ANNAS ROM GUIDE
Fagutal/Mons Fagutalis

er en af de 3 højtoppe på Esquilin-højen (en af Roms 7 høje), de 2 andre er antikkens Mons Cispius (idag: Cispio) og Mons Oppius (idag: Colle Oppio).

Området lå imellem den nuværende Via Cavour i syd, hvor Colle Oppio begynder, og op mod Via Panisperna i nord, hvor Viminalhøjryggen ligger.

Navnet stammer fra den bevoksning med bøgeskov, som i gammel tid, indtil slutningen af Republikken, havde dækket området, som kaldtes Lucus Fagutalis, "Bøgelunden", og det gamle Jupiter-Tempel på Oppio-højen kaldtes derfor Templum Iovis Fagutalis og vejen, der gik herop fra Argiletum, fik navnet Vicus Iovis Fagutalis.

Senere blev området stærkt bebygget med høje fleretages beboelseshuse ("insulae") og beboet af en stor del af Roms småhandlende og håndværkere, som det stadig er idag. Der lå dog også en del rigere villaer især i den vestlige del.

Litteratur og links om Mons Fagutalis:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 210.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 258.
Le 100 meraviglie di Roma. Newton Compton editori, 1991. Nr.40.
- side 471.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 367 og 361 (Esquilino)
.

Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.26.3.2003