Kirken Santa Bibiana er en af Roms gamle kirker, som ifølge Liber Pontificalis skal være grundlagt i 468 af Pave Simplicius. Og måske er den endda ældre, da traditionen vil, at den er bygget i 363 af en romersk matrone ved navn Olympia over den hellige Bibiana's hus.

Kirkebygningen blev restaureret i 1224, hvor Pave Honorius III lod bygge et tilknyttet Kloster, som ikke længere eksisterer. En ny restaurering i 1625 gav bygningen det udseende, som den har idag. Den blev igangsat af Pave Urban VIII, som overlod arbejdet til den unge arkitekt og billedhugger Gianlorenzo Bernini, der her fik sin første arkitekturopgave.

Der er idag kun ganske lidt tilbage fra den oprindelige kirke: de 8 søjler som adskiller hovedskib og sideskibe blev ved grundlæggelsen genbrugt fra antikke bygninger. De første 3 i højre side og de første 2 i venstre er glatte søjler i rød granit, den tredie i venstre side er i grå granit, mens den sidste i hver side er en snoet søjle i hvid marmor. De har alle antikke korinthiske kapitæler i lotusform, som var karakteristisk for ægyptisk arkitektur.

Under højalteret er der en urne i alabast, som indeholder relikvierne af Santa Bibiana, Santa Dafrosa og Santa Demetria. Urnen stammer fra Kejser Constantins tid og kommer måske fra et badeanlæg i forbindelse med den ejendom, som kejserhuset besad her i området.

Bag højalteret står en statue af Santa Bibiana. Den er udført af Bernini i 1626. Af andre seværdige ting i Kirken er freskerne med scener fra Santa Bibiana's liv, malet efter restaureringen i 1625. I højre side er de malet af Agostino Ciampelli og til venstre af Pietro da Cortona.

Ved indgangen står en lille søjle i rosso antico-marmor. Traditionen vil, at Santa Bibiana led martyriet ved denne søjle.