saluti quotidie vigilat - huic xenodochio suo diplomate concessit - annexam viam nocturno tempore - transversis catenarum repagulis custodiri - ne praetereunte strepitu quies amica silentii - omnino ab aegrotantibus exularet - Franciscus Capizucchius - Achilles Maffeius - Carolus Gavottus - custodes - Curtius Buccapadulius camerarius - ad aeternam beneficii memoriam lapidem P.P. - Anno Dom. MDCLXI Pontif. VII". (" Til Pave Alexander VII, som med faderlig barmhjertighed sørger for kroppens sundhed ligesom han konstant overvåger sjælenes frelse i sin præstegerning og giver tilladelse til at dette Hospital om natten må opsætte lænker til afspærring i begge sider af gaden, således at trafikkens larm ikke helt skal fratage de syge nattens stilhed. Francesco Capizucchi, Achille Maffei, Carlo Gavotti ledere (af Hospitalet), og Curzio Boccapaduli, kassemester, lod denne sten opsætte til evigt minde i Det Herrens år 1661, det 7. år af Pave Alexander VII's pontifikat") (Se foto fra borgato.be). Midtvejs på den lange mur sidder indgangen i en smuk udmykket portal hævet over gadeniveauet med en bred trappe med 9 trin fra gaden og indenfor yderligere en trappe med en 4-5 trin. (Se foto fra borgato.be). Indgangsportalen består af en profileret marmorramme under en vandret indskriftsfrise med teksten "Hospicium devotor(um) Virginis" (Hospice for Madonna-tilbedere). Over en vandret, profileret gesims sidder en halvrund profileret ramme omkring et relief af Madonna med Barnet flankeret af 2 englehoveder (se foto fra borgato.be). Til højre for Indgangsdøren sidder en anden marmortavle med indskrift, der lyder: "S.Luigi Gonzaga - dopo la rinuncia al principato - fattosi religioso nella Compagnia di Gesù - era studente tra i primi del Collegio Romano - quando in fervido slancio di sacrificio e di amore - l'Anno MDXCI consacrò la sua giovane vita - al conforto degli appestati - frequentando questo Ospedale - dove portato sulle spalle un misero infetto - contrasse quel morbo - onde il XXI Giugno a soli XXIII anni - salì alle ricompense celesti - angelo di purezza martire di carità - romana gens questa memoria pose ad occasione delle Feste del III Centenario della - Canonizzazione solennemente celebrata dalla Chiesa e dallo Stato a gloria di Dio - ad onore d'Italia XXIX Giugno MCMXXVIII A. VI". ("San Luigi Gonzga blev - efter at have afslået sin prinsetitel - medlem af Jesuiter-Ordenen og student i Collegio Romano, da han som en kærlighedsgerning i år 1591 ofrede sit unge liv for at trøste de pestramte på dette Hospital, hvor han på ryggen bar en stakkels pestsyg og derved selv blev smittet, hvorefter han den 21. Juni døde som blot 23-årig og i stedet kan glæde sig i det himmelske lys, da han havde en engels renhed og en martyrs barmhjertighed. Det romerske folk satte denne sten til minde i anledning af 300-års festen for hans helgenkåring, der blev højtideligt fejret af Kirken og Staten til Guds Ære og Italiens Hæder, Den 29. Juni 1928"). Yderst til højre støder muren op til apsis på Kirken Santa Maria della Consolazione, hvis indgang findes fra den modsatte side på Piazza della Consolazione. På Apsismuren ses både et stort Maria-billede under en bronzebaldakin (se foto fra borgato.be), der forestiller Madonna med Barnet, med 2 tekstfelter, øverst: "Consolatrix Afflictorum" ("De ramtes Trøsterinde") og nederst: "Anno Salutis MDCLVIII" ("Det Frelsens År 1658"). Billedet opsattes efter pesten i 1656-1657. Derunder sidder 2 mindre indskriftstavler (se foto fra borgato.be). På den øverste står: "Chro - Redemptori - ac - Sanctissimae eius - Genetrici Mariae - Urbe - a pestilentiae liberata - Gloria sempiterna" ("Til Kristus Frelseren og til Hans meget hellige Moder Maria: Efter at Rom er blevet befriet fra pesten - (ønskes de) Evig Herlighed"). Og på den større tavle nedenunder er teksten: " Qui con dimessa fronte - O passeggier t'arresta - qui delle grazie è il fonte - di Dio La Madre è questa - mirala, piangi e prega - che Ella a devoti suoi grazie non nega - A.D.S. MDCCLXXXVII" ("O du, der kommer forbi, stop her med sænket hovede, for her er kilden til nåden Guds Moder. Betragt Hende, græd og bed, at Hun ikke vil nægte sine troende sin nåde. I Det Herrens År 1787"). Indskriften skal være blevet restaureret i 1885. Via della Consolazione fortsætter derefter med kirkemuren på sin venstre side frem til Piazza della Consolazione. LIDT MERE HISTORIE: Via della Consolazione følger i store træk den antikke gade langs Capitolhøjens fod, Vicus Iugarius. Dengang var vestsiden tæt bebygget af forskellige beboelseshuse og lagerbygninger, mens området mod øst - mellem Vicus Iugarius og Vicus Tuscus (nutidens Via di San Teodoro) tilsyneladende var mere frit med enkeltstående større bygninger, som på Atlante di Roma Antica (se litt.note nedenfor) angives som "Bibliotheca", "Minerva ?", "Graecostadium" og "Arae Cereris Matris et Opis Augustae ?". De sidste længst mod nordvest. En større tempelbygning midt i området betegnes "Templum novum divi Augusti ?". Senere rejstes altså de forskellige hospitalsbygninger og mindre kirker og kapeller, mens der på klippeskråningen var opsat galger til de dødsdømte. I 1241 skal der på gadens vestside - omtrent der, hvor nutidens Via di Monte Tarpeo starter - var blevet bygget en lille kirke viet til San Lorenzo og kaldet San Lorenzo de nicolanaso eller San Lorenzo de palpitariis. Byggeåret kendes fra en indskrift, som idag findes i Ospedale della Consolazione. Kirken var åbenbart ikke i brug længere end til 1500-tallet, men selve bygningen fandtes endnu i 1941, hvor den benyttedes til privat beboelse og blev revet ned ved fritlæggelsen af Capitolhøjen. (Se foto gra info.roma.it).
Litteratur om Via della Consolazione: |