|
Strada dei Galletti - nu forsvunden gade ved Piazza di San Paolo alla Regola Se til venstre for nr. 109 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
Den gamle gade Strada dei Galletti eksisterer ikke længere, men i 1300-1500-tallet løb den i området omkring nutidens Piazza di San Paolo alla Regola gennem det gamle Regola-kvarter. Gaden var opkaldt efter Galletti-familien, som ejede mange huse i området. Familien stammede tilsyneladende fra Ischia og Pisa, men kom til Rom i 1400-1500-tallet. Familien var ifølge Delli (se litt.note nedenfor) ikke adelig, men åbenbart meget velhavende. Strada dei Galletti løb igennem en formodet portbue i underetagen af ejendommen Torre di Buccio e Giovanna Benincasa, som stod omkring det sted, hvor nutidens Piazza di San Paolo alla Regola idag findes. Desværre ved man ikke noget om gadens forløb, retning eller den nøjagtige placering.
Litteratur om Strada dei Galletti: |