ANNAS ROM GUIDE
Vicus Sandaliarius

var en mindre gade i Antikken, som svarede nogenlunde til den nuværende Vicolo del Buon Consiglio på den nordvestlige del af Colle Oppio mellem Via del Buon Consiglio og Via dei Frangipane.

Den lå i Antikken syd for Subura-kvarteret, hvor den løb fra Argiletum i nord til Clivus Orbius i syd. Ved gadehjørnet stod en statue af Apollon, som beskytter af beboerne i gaden. Da statuen var opstillet i Sandalmagernes Gade fik den navnet "Apollo Sandaliarius". Dette var en af de skytsstatuer, som Kejser Augustus lod opstille rundt om i byens 14 regioner for de ved Nytårstid indsamlede penge.

Vicus Sandaliarius var en meget trafikeret og besøgt gade i Antikken, her lå mange sandalmagerværksteder og andre butikker, også mange boghandlere fandtes i dette område og desuden en del kroer og vinstuer. Desuden var gaden bebygget med flerfamilies huse og hele Subura-kvarteret var meget folkeligt og ikke særligt velhavende.

Af danskere er gyden kendt som "Sandalmagernes Gade" levendegjort af digteren Nis Petersen i hans roman af samme navn.


Litteratur om Vicus Sandaliarius:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 63, 211.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 208.
Thorsen, Leif: Sandalmagernes Gade. i: Tidsskriftet Sfinx. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet.
- 1988, nr.1. side 32.

Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 6.4.2003