ANNAS ROM GUIDE
År 1026 til 1050 efter Kristus

(Oversigt over årstal og begivenheder)


Gå til forrige side (1001-1025)

1026

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039). Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Konstantin VIII Kejser (1025-1028).

Om foråret bliver den tyske Konge Konrad II (i Italien kaldet Corrado II il Salico) kronet som Konge af Italien. Det sker i Milano og det er Ærkebiskop Ariberto d'Intimiano, der står for højtideligheden. Kroningen godkendes af Pave Johannes XIX, som også lover Konrad en kejserkroning. ---- Oprøret i Pavia bliver nedkæmpet.

1027

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039). Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Konstantin VIII Kejser (1025-1028).

Den 26. Marts kroner Pave Johannes XIX i Peterskirken Konrad II som Kejser sammen med dennes hustru Gisela. Blandt de celebre gæster ved højtideligheden er Kong Knud af Danmark og England, samt Rudolf II af Burgund. ---- I forbindelse med kroningen opstår der sammenstød og tumult mellem de romerske familiers forskellige partier. Det berettes, at det endte i et rent blodbad. ---- For en kort periode forbliver Konrad i Rom fra den 27. Marts til den 4. April for at forsøge at lægge lå på urolighederne.

1028

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Konstantin VIII Kejser (1025-1028), derpå er Romanos III Kejser (1028-1034).

.

1029

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034).

Fyrst Weimar af Salerno overlader det lille grevskab Aversa til den normanniske høvding Rikard. Hermed begynder normannernes bosættelse i Syditalien.

1030

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034).

En mindre konflikt opstår mellem Paven og Biskoppen i Konstanz. Den løses håndfast af Kejser Konrad II. ---- Johannes XIX kalder benediktinermunken Guido d'Arezzo til Rom til at skrive en hymne på melodien, der bruges til Hymnen for San Giovanni. Heri udvikles musikskalaen, der kendes som do re mi fa sol la si. Munken forklarer Paven principperne for "Antiphonarium" og Paven beordrer disse brugt ved korsangen i Schola Cantorum i Lateranet. "Antifoni" er vekselsang mellen præst og menighed, eller mellem syngende eller spillende solister eller grupper.

1031

Johannes XIX er Pave (1024-1032). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Robert den Hellige er Konge i Frankrig (996-1031), derpå er Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034).

Knud den Store tvinger Skotland til at hylde sig som overherre. ----- Spanien splittes i en række småstater under mauriske fyrstedynastier.

1032

Johannes XIX er Pave (1024-1032), derpå er Benedikt IX Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034).

I December måned dør Pave Johannes XIX og begraves i Peterskirken. ---- Hans broder Alberico III bestikker de vigtigste gejstlige i Rom til at vælge sin søn Teofilatto til ny Pave, trods det at denne vist nok kun er 15 år gammel og lægmand. Han forsynes dog hurtigt med nogle gejstlige titler og embeder.

1033

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034).

Teofilatto krones som Pave Benedikt IX og hans storebroder Gregorio får titel af Senator. Benedikt IX får et frygteligt omdømme og eftermæle. Det berettes, at han fylder sit hof med skøger og bemægtiger sig den pavelige skattekiste til eget brug.

Rudolf III af Burgund dør og Kongeriget går i arv til den tyske Kejser.

1034

Benedikt IX er Pave (1032-1045).Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065).Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035). I Byzans er Romanos III Kejser (1028-1034), derpå er Michael IV Kejser (1034-1041).

.

1035

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Knud den Store er konge af Danmark (1019-1035) og England (1017-1035), derpå er Hardeknud konge i Danmark (1035-1042), og Harald I konge i England (1035-1040). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041).

I Tyskland forloves Kejser Konrad II's søn Henrik III med Knud den Stores datter Gunhild, som dør få år senere, i 1038. ----- Knud den Store dør i England. I Danmark kåres hans søn Hardeknud til Konge, mens han søn Harald Harefod hyldes som Konge i England. Og nordmændene kalder Olav den Helliges søn Magnus den Gode hjem som Konge. ----- Spanien deles efter Sancho den Store af Navarra's død mellem hans sønner. Her grundlægges de kristne kongeriger Navarra, Castilien, Léon og Aragonien.

1036

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042). Harald I er konge i England (1035-1040). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041).

