Ceres var jordens, afgrødens og især kornets gudinde. Navnet kommer af verbet creare= at frembringe, skabe.

Hun var en vigtig gudinde i det gamle Rom, hvor kornet var vigtig for overlevelsen.

Hun var også gudinde for den menneskelige frugtbarhed og beskyttede den døde, der vendte tilbage til jorden, hendes rige.

Hun var gudinde for den gifte kvinde og der var en kvindelig præst ved hendes tempel.

Ceres fejredes sammen med vinguden Liber og afgrødernes gudinde Libera i den gamle Murcia-dal, hvor nu Circo Massimo ligger. Efter den store hungersnød i Rom i år 493 før Kristus, konsulterede man de sibyllinske bøger for at finde en måde at formilde kornets gudinde på og i 496 blev der bygget et nyt Ceres-tempel på Aventin på det sted, der svarer til den nederste nordlige del af nutidens Via di Santa Sabina, til fælles dyrkelse af de 3 afgrøds-guder efter græsk forbillede, hvor Demeter, Dionysos og Kore dyrkedes i fællesskab.

Kornet var vigtig for fattigfolks overlevelse og kulten var reserveret plebejerne, som dengang i rigt antal beboede Aventin.

Ceres dyrkedes også sammen med en anden frugtbarhedsgudinde, Tellus, i det gamle Tellus-Tempel, som var opført omkring år 485 før Kristus på Colle Oppio. Her var der opstillet en bronzestatue af Ceres, støbt af de konfiskerede bronzesager, som statskassen havde overtaget efter den dødsdømte konsul Spurius Cassius, på hvis grund templet var rejst.

Litteratur om Gudinden Ceres:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 61, 138.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 67.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 96