Det høje, gamle hus, som står på hjørnet af Via Luigi Petroselli og Via di Ponte Rotto, kaldes Casa dei Crescenzi, Crescenzi-familiens hus.

Huset blev opført i perioden mellem 1040 og 1065 af Niccolò di Crescenzio, som hørte til den mest magtfulde familie i Rom i det 11. århundrede. Ved byggeriet genbrugte man mange rester fra Antikkens ruiner. Huset var desuden forsynet med et Tårn, som blev revet ned i 1312. Måske er den bygning, som vi kan se idag, ligefrem resterne af det gamle Tårn, hvorfra Crescenzi-familien kunne kontrollere trafikken til og fra floden. Bygningen omtales derfor også som Torre dei Crescenzi.

Huset har i tidens løb haft mange betegnelser, både "Casa di Cola di Rienzo" og "Casa di Pilato", det sidste fordi man under Påskespillene på den nærliggende Piazza della Bocca della Verità, hvor man lod Ypperstepræsten Kajfas "bo", lod begivenhederne omkring Pilatus udspille sig netop ved Casa dei Crescenzi.

Med tiden blev bygningen forladt og gik voldsomt i forfald. Den anvendtes indimellem som stald eller lade, indtil den i 1868 blev købt af Pavestatens administration.

Det, der idag er tilbage af Casa dei Crescenzi, er en bygning i 3 etager. Indgangen med den brede portal under en bred marmorbue er hævet 6 trin over gadeniveauet. Marmorbuen stammer fra en antik ruin og den bærer en lang og højtravende indskrift til minde om bygherren Nicolao, søn af Crescenzio og dennes hustru Teodora. Ved siden af selve teksten er desuden anbragt en lang række enkeltstående bogstaver, hvis nøjagtige betydning man ikke kender. Udover indskriften er marmorbuen også udsmykket med forskellige udskæringer.

Til højre for portalen sidder en mindre, profileret bue med et vindue flankeret af 2 smalle, små søjler i teglsten med udskårne kapitæler. Nederst er vinduesåbningen dækket af en udskåret marmorsten. Udsmykningen har form af en kassette med dekorationer. Også på denne lille marmorbue sidder en indskrift, der dog er noget kortere end naboens. Her står: "Adsu Romanis. Grandis. Honor. Populis - indicat effigies quis me pfecerit auctor" ("Jeg er tilstede som en stor ære for de romerske folk, billedet angiver hvilken ophavsmand, der har udført mig").

Over portalen løber en lang frise, både her på facaden og på sidemuren til venstre, hvor den udover de udskårne konsoller, som også ses på facaden, bæres af antikke indmurede marmorsøjler. Frisen er profileret og hver "linie" er rigt udskåret med blomstermotiver, samt vingede væsner og små billedfortællinger. Ovenover frisen ses endnu en række konsoller, som måske har båret flere friser eller en fremspringende etage.

På førstesalen ses rester af 3 tilmurede buer i teglsten. Også over disse har der været en frise, men den er forsvundet i tidens løb, så kun nogle marmorkanter er tilbage.

Hvor bygningens højre side er klistret op af den store nabo-kolos, der huser Roms Folkeregister, Palazzo dell'Anagrafe, står den venstre og sydlige mur frit og kan betragtes nærmere fra sidegaden Via di Ponte Rotto. Her kan man tydeligt se 8 halvsøjler i teglsten med udskårne kapitæler, der er indkapslet i muren. Kapitælerne bærer en frise med udskårne konsoller, som løfter en senantik frise med udskårne amoriner. Frisen er sammensat af forskellige fragmenter og toppes af en fremspringende gesims med andre typer af udskæringer. Ovenover er der flere udskårne konsoller og en bred frise med rosetter i relief. Muren ovenover er let tilbagetrukket og forsynet med en række buer, af hvilke de 2 yderst til højre er tilmurede, mens den til venstre er åben og halveret af en slags balkon i udskåret marmor.

Inde i bygningen ses et rum med rester af det gamle loft og trappen, der fører op til den øverste etage.