Om foråret samles de mindre godsejere i Norditaliens region Lombardia i et forbund kaldet Lega della Motta og gør samlet oprør mod Ærkebispen i Milano Ariberto d'Intimiano, som efter et slag i nærheden af Lodi må trække sig tilbage til Milano. ----- Selvom familien Conti di Tuscolo regerer i Rom, presses de af Crescenzi-familien, som i Juni måned får rejst en folkelig opstand og gør forsøg på at myrde Paven, som flygter fra byen og muligvis søger tilflugt i familiens borg i Tuscolo.

Om efteråret drager Kejser Konrad II ned i Italien for at nedkæmpe oprørene i Norditalien.

1037

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042). Harald I er konge i England (1035-1040). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041).

I løbet af vinteren er der kirkemøde i Pavia, hvor Kejser Konrad II lader Ærkebiskop Ariberto arrestere sammen med 3 biskopper, det lykkes dog for dem alle at flygte til Milano. ---- Den 28. Maj udsender Kejseren den såkaldte "Constitutio de feudis", der bekræfter arveretten i mindre len. Ærkebiskop Ariberto nægter at anerkende bekendtgørelsen og Kejseren belejrer - uden succes - Milano. ----- Han sammenkalder derfor til et Koncil i Pavia, hvorunder han erklærer Ariberto for afdød og udnævner en ny Ærkebiskop af Milano, som milaneserne dog til gengæld nægter at acceptere. ---- I sommerens løb mødes Konrad II og Pave Benedikt IX, som nu ekskommunikerer Ariberto. --- Herefter rejser Kejseren sydpå fra et delvist ødelagt Parma for at slå sig ned med sin hær på Pavestatens område.

1038

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027. Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042). Harald I er konge i England (1035-1040). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041) .

I April fejrer Kejser Konrad II Påsken i Spoleto sammen med Pave Benedikt IX. ----- I Maj måned erobrer Kejseren Capua og overgiver grevskabet til Guaimaro di Salerno (Weimar af Salerno). Desuden overgiver han grevskabet Aversa til normanneren Rainolfo. ------ I løbet af sommeren udbryder der pest i Kejserens hær, hvorfor han nødsages til at drage tilbage til Tyskland, efterladende et kontingent til støtte for Paven.

En byzantinsk flåde retter et voldsomt angreb mod Messina på Sicilien.

1039

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Konrad II er tysk Konge (1024-1039) og Kejser fra 1027, derpå er Henrik III tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042). Harald I er konge i England (1035-1040). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041).

Den 4. Juni dør Kejser Konrad II og hans søn Henrik III bliver Konge i Tyskland. Han ønsker at højne moralen i kirken.

1040

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042). Harald I er konge i England (1035-1040), derpå er Hardeknud konge i England (1040-1042). I Byzans er Michael IV Kejser (1034-1041) og Michael V er Kejser (1040-1042).

Pave Benedikt IX deltager i et Koncil i Marseille, hvorunder man vedtager den såkaldte "Tregua Dei", der er et forbud mod brug af våben fra onsdag aften til mandag morgen og på alle kirkelige festdage. Forbudet kommer ikke til at få nogen betydning.

1041

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042) og i England (1040-1042). I Byzans er Michael V Kejser (1040-1042). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I perioden 1041-1044 lever Pave Benedikt IX skiftevis i Rom og på familiens borg i Tuscolo. I Rom er der bestandige oprør og tumulter, som familien Conti di Tuscolo ikke altid lykkes med at slå ned. Oftest er det Crescenzi-familien, som står bag og puster til ilden. Denne familie har befæstet en tårnbygning ud for det gamle kvægtorv Foro Boario og udvidet det med et større kompleks af bygninger, som befolkningen kalder "ll Monzone". Det er opført af en Niccolò Crescenzi, som er søn af Crescenzio og Teodora. Komplekset kaldes Casa dei Crescenzi.

1042

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Hardeknud er konge i Danmark (1035-1042) og i England (1040-1042), derefter er Magnus den Gode konge i Danmark (1042-1047) og Edward Bekenderen konge i England (1042-1066). I Byzans er Michael V Kejser (1040-1042), derpå er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I perioden 1041-1044 lever Pave Benedikt IX skiftevis i Rom og på familiens borg i Tuscolo. I Rom er der bestandige oprør og tumulter, som familien Conti di Tuscolo ikke altid lykkes med at slå ned. Oftest er det Crescenzi-familien, som står bag og puster til ilden.

