ANNAS ROM GUIDE
Via del Garofano
er en ganske lille gade i Rione Monti, hvor den forbinder Via della Madonna dei Monti i syd med Via Baccina i nord.

Navnet skal ifølge Delli stamme fra et gæstgiveri, som i sin tid havde et skilt med navnet "Garofalo". Det var det græske ord for blomsten "nellike": karyophyllum, som først blev forvansket til garofalo for senere at ende som "garofano", det italienske ord for nelliken.

Delli fortæller også, at den lille gade tidligere var en meget smal, snavset og stinkende gyde og måske spillede det romerske folkevid ind ved at opkalde dette uhumske sted efter en velduftende blomst.

Kvarteret har altid været tæt bebygget her og der er fundet rester af gammel gadebrolægning i begyndelsen af Via del Garofano. Det var et gadeforløb, som sikkert gik op mod nutidens Via Baccina, men i hvert fald mod syd over Via della Madonna dei Monti og tværs over Subura-dalen, hvor nu Via Cavour har skåret gaden over. Forløbet kan dog stadig følges i nutidens Via del Pernicone, der løber ind mod Colle Oppio.

Ved Via del Garofano's nordlige udløb er der på det venstre hjørne af Via di Sant'Agata dei Goti og Via Baccina udgravet rester af et mithræum.


Litteratur om Via del Garofano:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 429.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 11.9.2004 og sidst opdateret d. 16.2.2007