|
Via di Santa Bibiana |
I vore dage er Via di Santa Bibiana den gade, som løber under jernbaneterrænet ved Kirken Santa Bibiana, fra Via Giovanni Giolitti i sydvest til Piazzale di Porta San Lorenzo og Via Tiburtina i nordøst. Men før jernbaneanlægget og bebyggelsen af det nye boligkvarter på Esquilin med den nye vejføring, var Via di Santa Bibiana en meget længere og mere spændende gade, som forbandt Kirken Santa Maria Maggiore med byporten Porta Maggiore. Den gennemgribende forandring af kvarteret, som fandt sted i slutningen af 1800-tallet, skar med anlægget af jernbanen området over og blokerede udfaldsvejen Via Tibutina, der blandt andet fører ud til Kirken San Lorenzo og til den store nye kirkegård Campo Verano. I 1880 anlagde man derfor en underkørsel under jernbanesporene og gav den navn fra den nærliggende Kirke: Via di Santa Bibiana. Underkørslen førtes under baneterrænet gennem nogle nybyggede store betonbuer, som kaldes "Archi di Santa Bibiana": Santa Bibiana's Buer. Omtrent der, hvor Via di Santa Bibiana løber under jernbanen idag, lå - bagved Kirken Santa Bibiana - fra omkring år 682 en lille Kirke kaldet Santi Leone e Paolo, som muligvis forsvandt i 1600-tallet.
Litteratur om Via di Santa Bibiana:
|
Tilbage til: |
Fotos fra: |
Kort over: |
Steder i: |
Seværdigheder i: |
Personer fra: |
|
|
|
|
|