Normannerne strømmer til Syditalien og udgør dermed en voksende trussel mod det byzantinske herredømme. Det fører til et slag ved Monopoli nær Napoli, hvor normannerne tilføjes et stort nederlag, men snart rejser sig igen.

1043

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Magnus den Gode er konge i Danmark (1042-1047). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I perioden 1041-1044 lever Pave Benedikt IX skiftevis i Rom og på familiens borg i Tuscolo. I Rom er der bestandige oprør og tumulter, som familien Conti di Tuscolo ikke altid lykkes med at slå ned. Oftest er det Crescenzi-familien, som står bag og puster til ilden.

1044

Benedikt IX er Pave (1032-1045). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Magnus den Gode er konge i Danmark (1042-1047). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I perioden 1041-1044 lever Pave Benedikt IX skiftevis i Rom og på familiens borg i Tuscolo. I Rom er der bestandige oprør og tumulter, som familien Conti di Tuscolo ikke altid lykkes med at slå ned. Oftest er det Crescenzi-familien, som står bag og puster til ilden.

1045

Benedikt IX er Pave (1032-1045), derpå er Gregor VI Pave (1045-1046). Sylvester III er Modpave (1045-1046). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Magnus den Gode er konge i Danmark (1042-1047). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I Januar starter Crescenzi-familien ved hjælp af Gerardo di Galeria et stor opstand, der forjager familien Conti di Tuscolo og med den også Pave Benedikt IX fra Rom. ---- Den 20. Januar kan Crescenzi-familien så lade Biskop Giovanni fra Sabina vælge til ny Pave, som krones med navnet Sylvester III. ----- Den 10. Februar angriber Gregorio og Pietro di Tuscolo Rom, som de erobrer og derefter bortjages Sylvester III, der flygter til borgen i Sabina. ----- Den 10. April kan Benedikt IX vende tilbage til sin pavetrone i Rom, men den 1. Maj abdicerer han ved at sælge (!) tronen til Giovanni Graziano, Ærkepræst ved Kirken San Giovanni a Porta Latina. Denne pavekrones derpå den 5. Maj med navnet Gregor VI. Som sin sekretær og kapellan udnævner han Ildebrando di Soana (Hildebrand), der senere bliver pavestolens store reformator. -------- De mange kampe mellem de ledende familier i Rom og de forskellige partier fortsætter gennem hele sommeren og efteråret.

1046

Gregor VI er Pave (1045-1046), derpå er Clemens II Pave (1046-1047). Sylvester III er Modpave (1045-1046). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Magnus den Gode er konge i Danmark (1042-1047). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058)..

Kong Henrik III drager til Rom for at få afsluttet uroen, undervejs bliver han i Lombardiet kronet som konge og sammenkalder til et Koncil i Pavia, for at diskutere den rodede situation i Rom med de 3 samtidige Paver. Han mødes i Piacenza med Gregor VI og de sammenkalder til et Koncil i Sutri, som finder sted den 20. December. Kun Pave Sylvester III deltager og bliver afsat. Gregor VI abdicerer frivilligt og dømmes af Henrik III til eksil i Tyskland, hvor han dør året efter. ----- Den 23. December begynder et nyt Koncil i Rom under forsæde af Hentik III, hvor også Benedikt IX afsættes. Den 24. December vælger Koncilet Biskop i Bamberg Suidger (Suitgero) di Morsleben til ny Pave, der den 25. December pavekrones med navnet Clemens II. ---- Samme dag kejserkroner den nye Pave Henrik III og dennes hustru Agnese di Poitiers. Den nye Kejser får samtidig titel af "Patricius Romanorum". En stor banket i Lateranet afslutter festlighederne og de følgende 3 dage deltager Kejserparret i pavelige messer i kirkerne San Giovanni in Laterano, San Paolo og Santa Croce in Gerusalemme.

