ANNAS ROM GUIDE
Via dei Frangipane

løber parallelt med Via Cavour's nederste stykke - men noget sydligere - fra Via del Colosseo over Via del Cardello og Via Vittorino da Feltre til Via degli Annibaldi.

Navnet stammer fra den magtfulde romerske adelsfamilie Frangipane, som havde besiddelser i området. I Middelalderen ejede familien tårne og befæstede huse rundt omkring i Rom, men det ældste og største stod her ved vejen.

I gaden ligger der typiske 1600- og 1700-tals huse og i nr.1/A kan man se en smuk portal i manieristisk stil.

Omkring det sted hvor gaden møder Via Vittorino da Feltre lå i Middelalderen den gamle kirke San Biagio ai Monti, også kaldet San Biagio de Ascesa, på grund af den vej, der ved siden af kirken gik op ("ascesa") mod Colle Oppio fra dalen ved Forum.


Litteratur om Via dei Frangipane:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti, Parte II.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.29.12.2002