LIDT HISTORIE:

I Antikken stod der på det sted, hvor Casa dei Crescenzi senere blev opført, en af de mange store lagerbygninger, Horrea, som udfyldte hele området mellem Capitol og Velabrum mod øst til Tiberen mod vest, hvis bredder lå betydeligt tættere på end idag, nærmest på østsiden af nutidens Lungotevere dei Pierleoni. Samtidig stod her også - der hvor nutidens Via Luigi Petroselli munder ud i Via di Ponte Rotto - en Bue, der kaldtes Fornix Augusti, og her stod engang Porta Flumentana, som var en port i den gamle Servius-Bymur.

I området syd for Horrea-bygningerne lå det store kvægmarked, Forum Boarium, og her var der opført et Tempel for Portunus, som var flod- og havnegud. Dette Aedes Portuni var fra det 2.århundrede før Kristus, men ombygget i det 2. og 1. århundrede før Kristus. Omkring Templet fejrede man i Antikken Portunalierne, en fest til ære for havnens skytsgud og under festlighederne blev der fra pladsen foran Templet solgt brogede blomsterkranse til udsmykning af helligdommen og gudebillederne.

I 872 blev Portunus-Templet omdannet til kristen kirke under Pave Johannes VIII med navnet Santa Maria Egiziaca.

Casa dei Crescenzi er som nævnt ovenfor rejst i perioden 1040-1065 af Niccolò Crescenzio som kontrolpost over trafikken til og fra Tiberen og den gamle bro, der senere blev helt ødelagt af Tiberens oversvømmelser og menneskelig indgriben, så den idag kaldes Ponte Rotto: Den ødelagte Bro. Crescenzi-familien var en dominerende familie i datidens Rom.

I 1312 var der borgerkrig i Rom, hvor det pavetro parti kæmpede mod Kejser Henrik VII, der var på vej til Rom, hvorfor modstanderne inddrog Casa dei Crescenzi i de barrikader, som de rejste for at forhindre Kejserens indtog, beskyttet af hans tilhængere med Stefano Normanni degli Stefaneschi som hærfører. I sammenstødene mellem de kæmpende faldt Tårnet sammen og kun Huset blev stående.

Senere kaldtes Huset for Casa di Cola di Rienzo efter en italiensk politiker og romersk folkeleder i første halvdel af 1300-tallet. Men romerne kaldte også ejendommen for Casa di Pilato, fordi man under Påskespillene på den nærliggende Piazza della Bocca della Verità, hvor man lod Ypperstepræsten Kajfas "bo", lod begivenhederne omkring Pilatus udspille sig netop ved Casa dei Crescenzi.

Med tiden blev Huset forladt og gik i forfald, og kun brugt til hølade og stald. Men i 1868 opkøbtes det af Den Pavelige Regering og er nu en del af Folkeregisteret, som har til huse i naboen Palazzo dell'Anagrafe.

I 1920'erne blev Portunus-Templet fritlagt og genåbnet som antik seværdighed og i 1930 blev det ellers tæt bebyggede kvarter vest for Capitol ryddet for at give plads til anlægget af en ny bred trafikåre ved navn Via del Mare. Denne gade blev senere til Via del Teatro di Marcello og dennes sydlige del endnu senere til Via Luigi Petroselli.

I forbindelse med nedrivningen af det gamle kvarter var det kun få bygninger, som fik lov at overleve, og en af disse var netop Casa dei Crescenzi.

Litteratur om Casa dei Crescenzi:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XII Ripa, Parte Seconda / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 2. edizione. - 1985. ------- side 106, 108, 109, 110, 111, 112.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !
Lombardi, Ferruccio: Roma, Palazzi, Palazzetti, Case : progetto per un inventario 1200-1870. - Roma: EdilStampa, 1991.
- side 457.
Quercioli, Mauro: Le torri di Roma. Newton Compton editori, 1985.
- side 236-243.
Centro di Studi per la Storia dell'Architettura: La Casa dei Crescenzi / di Giorgio Ortolani.
Info.roma.it: Casa dei Crescenzi.
Rerum Romanarum: Casa dei Crescenzi.
RomeArtLover: Casa di Pilato.
RomaSegreta.it: Casa dei Crescenzi.
Turismo Roma: Casa dei Crescenzi.
Wikipedia (italiensk tekst): Casa dei Crescenzi.