1047

Clemens II er Pave (1046-1047), derpå er Damasus II Pave (1048). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Magnus den Gode er konge i Danmark (1042-1047), derpå er Svend Estridsen Konge i Danmark (1047-1076). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I Januar er Kejserparret stadig i Rom og et nyt Koncil afholdes, hvor simoni (salg af embeder) igen fordømmes og forbydes under bandlysningsstraf. ---- Først i Februar eller Marts forlader Henrik III Rom og forsøger på vejen at erobre Tuscolo, dog uden held. Derefter rejser han rundt i Mellemitalien og anerkender her normannernes len. ---- Da Kejseren senere på foråret igen drager nordpå følger Pave Clemens II med for at deltage i reformeringen af den tyske kirke. --- Clemens III vender først tilbage i September måned og tager kontrol over Pavestaten, men allerede den 9. Oktober dør han under et ophold i Pesaro. Måske forgivet af den afsatte Benedikt IX's udsendinge. Clemens III begraves i Domkirken i Bamberg, som den eneste pave, der ligger begravet i Tyskland.

Den 8. November vender Conti di Tuscolo-familien tilbage til Rom, ledet af Gregorio og Pietro di Tuscolo, sammen med Bonifacio di Toscana og dennes hustru Beatrice di Lotaringia. Benedikt IX bliver nu indsat som Pave for 3. gang. Roms kejservenlige parti melder dette til Henrik III og foreslår, at han istedet lader Ærkebiskoppen af Lyon, Alinardo, indsætte som Pave, men Kejseren lader i stedet den 25. december Biskoppen fra Brixen Poppone (Poppo) vælge som Pave Damasus II og befaler Bonifacio di Toscana at lade sine folk bringe ham til Rom og fjerne Benedikt IX.

1048

Damasus II er Pave (1048). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060) Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

Kejser Henrik III beordrer Markgreve Bonifacius at følge den nye Pave Damasus II til Rom, hvor han bliver pavekronet den 17. Juli. --- Den abdicerede Pave Benedikt IX jages ud af byen og søger påny tilflugt i familiens borg i Tuscolo. ---- I løbet af sommeren opstår der i Juli måned pest i Rom og Paven flytter ud af byen til Crescenzi-familiens len Palestrina. ---- Den 9. August dør Damasus II i Palestrina af malaria. Han bliver bragt til Rom og begravet i Kirken San Lorenzo fuori le Mura. ---- I de følgende 6 måneder står Pavestolen tom, da Kejseren ikke kan finde en egnet kandidat.

1049

Leo IX er Pave (1049-1054). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I løbet af Januar måned har Kejser Henrik II fundet et ny kandidat til Paveposten og den 2. Februar lader han Biskoppen af Toul vælge til ny Pave. Biskoppen er fra Alsace, ca 47 år gammel og hedder Bruno. ---- Den 12. Februar krones han som Pave Leo IX. ------ Den nye Pave tilkalder den tidligere Pave Gregor VI's sekretær og kapellan Ildebrando di Soana og giver ham ledelsen af Abbazia di San Paolo. Sammen med andre tilkaldte autoriteter skal han herefter sætte gang i en reform af kirken. ----- I Marts måned afholder Paven et Koncil i Rom, hvorunder han fratager flere Biskopper deres rang da de har solgt kirkeembeder (simoni). --- Derefter rejser Leo IX til Norditalien, hvor han i et Koncil i Ravenna fornyer de beslutninger, som blev taget på Koncilet i Rom.

I Maj mødes Paven med Kejseren i Tyskland, men i Oktober rejser han tilbage i Rom for på rejsen at afholde endnu et Koncil, denne gang i Reims. --- I November afholdes endnu et Koncil af Paven og Kejseren tilsammen, nu i Mainz. I alle Koncilerne fordømmes simoni og præsters konkubinat.

1050

Leo IX er Pave (1049-1054). Henrik III er tysk Konge (1039-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Castilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edward Bekenderen er konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). I Polen er Kasimir I Konge (1040-1058).

I foråret dør den abdicerede Pave Benedikt IX og begraves i Klosteret i Grottaferrata. ----- I et Koncil, afholdt i Rom i April måned, ekskommunikeres den kætterske kannik Berengario fra Tours. ---- I sommerens løb konverterer den rige jødiske bankier Baruch til Kristendommen og får i dåben det kristne navn Benedetto Cristiano. Også hans søn Leone konverterer og bliver stamfader til den snart meget magtfulde Pierleoni-familie, der yder Paven stor finansiel støtte og senere overtager det befæstede Castel Sant'Angelo fra Crescenzi-familien.

 

Gå til næste side (1051-1075)


(Se oversigt over årstal og begivenheder)


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 10.6.2025 og sidst opdateret d. 16.6.2025