ANNAS ROM GUIDE
Viale Fortunato Mizzi

løber sydpå gennem Colle Oppio's østlige hjørne fra Via delle Terme di Traiano forbi Viale Serapide, Viale della Domus Aurea og Viale San Telemaco ned til Via Labicana, hvor den ender med en række trappetrin ned til gadeniveauet.

Vejen følger til dels forløbet af den østlige væg i Trajan's Termer, hvoraf man stadig kan se rester i Parco Oppio: oppe ved Via delle Terme di Traiano en halvcirkelformet mur fra det, der engang var en sportsplads, rester af noget, der muligvis var et nymfæum med en fontæne, og nede ved Viale della Domus Aurea endnu en halvcirkelformet mur fra den østlige sportsplads.

I Antikken har en af de små Argei helligdomme antagelig ligget omtrent midt på vejstrækningen.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.13.5.2003